Kræftens Bekæmpelse er mediernes kæledægge

Der er Hjerteforeningen, Danmarks Lungeforening, Astma- og Allergiforbundet, Alzheimerforeingen, og så er der mastodonten over dem alle: Kræftens Bekæmpelse.

Alle danskere kender kræftpatienternes interesseorganisation, og det er ikke underligt, for den fylder mere i medierne end nogen af de andre 79 danske patientorganisationer, viser ny forskning.

»Alle organisationer vil gerne have opmærksomhed, fordi de kan være med til at sætte en politisk dagorden, hvis de kommer meget i medierne. Men nogle få løber med det hele. Kræftens Bekæmpelse står stærkt og får meget positiv medieomtale, fordi det er en stor organisation med et professionelt sekretariat,« siger professor Anne Binderkrantz fra Aarhus Universitets Institut for Statskundskab.

Anne Binderkranz har undersøgt, hvilke interesseorganisationer, der får spalteplads i de to største danske morgenaviser Jyllands-Posten og Politiken.
Undersøgelsens resultater er netop offentliggjort, og de viser, at Kræftens Bekæmpelse kommer ind på en klar førsteplads som den patientorganisation, der i 2009-2010 oftest blev omtalt i de to aviser. (Se faktaboks)

(Læs også: Store organisationer sidder tungt på medierne)

Kræft overskygger andre sygdomme

Kræft er en frygtet sygdom, som mange danskere kommer i kontakt med. Derfor har Kræftens Bekæmpelse en god sag, som journalisterne er glade for at skrive om, forklarer Anne Binderkranz:

»Kræftens Bekæmpelse er en type organisation, som typisk gør sig godt i medierne, fordi den repræsenterer sygdomme og patientgrupper, alle kan identificere sig med,« siger hun.

At kampen mod kræft er vigtig, er de fleste enige om. Men nogle opfatter det som problematisk, at Kræftens Bekæmpelse får mere taletid i de danske medier end de øvrige danske patientorganisationer.

Andre alvorlige sygdomme risikerer at blive oversete, når der er så meget om kræft i medierne, siger eksempelvis Hans Bisgaard, der er børnelæge, professor i børneastma på Københavns Universitet og leder af Dansk Børneastma Center (COPSAC) på Gentofte Sygehus.

»Man skal passe på, at kræft ikke bliver så stor i den offentlige debat, at det overskygger andre sygdomme. Så får vi en ubalance i, hvad der er vigtigt. Selv om kræft er en forfærdelig sygdom, så er det andre sygdomme, som livet igennem betyder noget for folk.«

»For eksempel er der 100.000 børn i skolealderen, som lider af astma, blandt andet fordi de bor i rygerhjem. Tobak betyder altså noget for mange andre sygdomme end kræft, men sådan ser det ikke altid ud i medierne,« siger Hans Bisgaard.

Kræftens Bekæmpelse har en dagorden

At kræft bliver mere omtalt i medierne end andre sygdomme, er ikke så underligt, mener flere medieforskere, Videnskab.dk har talt med. Der er flere grunde:

Travle dagbladsjournalister med stramme deadlines opfatter Kræftens Bekæmpelse som en troværdig organisation, de kan stole på. Derfor ringer de ofte til organisationens presseafdeling, når de skal have en hurtig kommentar til en historie om kræft.

Derudover har Kræftens Bekæmpelse professionelle kommunikationsfolk ansat, som ved, hvordan man vinkler en pressemeddelelse, så den kommer i aviserne. Derfor hører vi ofte om kræft i medierne.

»I Danmark er der mange forskellige interesseorganisationer, deriblandt små patientorganisationer, som ikke har så mange indtægter og ansatte. De har ikke så store chancer for at slå igennem som Kræftens Bekæmpelse. Journalisterne har en tendens til altid at tale med de samme,« siger Anne Binderkranz.

Anerkendt kræftforskning sammen med særinteresser

Kræftens Bekæmpelse er en af de eneste patientorganisationer, der laver international anerkendt forskning. Alligevel er det et problem, at mange journalister blindt stoler på de historier, der kommer fra organisationens kommunikationsafdeling, siger medieanalytikere:

»Patientorganisationer repræsenterer særlige interesser, og de har en fordel i at få en særlig form for opmærksomhed, fordi det giver mere indflydelse. Kræftens Bekæmpelse kan for eksempel have en interesse i at fremstille kræft på en bestemt måde,« siger Charlotte Wien, der er lektor på institut for Marketing og Management på Syddansk Universitet.

