‘Lad dem få en forfærdelig død’: Dystre indskrifter fundet i romersk fængsel
Et 1.600 år gammelt fængsel i Korinth er blevet identificeret gennem hævngerrige indskrifter i væggene og gulvet.
Et 1.600 år gammelt fængsel i Korinth er blevet identificeret gennem hævngerrige indskrifter i væggene og gulvet.

1.600 år gamle indskrifter, ridset ind i gulve og vægge i en bygning i Korinth i Grækenland, indikerer, at bygningen blev brugt som fængsel i det femte og sjette århundrede.
Det er således et af meget få fængsler, man har identificeret fra denne tid.
I et nyt studie har arkæologer nemlig oversat den senantikke graffiti og fundet ud af, at den gemte på en række dystre, desperate og hævntørstige bønner, der indikerer, at folk har været indespærret her:
»Må de lidendes lykke sejre i dette lovløse sted. Herre, vis ingen nåde mod den, som smed os herind,« lyder en bøn for eksempel.
»Gudbærer, hævn os på Marinos, som smed os herind og tvang os til at tilbringe vinteren her,« lyder en anden.
»Herre, lad dem få en forfærdelig død,« lyder en tredje.
»Det er meget fascinerende,« fortæller Matthew Larsen, der er lektor på Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet, og som har stået for oversættelsen af de i alt 21 indskrifter.
»For selvom skriftlige kilder indikerer, at fængsler må have eksisteret i næsten hver en romersk by, som Korinth var dengang, har arkæologiske levn fra dem vist sig at være ekstremt svære at finde,« siger han til Videnskab.dk
»Af den grund kender vi kun til meget få af dem, og derfor giver det os også en fantastisk mulighed for bedre at forstå, hvordan fængsling og straf blev brugt dengang.«

Fængsler har været en forfærdelig oplevelse i den senantikke periode, der strakte sig fra omkring det fjerde til det sjette århundrede. Hvilket også afspejles i de desperate bønner, fortæller lektoren videre.
»De fleste af fængslerne var meget mørke, kun med lys fra olielamper. Fangerne sad i deres egne og andres ekskrementer. Vi har kilder fra græsk til romersk tid, der siger, at fangerne kun fik lidt mad – gammelt brød og en kop vand – lige nok til at holde dem i live,« fortæller lektoren.
»Oven i hatten kom den justinianske pest sandsynligvis igennem Korinth omkring samme tid, som dette fængsel var i brug. De indelukkede, usanitære forhold i fængslet var perfekte til at sprede pesten, så sygdom og pest vil ikke have været ualmindeligt.«
Du kan se i videoen herunder en rekonstruktion af, hvordan man mener, fængslerne har set ud.
Ikke al graffitien er dog lige dunkel.
Nogle har citeret bibelvers, mens andre har lavet tegninger af æsler og ører.

Spillebrætter er også fundet indridset i gulvene. Ifølge Matthew Larsen har fangerne været kreative og lavet deres egne fortolkninger af de romerske spil Fem linjer og XII Scripta, der er en formodet forløber til backgammon.

En helt anden indskrift har hverken noget med Gud, fængslet eller hævngerrighed at gøre, men lyder blot:
»Heldet tilsmiler de smukke piger, som elsker de ugifte mænd.«
Det er svært at sige, om de smukke piger havde noget at gøre med fangens indespærring. Ligesom det generelt er svært at sige noget om fangerne, og hvad de må have gjort.
Nogle af indskrifterne nævner dog penge, og det var ikke usædvanligt at komme i problemer med gæld i Romerriget, fortæller Matthew Larsen.
Han hæfter sig også ved, at nogle af de indespærrede må have tilhørt den intellektuelle elite:
»Nogle af indskrifterne starter med ‘Herre Gud’ skrevet på en bestemt måde. Fangen har sat en streg oven over ordene, hvilket var kendetegnende for lærte, der har haft formel træning i at skrive og læse,« fortæller han.
»Andre indskrifter er mere grove. De kunne sproget, men var ikke uddannede.«
Bygningen, der nu har vist sig at være et fængsel, blev oprindeligt udgravet i 1901, men på det tidspunkt fik graffitien ikke meget opmærksomhed, fortæller Matthew Larsen.
»Dengang fokuserede man primært på at finde søjler, statuer og større bygninger fra antikken, og de små indskrifter på væggene og gulvstenene i denne bygning blev overset. Dem fjernede man blot for at grave dybere,« siger han.
»Heldigvis for mig blev det noteret, hvor gulvstenene blev fundet. Skriftlige kilder beskrev, at der havde været kristne fanger i byen, og jeg indså, at man kunne bruge indskrifterne til at bevise, at dette sted var et fængsel.«

