Matematikrobot kan ikke lære børn at regne
Folkeskoler har tilsammen investeret over to millioner kroner i små robotter, som efter sigende kan lære børnene matematik og engelsk. Men det kan den slet ikke, fortæller forskere.

Robotten NAO er programmeret til at give skoleelever regnestykker, høre deres svar og vurdere, om de er rigtige. (Foto: Vincent Desailly)

Robotten NAO er programmeret til at give skoleelever regnestykker, høre deres svar og vurdere, om de er rigtige. (Foto: Vincent Desailly)

Fyrre folkeskoler har tilsammen brugt over to millioner kroner på robotter, der ikke kan gøre eleverne bedre til matematik – selvom det var formålet med at købe dem.

Det fortæller professor Cathrine Hasse fra Fremtidsteknologi, kultur og læreprocesser på Aarhus Universitet, DPU.

»Robotten bliver solgt som en slags reservelærer. Men det kan den ikke rigtig leve op til. Den kan ikke bruges til at lære dig at regne, selvom den har indbygget regnefunktioner,« siger professor Cathrine Hasse fra Fremtidsteknologi, kultur og læreprocesser på Aarhus Universitet, DPU.

Robot er som en flot lommeregner

Robotten NAO er programmeret til at give skoleelever regnestykker, høre deres svar og vurdere, om de er rigtige.

Men robotten har ikke nogen forståelse for, hvordan mennesker løser et regnestykke, og det betyder, at den ikke kan hjælpe børn med udregningsprocessen.

»Robotten kan ikke danne sig en forståelse af, hvordan børnene egentlig løser et regnestykke – den registrerer kun svaret og sammenligner det med det resultat, dens lommeregner giver,« fortæller ph.d.-studerende Oliver Tafdrup, der forsker i Naos muligheder og begrænsninger.

At bede NAO om hjælp til lektierne, svarer til at bede en lommeregner om hjælp til at lære at gange. Den kan fortælle dig det rigtige resultat, men den kan ikke lære dig, hvordan du når frem til det.

Skoleleder: Vi bruger den ikke som hjælpelærer

En af de skoler, som har investeret i NAO-robotter, er Antvorskov Skole i Slagelse, hvor Søren Ranthe er skoleleder.

Han er helt klar over, at robotten ikke kan bruges som hjælpelærer.

»En hjælpelærer er – en lærer, altså en person. En robot er et stykke udstyr. I dette tilfælde et stykke udstyr, der kan hjælpe læreren til at opnå nogle typer af indlæring. Men altså ikke mere en hjælpelærer end et smartboard eller en tavle kan være,« fortæller Søren Ranthe.

Skolen har købt NAO-robotterne som led i satsningen på teknologi i undervisningen. Teknologi, som blandt andet hjælper lærerne til at lave undervisning, der tager hensyn til de enkelte elever.

»Robotterne kan udfordre såvel de dygtige elever, som de lidt mindre dygtige elever – som et middel til undervisningsdifferentiering,« fortæller Søren Ranthe.

Forskere: Ikke nødvendigvis spild af penge

Forskerne mener da heller ikke, at skolerne nødvendigvis har spildt de over 60.000 kroner, en NAO koster.

Oliver Tafdrup fortæller, at robotten kan være et udmærket element i markedsføringen af den enkelte skole.

»Spørgsmålet er, hvilke succeskriterier man opstiller, når man skal vurdere, om NAO er pengene værd. Det at erhverve sig en robot kan være med til at markedsføre skolen som værende på forkant med den nyeste teknologi. Det kan i sig selv være med til at skabe en positiv omtale af skolen, ligesom det også kan bidrage til at etablere en bestemt selvforståelse,« siger Oliver Tafdrup.

Cathrine Hasse fortæller, at NAO faktisk er en rigtig god robot til pengene. Men lærerne skal tænke sig grundigt om, når de bruger den – for ellers tror de, at den lærer børnene noget, som den slet ikke er i stand til at lære dem.

»Jeg vil ikke mene, at man spilder pengene, når man investerer i NAO – under forudsætning af, at lærerne har teknologiforståelse nok til at vide, hvad den kan bruges til, og hvad den ikke kan bruges til,« siger Cathrine Hasse.

I en anden artikel på Videnskab.dk kan du læse, hvad NAO i stedet kan bruges til. 

Firmaet bag NAO markedsfører den lille robot som en lærerassistent. (Video: AldebaranRobotics)

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.