Charlotte Wien har tidligere undersøgt, hvordan Ældresagen blev fremstillet i medierne, og hun konkluderede, at organisationen sammen med en række andre aktører var med til at misrepræsentere ældre som svagere, end de i virkeligheden var:

»Det er en måde at markedsføre sagen på. På samme måde kan Kræftens Bekæmpelse have en klar interesse i at fremme kræft som en sygdom, der skal have flere resurser. Det gør de blandt andet ved at holde en konstant diskussion i luften og at servicere medierne med kommentarer og pressemeddelelser,« siger Charlotte Wien.

Store budgetter til kommunikation giver en skæv debat

Når Kræftens Bekæmpelse kommer mere i medierne end andre patientorganisationer, får man ikke nuancerne med, og så kan folk få et forkert billede af, hvordan virkeligheden ser ud, siger en anden medieforsker:

»Vores normative forestilling er, at alle kommer til orde i medierne, men det viser sig ofte ikke at være sandt. Meget store organisationer, der kan afsætte midler til professionel kommunikation, kommer mere i medierne end andre, og det skævvrider dagsordenen,« siger lektor Mark Ørsten fra Roskilde Universitet.

»Frygten for cancer er en velpromoveret frygt, fordi en lang række stærke aktører deriblandt Kræftens Bekæmpelse har en interesse i, at sygdommen fylder meget: Organisationer, der får mest medieomtale, er også dem der får flest penge blandt andet ved landsindsamlinger,« fortsætter han.

En troværdig organisation giver nem adgang til medierne

Journalisterne er tilbøjelige til at lægge deres kritiske sans på hylden, når det handler om Kræftens Bekæmpelse, siger Mark Ørsten. Det skyldes, at organisationen har et ry, som en, man kan stole på.

Men Kræftens Bekæmpelse har en klar interesse i at blive omtalt så positivt som muligt, så det er problematisk, at journalisterne ikke tager sig tid til at nuancere de pressemeddelelser, der kommer fra organisationen.

»Aviserne har kun plads til en sygehistorie om dagen, og så bliver det ofte en historie om kræft, fordi kommunikationsafdelingen i Kræftens Bekæmpelse er bedst til at få historier i medierne,« siger Mark Ørsten.

Med medieomtalen følger resurser og magt, mener lektoren:

»Positiv medieomtale giver indflydelse på de politiske beslutninger. Men når kræft bliver overrepræsenteret, snævrer man dagsordenen ind, og man glemmer, at der også er andre alvorlige sygdomme, der har brug for resurser.«

De andre skal op på hesten

Kommunikationschef Kurt Damsgaard fra Kræftens Bekæmpelse kan ikke se noget galt i, at hans organisation får mere medieomtale end andre patientorganisationer.
Kræftens Bekæmpelse er en troværdig kilde, som journalisterne ved, at de kan stole på, siger han:

Nogle er foran i et hurtigløb, og man skal vel ikke bede dem om at sænke farten, så andre kommer op og vende.

Kurt Damsgaard, kommunikationschef i Kræftens Bekæmpelse

»Vi har Danmarks førende eksperter indenfor kræft ansat, og vi dobbelttjekker alt, før vi går til medierne med det. Derfor har vores troværdighed været støt stigende i hvert fald i de sidste ti år. Det gør, at der kommer politisk fokus på sagen, folkelig opbakning og forståelse for, at kræft er et problem for mange mennesker,« siger han.

»Et af vores formål er jo at sætte fokus på kræft, så man kan få gjort noget ved sygdommen, og det synes jeg lykkes. For 20-30 år siden var der ingen, der talte om kræft, nu er folk mere opmærksomme på, hvor alvorlig sygdommen er. 15.000 dør årligt af kræft – det fortjener et vist fokus,« fortsætter Kurt Damsgaard.

Andre organisationer skal oppe sig

Andre sygdomme er velkomne i til at dele mediespalterne, siger Kurt Damsgaard, som har hørt kritik fra læger, der siger, at Kræftens Bekæmpelse overpromoverer kræft.

»De siger: Nu må I skrue lidt ned for kræft, men min holdning er, at så må de se at få skruet lidt op for de andre sygdomme. Jeg kan kun opfordre andre patientorganisationer til at gøre en mere aktiv indsats for at komme i medierne, hvis de ikke føler, at de fylder nok.«

»Det er rigtigt, at vi har en stor og professionel kommunikationsafdeling, fordi vi prioriterer, at der kommer fokus på kræft,« siger Kurt Damsgaard.

At få sin sag mest i medierne er dog ikke en konkurrence, pointerer kommunikationschefen, som alligevel sammenligner kampen om spalteplads med et hurtigløb:

»Det ville være rigtig dejligt, hvis der var en anden patientorganisation, som kom lige så meget i medierne som os. Men nogle er foran i et hurtigløb, og man skal vel ikke bede dem om at sænke farten, så andre kommer op og vende,« siger han.