Store organisationer sidder tungt på medierne
Store interesseorganisationer som Dansk Industri og Kommunernes Landsforening sidder tungt på dagsordenen i medierne. Dansk forsker er overrasket over, hvor meget de reelt fylder i spalterne.

Store interesseorganisationer ser ud til at være gode til at lave lobbyvirksomhed, både på de politiske gange og over for danske medier. (Foto: Colourbox)

Store interesseorganisationer ser ud til at være gode til at lave lobbyvirksomhed, både på de politiske gange og over for danske medier. (Foto: Colourbox)

Hvis du læser aviser med nogenlunde jævne mellemrum, har du sikkert allerede fornemmet, hvad danske forskere nu har kortlagt:

Landets 25 største interesseorganisationer, med Dansk Industri (DI), Kommunernes Landsforening (KL) og Landsorganisationen i Danmark (LO) i spidsen, er med i over halvdelen af alle avisartikler, hvor en interesseorganisation indgår som kilde.

Selve tallet er måske ikke så overraskende, og fordelingen lyder heller ikke specielt unfair, når man tænker på, at de største interesseorganisationer tilsammen organiserer millioner af danskere.

Overraskende skæv fordeling af spalteplads

Alligevel er kortlægningen en øjenåbner for, hvordan vores demokrati fungerer. I Danmark har vi omkring 2.500 forskellige interesseorganisationer, og principielt bør rigtigt mange af dem høres i forskellige sager.

»I et demokrati er det vigtigt, at forskellige grupper har mulighed for at gøre sig gældende. Mennesker har mange forskellige interesser på samme tid, og der er så mange, journalisterne kunne ringe til. Derfor er det overraskende, at kilderne er så skævt fordelt, og at tallet er så markant,« siger Anne Skorkjær Binderkrantz, lektor, ph.d. på Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet.

Jyllands-Posten er mest til erhverv, Politiken til miljø

Tallene bygger på analyser af artikler i Jyllands-Posten og Politiken, og arbejdet er ikke helt færdigt endnu. Men ifølge Anne Skorkjær Binderkrantz tegner sig et billede af, at Jyllands-Posten giver mest spalteplads til erhvervsorganisationerne, mens interesseorganisationer inden for f.eks. miljø og offentligt arbejde fylder mest i Politiken.

Undersøgelsen er en del af et stort projekt, som nærstuderer interesseorganisationernes kamp for at få indflydelse i ministerierne, Folketinget og medierne.

Hvem sætter dagsordenen hos politikerne?

Målet med undersøgelsen er at afdække, hvem der har succes med både at få spalteplads i aviserne og samtidig blive en del af hele forvaltningens arbejde – og på den måde have afgørende indflydelse på både politiske og administrative beslutninger.

Anne Skorkjær Binderkrantz har modtaget hele 7,1 millioner kroner til projektet gennem Det Frie Forskningsråds program Sapere Aude, der støtter unge danske forskningsledere.

Projektet Interarena bliver lavet sammen med kollegerne Darren Halpin, Helene Helboe Pedersen og Peter Munk Christiansen fra Aarhus Universitet samt Anne Rasmussen fra universitet i Leiden i Holland.

Projektet startede ved årsskiftet. Bevillingen løber til udgangen af 2014.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.