Kvote 2-studerende er bedst til at klare studiet
Frafaldet på videregående uddannelser er enormt og koster samfundet en formue. Undersøgelse viser dog, at kvote 2-studerende på medicinstudiet klarer sig langt bedre end kvote 1.

Kvote 2-studerende med lidt ekstra livserfaring i bagagen har kun 60 procent så stor risiko for at droppe ud af et studie som de mere terpende elever, der er kommet ind via kvote 1. (Foto: Colourbox)

Kvote 2-studerende med lidt ekstra livserfaring i bagagen har kun 60 procent så stor risiko for at droppe ud af et studie som de mere terpende elever, der er kommet ind via kvote 1. (Foto: Colourbox)

Unge mennesker, der vælger at droppe ud af deres studie, koster hvert år Danmark en formue.

På flere videregående uddannelser er frafaldet tårnhøjt, og for studieledere og ansøgere bliver det ekstra frustrerende, når mange hvert år får afslag på det drømmestudie, som andre åbenbart betragter som et prøv-og-smid-væk-produkt.

Dem, der bliver holdt ude, er typisk dem, der ikke brugte gymnasietiden på at jagte høje karakterer med evigt tændte læselamper og pladsen forrest i klassen.

Men forskning viser, at kvote 2-studerende alligevel og i langt højere grad end kvote 1-studerende gennemfører deres uddannelse.

»Kvote 2-studerende har overlevet en optagelsesprøve, har overbevist om, at de er topmotiverede, og har bevist, at de kan klare stressniveauet i et hårdt udskillelseskapløb,« siger studielektor på Enheden for uddannelsesudvikling, sundhedsvidenskab på Syddansk Universitet (SDU), Lotte Dyhrberg O’Neill.

Kommer let, går let

Lotte Dyhrberg O'Neill har undersøgt frafaldet på medicin på SDU. Studiet er præget af meget stor søgning og meget stort frafald.

Nu viser det sig, at det overvejende er stjerneeleverne på kvote 1, der falder fra, mens kvote 2-studerende i langt højere grad stryger gennem studiet. Frafaldet for kvote 1 studerende er 1,8 gange højere end frafaldet for kvote 2. Risikoen for, at en kvote 2-studerende dropper ud, er kun 60 procent af en kvote 1-studerendes risiko.

Fakta

15. marts er deadline for ansøgning til universiteterne gennem kvote 2.

Forskeren tror, at en del af frafaldet kan hænge sammen med, at uddannelsen, i modsætning til i mange andre lande, er gratis i Danmark.

»Forældrene står ikke i baggrunden og skal betale. Måske handler det om, at hvad der kommer let, går let, og det er ikke kommet helt så let for kvote 2-studerende,« siger Lotte Dyhrberg O’Neill.

Forkert at fokusere på kvote 1

I dag bliver kun 10 procent af studerende optaget på kvote 2. Det skyldes, at det er en mærkesag for regeringen at fremskynde studiestartsalderen som reaktion på, at danskere er betydeligt ældre, når de er færdige med studiet end i andre lande.

Lotte Dyhrberg O’Neills pointe er, at fokuseringen på kvote 1-studerende kan føre til endnu senere kandidater.

»Hvis de dropper ud efter et eller to år, så går der endnu længere tid, før de kommer i gang med den uddannelse, de ender med at færdiggøre, samtidig er der 20 procent af dem, der slet ikke får en uddannelse,« siger Lotte Dyhrberg O’Neill.

Hver tredje falder fra

32 procent af studerende på videregående uddannelser falder fra.

Selv om en del vælger at påbegynde en ny uddannelse, så har de første år spildt både deres og samfundets tid og penge.

Det har ikke betydning for frafaldet, om de er børn af akademikere, kommer fra skilsmissefamilier, er etniske danskere, selv er forældre eller har forældre på overførselsindkomst

Lotte Dyhrberg O’Neill

»Det koster 100.000 kroner om året at uddanne en kandidat i medicin. De penge går tabt, når den studerende springer fra,« siger Lotte Dyhrberg O’Neill. Derfor mener hun, at man i første omgang burde åbne for et større kvote 2-optag.

Som reaktion på undersøgelsen skriver videnskabsminister Charlotte Sahl Madsen (K) i en kommentar, at administrationsomkostningerne ved at læse motiverede ansøgninger og gennemføre optagelsessamtaler er for dyrt.

Ministeren betvivler også, at resultatet for medicinstuderende kan overføres til andre uddannelser.

Måske skulle man handle..?

»Det har videnskabsministeren i princippet ret i. Undersøgelsen siger kun noget om de studerende på medicin. Men på den anden side er frafaldet på videregående uddannelser i Danmark så højt og kostbart i forhold til andre lande, at man måske burde prøve nogle af de ting, der er indikationer på virker,« siger Lotte Dyhrberg O’Neill.

I undersøgelsen har forskeren også undersøgt, om en lang række andre forhold spiller ind på frafaldet. Her viser det sig, at de studerende sociale baggrund er uden betydning.

»Det har ikke betydning for frafaldet, om de er børn af akademikere, kommer fra skilsmissefamilier, er etniske danskere, selv er forældre eller har forældre på overførselsindkomst,« siger Lotte Dyhrberg O’Neill.

Til gengæld har det betydning, om de studerende har en almindelig almen gymnasial baggrund som sproglig eller matematisk.

»Det, der har indflydelse på frafaldet, er, at man har skrevet en motiveret ansøgning, klaret en optagelsessamtale og kommer fra en almen gymnasial baggrund,« konkluderer Lotte Dyhrberg O’Neill.

Undersøgelsen bygger på 1.544 studerende i perioden 2002-2007.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.