Troels Myrup Kristensen, der er lektor i klassisk arkæologi på Aarhus Universitet, roser studiet efter at have læst det for Videnskab.dk:
»Det er et godt eksempel på at bedrive arkæologi uden at grave på ny, men i stedet genbesøge materiale fra tidligere udgravninger og se det i en ny kontekst,« siger han og fortsætter:
»Især fund fra senantikken har ofte været overset i tidligere udgravninger, da de ikke blev betragtet som værende lige så spændende som dem fra tidligere perioder. Dette fund er en påmindelse om, at der er meget uforløst potentiale i at genbesøge tidligere udgravninger.«
Fundet af fængslet giver os indsigt i, hvordan straf blev opfattet i den senantikke periode, mener Christian Ammitzbøll Thomsen, lektor i historie på Saxo-instituttet ved Københavns Universitet.
Han fortæller, at fængsler, som vi kender dem i dag, er en relativt moderne opfindelse. Og at det derfor er interessant at se, hvordan man har båret sig ad med at spærre folk inde på denne tid.
»Det er spændende, fordi det gør os klogere på, hvad det her samfund har tænkt om straf. Hvad er det for nogle normer og menneskesyn, der har været gældende?,« siger han til Videnskab.dk.
»Vi har kun fundet meget få fængsler fra denne periode, og det kan jo give anledning til spekulationer om, at de måske har foretrukket fysiske eller andre former for straffe snarere end indelåsning. Men hvis der begynder at dukke en masse fængsler op, ændrer det jo vores opfattelse af denne tid,« siger Christian Ammitzbøll Thomsen.
Skriftlige kilder fra den senantikke periode er få. Til gengæld har en masse graffiti overlevet, fortæller Troels Myrup Kristensen og Christian Ammitzbøll Thomsen.
»Min yndlingsform for graffiti er såkaldte topos-indskrifter, som vi blandt andet har fundet i Sagalassos i Tyrkiet. Her har forretningsdrivende skrevet 'Topos' på stenbelægningen langs en travl gade for at signalere, at her hører deres forretning til. De har sagt helle for den her plads, når de måske skulle sælge deres fisk hver lørdag,« fortæller Troels Myrup Kristensen.
»Jeg synes, det giver et indtryk af, at der her har levet helt almindelige folk, der bare har prøvet at tilpasse sig og sikre deres levevej. Det er ligesom i dag, hvor vi skriver, "her må du ikke parkere din bil” eller sådan.«
Christian Ammitzbøll Thomsen nævner en græsk lejesoldat, der har savnet en pige så meget, at han har ridset hendes navn ind i en oldægyptisk frise i et tempel ved Nilens bred: »Danais fra Knidos, der sælger kranse i Rhodos, er smuk, synes Mikkylion«.
»Vi har tendens til at se antikken som store monumenter, store helte og magtfulde kejsere. Men små beskeder som dem her giver os også et indtryk af, hvordan det har været at være en helt almindelig person dengang,« siger han.
Studiet er udgivet i tidsskriftet Hesperia.
Hvis du er interesseret i flere indskrifter, har både Matthew Larsen og Christian Ammitzbøll Thomsen bøger på vej om emnet.
Matthew Larsen er ved at færdiggøre to bogmanuskripter om emnet, et om de tidlige kristne og fængsling - og et andet om fængsling i det antikke middelhavsområde mere generelt (i samarbejde med medforfatter Mark Letteney).
Christian Ammitzbøl Thomsens ‘Stemmer fra Antikken’ samler graffiti, breve, bønner til guderne og andre vidnesbyrd fra helt almindelige mennesker i den antikke græske verden og fortæller en ny og mere broget historie om den klassiske oldtid. Den udkommer til efteråret 2024 på forlaget Frydenlund.
A Prison in Late Antique Corinth | Hesperia. DOI: 10.2972/hes.2024.a929939