Den 31. oktober 1517 bankede Martin Luther 95 teser mod afladshandel op på døren til slotskirken i Wittenberg, regeringsbyen i det tyske fyrstedømme Sachsen (hvis det altså ikke var pedellen, som gjorde det).
\ Historien kort
Reformationen har sat dybe spor i det danske samfund. Det gælder blandt andet familiedomstolene, arbejdsmarkedet og den danske salmebog.
Det var vigtigt for Luther, at alle kunne læse Bibelen, og det betød, at man måtte åbne skoler, hvor børn af begge køn og fra alle samfundslag kunne lære at læse.
Den Lutherske tankegang om arbejdsetik eksisterer stadig i dag, hvor folk i nogle professioner mener, at deres arbejde er et kald.
I teserne gjorde Luther op med forestillingen om, at mennesker kunne leve et frommere liv i klostret end i verden udenfor. Det samme gjaldt tanken om, at man ved for eksempel at købe afladsbreve kunne forbedre sin status i Guds himmelske regnskab.
I det hele taget afviste Luther ethvert tilløb til at betragte forholdet mellem Gud og menneske som et økonomisk spørgsmål om præstationer.
Derfor fremhævede Luther i afladsteserne, at det grundlæggende var forkert at betale et beløb for at få en del af den skat, der var i Himlen. Det forholdt sig radikalt anderledes.
Troede man, så havde man del i Guds nåde og var både frelst og befriet fra sin straf. Det var en ny måde at forstå forholdet mellem Gud og menneske.
Reformationen fik piger i skole
Mange af reformationens konsekvenser lever vi med i dag, og nogle er lette at få øje på. Folkekirken er den mest synlige: ingen helgener, ingen særligt udvalgte med patent på at udlægge Bibelen eller med privilegeret adgang til Gud, selv om man indimellem møder folk, der tror det.
I den danske folkekirke gifter præster sig, og nogle af dem bliver endda skilt igen, mens præster i den katolske kirke skal leve i cølibat, og skilsmisse mellem almindelige mennesker er forbudt.
Andre spor af reformationen er i dag mere skjulte, men lige så betydningsfulde: Reformationen medførte en tydelig skelnen mellem politik og religion, den fratog kirken sin rolle som domstol i familie- og ægteskabssager og sørgede for, at mange flere børn kom i skole. Alle mennesker skulle jo kunne læse Luthers Lille Katekismus – også piger.
Reformationen ændrede også synet på arbejde. Før var arbejde noget, man gjorde af nød. Men reformationen gjorde arbejdet til et kald – det var gennem arbejde, at man som kristen skulle være til gavn for sine medmennesker.
Kirkens alfaderlige uddeling af almisser til fattige mistede den også hovedansvaret for. Med reformationen blev socialhjælp en offentlig opgave, som stater og fyrstendømmer i de næste århundreder varetog med større og mindre held.
Sidst men ikke mindst krævede reformationen nye salmer. For ifølge Luther skulle menigheden synge for at deltage aktivt i gudstjenesten og forstå den. De skulle ikke bare se på, imens præsten udførte uforståelige ritualer på latin.
\ Tænkepauser
Bo Kristian Holm har skrevet bogen ‘Tænkepauser – Reformation’, som denne artikel bygger på.
Tænkepauser er en bogserie fra Aarhus Universitetsforlag. I Tænkepauser formidler forskere deres viden på kun 60 sider i et sprog, hvor alle kan være med.
‘Reformation’ er nummer 49 i serien, og udkom 1. maj 2017.
Læs mere om bogen her.
Præsten skal også være til gavn
Reformationen gjorde op med den principielle forskel mellem præster og almindelige mennesker, som herskede i den katolske kirke. Enhver, der var døbt, var ifølge Luther sådan set allerede ordineret som både præst, biskop og pave.
Den tankegang fik navnet ’det almene præstedømme’ og gav lægfolk en helt anden status end før reformationen. De var lige så tæt på Gud som præster, biskopper og munke og havde samme ret til at fortolke Bibelen.
Men dengang bestod den almindelige befolkning overvejende af analfabeter. De skulle altså lære at læse Bibelen, før de kunne forstå og tale om den. Det øgede på drastisk vis behovet for skoler og lærere i selv de mindste landsbyer.
\ Læs mere
Derfor skrev Luther allerede i 1524 til byrådene i Sachsen og opfordrede dem til at oprette skoler for både drenge og piger. Som sagt så gjort, og i de næste par århundreder udgjorde undervisning i kristendom skolernes eksistensberettigelse.
Den almene skolegang slog selvfølgelig ikke igennem lige med det samme, men historikere har dog dokumenteret, at udbredelsen af et fungerende skolevæsen alligevel skete forholdsholdsvis hurtigt. I Danmark fik børn af fattige forældre for eksempel allerede i 1708 gratis adgang til skolerne.
Men selvom alle principielt var præster, var det ikke alle mennesker, der skulle fungere som sådanne. For vi kan ikke høre Guds ord, hvis alle taler i munden på hinanden, og fordi mennesket egentlig helst vil sætte sig selv i scene, kan ingen blive præst på eget initiativ; andre mennesker skal bede dem om det.
