Den 31. oktober 2017 er det 500 år siden, at Martin Luther slog sine berømte teser om afladshandel op på kirkedøren i den tyske by Wittenberg. En handling, som skulle blive begyndelsen på en reformation af den romerske kirke, der til sidst førte til, at kirken blev splittet i to – en katolsk og en protestantisk kirke.
Men da Martin Luther skrev sine 95 teser, var det slet ikke hans hensigt at bryde med kirken. Der havde tidligere været reformbevægelser i kirken, og Martin Luthers håb var, at han med sine 95 teser kunne få en indflydelse på kirkens afladshandel.
Han ønskede altså blot en teologisk diskussion inden for kirken, og teserne skulle være startskuddet til den. Sådan viste det sig dog ikke at gå.
»I stedet for en teologisk diskussion, som Martin Luther havde håbet på, blev han afkrævet et svar fra både kirken og den nære omverden på, hvorvidt han var med eller imod kirken,« forklarer Lars Bisgaard, som er lektor i historie på Syddansk Universitet.
\ Reformation
Læs mere om reformationen på Videnskab.dk’s tema-site om ‘Reformationen’.
Her finder du et stort og bredt udvalg af artikler om reformationen, Martin Luther og den evangelisk-lutherske kirke.
Det var et svar, som betød, at bruddet fra Rom blev uundgåeligt.
\ Læs mere
Tro alene fører til himmerige
Martin Luther voksede op i en solid religiøs familie, som dog ikke var særlig tæt knyttet til det kirkelige hierarki. Familien var en del af det opadstræbende borgerskab, som stadig havde tilknytning til kirken, men dog ikke så tæt, at de ikke samtidig kunne være kritiske over for den.
»De læste selv teksterne og var kritiske over for, hvad repræsentanterne fra kirken sagde. De havde derfor ikke en blind tro på, hvad kirken sagde om troen – uden det dog betød, at de ville bryde med kirken og det gamle,« fortæller Ninna Jørgensen, som er professor i teologi ved Københavns Universitet.
Da Martin Luther blev munk i augustinerordenen, begyndte han at læse Bibelen og andre skrifter mere intensivt. Det gik op for ham, at det var nødvendigt at tænke anderledes om menneskets forhold til Gud.
Han mente, at kirken lagde for meget vægt på, at man selv kunne gøre sig fortjent til Guds velvilje ved at gøre gode ting. I stedet skulle fokus være på troen alene, da det var ved at tro på Gud, at man sikrede sig en plads i himlen, forklarer Ninna Jørgensen.
» Martin Luther underprioriterede ikke næstekærlighed, barmhjertighed og gode gerninger, men det var ikke ting, som, han mente, var afgørende for, om man kom i himlen eller ej,« fortæller Ninna Jørgensen.
»Martin Luther havde en større social samvittighed end mange andre af kirkens folk på den tid. Men han ville ikke have forholdet til andre mennesker blandet sammen med forholdet til Gud.«
Det betød også, at han tog afstand fra den afladshandel, som fandt sted i kirken.
»Martin Luther mente ikke, at man kunne købe et afladsbrev og på den måde komme i himlen. Man kunne ikke komme op til himlens porte, vise sit afladsbrev og sige, at man gerne ville ind. Det var forkasteligt. Folk skulle angre dybt, før de kunne få tilgivelse, og de måtte ikke kunne købe et afladsbrev, og så gå direkte hjem og slå deres kone igen,« siger Ninna Jørgensen.
\ Læs mere
Vil ikke trække kritikken tilbage
Det var altså Martin Luthers tanker om afladshandel, som satte gang i reformationen, og med hjælp fra den nyopfundne bogtrykke blev Martin Luthers tanker hurtigt kendt vidt omkring.
»I de tyske byer var der stor tilslutning til Luther, og der blev formuleret en ny og mere præcis kritik af den romerske kirke, end man tidligere havde set. Det gjorde, at stærke kræfter i kirken pressede Luther for at få en afklaring af hans holdning til kirken og få dæmpet uroen,« forklarer Lars Bisgaard.
En mulighed for at forklare sig opstod, da den tysk-romerske kejser Karl 5. holdt en rigsdag i byen Worms, hvor mange fyrster var til stede, heriblandt den senere danske kong Christian 3. og udsendinge fra den daværende danske kong Christian 2. Martin Luther havde dog ikke i sinde at tilbagekalde sin kritik af kirken, fortæller Lars Bisgaard.
»Til rigsdagen valgte Luther at stå imod kritikken og fastholde sine synspunkter mod den katolske kirke. Det er her, han ifølge overleveringen siger de berømte ord: ‘Jeg står her, jeg kan ikke andet. Gud hjælpe mig, Amen.’ Bruddet med kirken var en realitet, og det fik alle til at se kætterbålene brænde.«
\ Læs mere
Fra kætteranklaget til kidnappet
Efter rigsdagen i Worms var Luther i overhængende fare for at blive anklaget som kætter, hvilket ville betyde, at han ville blive brændt på bålet. Fyrsten Frederik den Vise af Sachsen valgte derfor at kidnappe Martin Luther, da Luther var på vej hjem til Wittenberg efter rigsdagen. En kidnapning, der dog var frivillig fra Luthers side, og som blev holdt hemmelig.
