I de senere år har meningsmålingsindustrien været i modvind. Særligt valget af Donald Trump i 2016 og Brexit i 2015 affødte beskyldninger om, at meningsmålinger ikke længere kan bruges til at forudsige valgresultater.
Men der er ikke hold i anklagerne.
Det er konklusionen på en omfattende undersøgelse af over 30.000 meningsmålinger i 45 lande fra 1942 til 2017.
Gennemsnitligt skyder meningsmålingerne kun cirka to procentpoint forbi målet. Det har været nogenlunde konstant i mange årtier, men i de seneste årtier er målingerne faktisk blevet mere præcise (se graf nedenfor).
»Trods kritik af meningsmålinger er der ingen evidens for, at de tager mere fejl end tidligere. Meningsmålinger er ikke perfekte, men de er mere præcise, end rygtet tilsiger,« siger Will Jennings, der er professor på University of Southampton.
Han er hovedforfatter til studiet, der er udgivet i tidsskriftet Nature Human Behaviour.
Danske meningsmålinger er blevet bedre
Frem for at fokusere på enkelte meningsmålinger har forskerne undersøgt gennemsnittet af alle tilgængelige meningsmålinger fra 200 dage før et valg og op til valgdagen.
Individuelle målinger kan ramme gevaldigt forkert, men fokuserer man på gennemsnittet, lægger målingerne sig tæt op ad valgresultatet.
Det er også tilfældet i Danmark, som er med i undersøgelsen. Ifølge Will Jennings skød de danske meningsmålinger gennemsnitligt 1,8 procentpoint ved siden af ved folketingsvalget i 2011 og 1,2 procentpoint i 2015.
Til sammenligning var fejlmarginen omkring 3 procentpoint i 70’erne og 80’erne.
Forskel på præsidentvalg og parlamentsvalg
Undersøgelsen viser også, at meningsmålinger generelt er bedre til at forudsige parlamentsvalg end præsidentvalg. Og ved parlamentsvalg står det tidligere klart, hvad vælgernes præferencer er (se graf nedenfor).
Ifølge Will Jennings kan det blandt andet skyldes, at vælgerne er mere loyale over for partier, end de er over for præsidentkandidater, hvilket gør udsvingene mindre.
Generelt gælder det dog for både præsidentvalg og parlamentsvalg, at meningsmålinger bliver mere præcise, jo tættere man kommer på valgdagen.
Forsker: »Resultatet undrer mig ikke«
Rune Stubager, professor i statskundskab på Aarhus Universitet, er ikke overrasket over resultatet. Han er ikke selv involveret i studiet.
»Resultatet undrer mig ikke, og jeg er da glad for, at meningsmålingerne er præcise, da meget af min forskning baserer sig på dem,« siger han.
Rune Stubager påpeger, at der med årene er kommet mange flere meningsmålinger til, men at kvaliteten af dem er svingende. Derfor skal man være påpasselig med at støtte sig til enkelte meningsmålinger.
Når det går galt, er det ofte, fordi man ikke har spurgt en repræsentativ del af befolkningen.
»Der er nogle befolkningsgrupper, for eksempel arbejdere, som er svære at få til at deltage i meningsmålinger, og så må analyseinstitutterne opveje de få besvarelser ved at tillægge dem mere vægt,« siger han.
»Men hvis svarene ikke er repræsentative, giver det et skævt billede af befolkningens politiske præferencer.«
\ Danske meningsmålinger mellem 1990 og 2015
Martin Vinæs Larsen, adjunkt på Aarhus Universitet, udgav i 2015 en analyse af, hvor godt meningsmålingerne har klaret sig i Danmark fra 1990 til 2015.
Han sammenlignede det såkaldte Risbjerg-snit – et kvalitetsvejet gennemsnit af meningsmålinger – med de faktiske valgresultater.
I gennemsnit ramte målinger 0,7 procentpoint ved siden af i forhold til at forudsige de enkelte partiers tilslutning.
90 procent af resultaterne lå inden for +/- 2 procentpoint af målingernes bud.
Forsker: »Bekræfter det, vi allerede ved«
Professor Kasper Møller Hansen fra Institut for Statskundskab på Københavns Universitet er heller ikke overrasket over resultatet. Han er ikke selv involveret i studiet, men som valgforsker vurderer han løbende de danske meningsmålingers kvalitet og er selv storforbruger af dem i sin forskning.
»Vi har lavet lignende analyser i Danmark, og resultatet bekræfter det, vi allerede ved – nemlig, at meningsmålingerne rammer godt,« siger han.
Ifølge professoren er diskussionen om de upræcise meningsmålinger i høj grad medieskabt.
Der er mere nyhedsværdi i at skrive om meningsmålinger, der ligger langt fra gennemsnittet eller fra den forrige måling.
»Ofte er det bare sådan, at målinger, der ligger langt fra gennemsnittet, er forkerte,« siger han.
Videnskab.dk har tidligere skrevet om, hvordan man bør forholde sig til meningsmålinger. Få tre tips her: Sådan læser du meningsmålinger ved valg.
\ Sådan fungerer meningsmålinger
Meningsmålinger foretages af forskellig analyseinstitutter. Ofte i forbindelse med et valg.
Det kan eksempelvis foregå ved hjælp af telefonopkald eller spørgeskemaer på internettet.
Deltagerne er tilfældigt udvalgt, men det er ikke sikkert, at man ender med et repræsentativt udvalg af danskerne, når man har gennemført meningsmålingen.
Måske var der flere ældre end unge, eller flere højtuddannede end lavtuddannede, der indvilgede i at deltage.
For at kunne give et retvisende billede af danskernes holdninger, forsøger analyseinstitutterne derfor at tilpasse datasættet, så det passer til befolkningssammensætningen.
Man vægter datasættet efter demografiske parametre som alder, køn, indkomst, uddannelse og bopæl.
Vægtningen kan i nogle tilfælde ende med at skævvride meningsmålingen, hvis der eksempelvis er få unge med i undersøgelsen, og de få unge deltageres holdninger ikke reflekterer gennemsnittet blandt unge.
Derfor er det en god idé at kigge på gennemsnit af flere meningsmålinger for at få et retvisende billede af befolkningens holdninger.