Det kalder Luther 'at være kaldet'. Præsten skal ifølge Luther ligesom alle andre hårdtarbejdende mennesker altså altid være til gavn for nogen. Derfor er ethvert arbejde et kald, og den, der kalder, er på samme tid både konkrete mennesker og Gud selv.
\ Læs mere
Bibelens forkyndelse versus statens magt
I dag kan vi blive viet på rådhuset af en politiker fra Socialistisk Folkeparti. Familieret hører under statens domstole, og det er ikke kirken, der giver tilladelse til skilsmisse. Sådan var det ikke før reformationen, men for Luther var ægteskab først og fremmest et verdsligt anliggende.
Luthers opgør med kirkens rolle som domstol var ganske dramatisk. I 1520 havde han smidt selveste den kirkelige lovbog på bålet sammen med pavens bulle, et pavebrev.
Han afviste med sin afbrænding af lovbogen enhver tanke om, at kirken skulle have nogen form for magt uden for den rent åndelige sfære. Denne verdens lovgivere og dommere burde ifølge Luther høre under staten.
Kirken skulle altså ikke have nogen anden magt end den, præster og biskopper kunne udøve ved at prædike, og burde ellers holde sig langt væk fra alle andre former for magt. I praksis så det dog anderledes ud. Teologiske professorer blev eksempelvis vigtige rådgivere for kongen.
Selvstændige og myndige undersåtter
I Danmark fik Luthers tanker om det gode samfund stor betydning. Præster skulle ikke længere stå til ansvar for paven, men blev ansat som kongelige embedsmænd, sådan som de fleste sognepræster stadigvæk er statslige tjenestemænd.
Helt op i det 20. århundrede indtog præster en afgørende rolle i den udvikling som drivkræfter i sogneråd og bestyrelser for skoler og fattigforsorg, samtidig med at alle skoleelever takket være Luthers både Store og Lille Katekismus lærte den samme udgave af kristendommen.
På den måde skabte staten de gode lutherske undersåtter, som landets lutherske konger ønskede sig. Omvendt bidrog selvsamme undervisning til at gøre lægfolk mere selvstændige og myndige.
Reformationen viser et dobbelt ansigt: Den styrkede statsmagten og kongen, men gjorde samtidig undersåtterne stærkere.
Luther og new public management
I dag præger reformationen stadig Danmark, men den er ikke længere synlig på samme måde, som da mine forældre for bare 50-60 år siden skulle lære utallige salmevers udenad i skolen.
Indimellem dukker der dog fænomener op, som vi ser klarest i lyset af flere århundreders luthersk konfessionskultur.
Det gælder for eksempel et forvaltningssystem som New Public Management, som skiftende ministre og offentlige ledere de sidste årtier har næret stor tiltro til. Til trods for mange danskeres mistillid og modstand.
Den måde, som tilhængere af New Public Management opfatter arbejde på og målet hermed, støder, navnlig inden for sundheds- og skolevæsen, sammen med en mere traditionel definition. Det er nok ikke helt skævt, hvis vi siger, at det er resterne af en luthersk arbejdsetik, der slår sig i tøjret.
Mange læger og sygeplejersker, lærere og pædagoger forstår jo netop deres arbejde som et kald og retter derfor deres opmærksomhed først og fremmest mod dem, der har gavn af arbejdet: patienter og pårørende, elever og forældre.
De tænker mere på, om de gør det rigtige, end på økonomiske incitamenter, og om de opfylder bestemte delmål, som deres ledere kan sætte et digitalt flueben ud for.
\ Læs mere
Reformationens indre kamp er på arbejdspladsen
Men denne arbejdsform er i dag under pres. Strategier, regneark og tabeller virker på mærkværdig vis vigtigere end den virkelige verdens mennesker, ligesom de offentlige ledere i højere grad ser det som deres opgave at disciplinere deres ansatte frem for at lade dem tage ansvar for et veludført stykke arbejde.
Denne udvikling afslører visse ligheder med den disciplinering, som siden reformationen har præget bestemte grene af den såkaldte reformerte eller calvinistiske tradition, som i 1500-tallet lå i strid med den lutherske gren.
Den calvinistiske gren spredte sig især til lande som Holland, Skotland, Canada og USA. Og med sig havde den et andet syn på disciplin, arbejde og frelse.
Det er muligt at se konflikterne i den offentlige forvaltning som udtryk for, at reformationens stridigheder mellem lutheranere og reformerte calvinister nu udspiller sig i arbejdslivet.
Tager vi de briller på, så står kampen mellem en sekulariseret luthersk arbejdsetik, der lægger vægt på kaldet og personlig dømmekraft, og en sekulariseret calvinistisk arbejdsetik, der prioriterer disciplin og regler.
Hvis det er tilfældet, så er reformationens indre kampe flyttet fra kirkerne og ud på arbejdspladserne. Mellem de troende findes de ikke mere. De lutherske og reformerte kirker enedes allerede i 1973 om, at de anklager, som de rettede mod hinanden for 400-500 år siden, ikke længere var gyldige.
Det er blot et eksempel på, hvordan vi stadig kan se reformationens spor og betydning overalt i både kirke og samfund, selv om den udfoldede sig for efterhånden ganske længe siden.