Hvis Martin Luther var væk, var det nemlig ikke muligt at få ham stillet for en domstol og anklaget for kætteri.
»Fyrstens argument over for kirken var, at Luther ikke var på hans område, og at han derfor ikke kunne udlevere ham til den katolske kirke. På den måde kunne han løse det, som så ud som en gordisk knude: Hvis han udleverede den populære Luther til romerkirken, ville han svække sin politiske stilling, og hvis han nægtede at udlevere ham, kunne han få endnu mere alvorlige problemer,« fortæller Lars Bisgaard.
Martin Luther tilbragte det næste år på en af Frederik den Vises borge, hvor han var indlogeret som frivillig fange. Det gav ham tid og ro til at arbejde, og det var her, han oversatte Bibelen fra latin til tysk.
Imens Martin Luther var indlogeret som frivillig fange, voksede uroen i samfundet sig stærkere, og den romerske kirke ønskede stadig at få ham dømt som kætter, fortæller Lars Bisgaard.
»Alle ved, at den romerske kirke vil have Luther dømt som kætter, men ingen ved, hvor han er, og sympatien for Luther bliver stærkere. Luther var blevet et ikon for modstand mod romerkirken og imod manglende indflydelse og lighed i det verdslige samfund.«
Luther forblev indlogeret hos Frederik den Vise af Sachsen et år, indtil han i 1522 forlod sit frivillige fangenskab for at hjælpe med at skabe ro i samfundet, som nu var begyndt at ulme af uro og oprør.
\ Læs mere
Bondeoprørene opstår og slås ned
I takt med at sympatien for Martin Luther voksede, og modstanden mod den romerske kirke blev stærkere, brød der oprør ud i flere dele af Tyskland. Oprørerne tog udgangspunkt i Luthers tanker og mente, at det både var kirken og staten, der skulle reformeres. De følte, at det var deres pligt som kristne at bekæmpe fyrsterne og magthaverne, da det var dem, som var skyld i bøndernes fattigdom og pinsler.
I Danzig, det nuværende Gdansk, indtraf der i 1525 et oprør, som var inspireret af lutherske tanker om en reformation. Et oprør, som endte med succes.
»Efter oprøret i Danzig gik det slag i slag rundt omkring i Tyskland og på en måde, som Luther i stigende grad ikke brød sig om. Et stort bondeoprør Tyskland i 1525, som han indirekte havde været med til at inspirere, skrev han nu, burde slås ned, hvilket skete,« fortæller Lars Bisgaard.
Det faktum, at Martin Luther var imod bøndernes oprør mod fyrsterne, gjorde, at man nu for alvor så en sammensværgelse mellem Martin Luther og fyrsterne. Luther udså da også fyrsterne til at udfylde det magttomrum, paven tidligere havde udfyldt. Hvor det tidligere var paven, som havde beskyttet kirkerne og præsterne, blev det i stedet fyrsterne, som fik ansvaret for det.
Martin Luther udvikler en ny kristendom
Efter bruddet med Rom var overstået kom Martin Luthers reformation ind i en ny fase. Han havde brudt med den romerske kirke i 1520, var blevet reddet fra kætterbålet, og han havde også oversat Bibelen fra latin til tysk.
Nu skulle fokus i stedet være på at få bygget en ny kirke op, der tog afstand fra ting som helgendyrkelse, afladshandel og paven. Det var tid til at udvikle nye idéer.
Det var også på dette tidspunkt, at Martin Luther udpegede sin efterfølger, som blev den tyske teolog Philipp Melanchthon. Han havde også fået en fast følgeskare ved universitetet i Wittenburg, som blev beskyttet af Frederik den Vise. Her uddannede man nye præster, som prædikede Martin Luthers teologi, fortæller Lars Bisgaard.
»Philip Melanchthon udfærdiger et stort manuskript med lærersætninger om, hvad den kommende lutherske kirke skal være, og i 1530 formulerer han disse sætninger for den tysk-romerske kejser. Den lutherske kirkes bekendelsesgrundlag, den Augsburgske konfession, ligger nu fast.«
Selvom det altså ikke var Martin Luthers oprindelige hensigt at bryde med den romerske kirke, førte den berygtede munks 95 teser om afladshandel i sidste ende til, at der blev dannet en ny kirke med et luthersk bekendelsesgrundlag.
Et bekendelsesgrundlag, som man med den danske reformation i 1536 tog til sig i Danmark, og som siden kongelovens indførelse i 1665 har været det officielle udtryk for den danske kirkes tro.
