Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Kortlægning af Danmarks befolkning tilbage til 1787 giver ny indsigt i menneskers liv

Annonce:

Hvis du mangler en ting at være stolt over i dag, så kan du glæde dig over, at næsten intet overgår de danske registre, der går helt tilbage til 1700-tallet.

Vi har ufatteligt mange informationer om enkeltpersoner, der har levet gennem historien, blandt andet på grund af folketællinger, kirkebøger og andre historiske kilder.

Med projektet Link-Lives, der foregår i samarbejde mellem Københavns Universitet, Rigsarkivet, Københavns Stadsarkiv og den amerikanske virksomhed Ancestry, skal de digitaliserede kilder kobles sammen, så man for alvor kan begynde at forske i dem.

Det skriver Rigsarkivet i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: Historiker vil forvandle fortidens folketællinger til guldgrube af sundhedsdata

Arkivmaterialet kan eksempelvis give ny viden om sygdomsmønstre i familier gennem historien.

Først fra år 1968, hvor CPR-systemet blev indført, begyndte vi automatisk at samle og sammenknytte personlige oplysninger om enkelte borgere i 1968.

Annonce:

Med det nye big data-projekt bliver det muligt også at bruge oplysninger fra før den tid - helt tilbage til år 1787.

»For sundhedsforskere betyder det for eksempel, at de kan forske i både arvelige og miljøpåvirkede sygdomsforekomster på tværs af generationer og få ny indsigt i langsigtede tendenser,« udtaler rigsarkivar Anne-Sofie Jensen i pressemeddelelsen.

LÆS OGSÅ: Bekymret forsker: Vi vil hellere beskytte vores cpr-nummer end vores tanker

Datasættet får også betydning for forskning i sociologi og historisk demografi. Blandt andet vil man kunne undersøge, hvad sygekassemedlemskab, skolegang eller deltagelse i foreningsarbejde gennem mange generationer har haft af betydning for menneskers liv.

Slægtsforskere kan desuden få stor gavn af projektet, og det mangler da også bare.

Link-Lives er nemlig i høj grad muliggjort af slægtsforskere, der i mere end 25 år har arbejdet frivilligt med at afskrive og digitalisere blandt andet folketællingsdata og kirkebøger.

Projektet er støttet med i alt 33 mio. kr. fra henholdsvis Innovationsfonden og Carlsbergfondet.

Annonce:

LÆS OGSÅ: Hvorfor forsvandt spedalskhed?

LÆS OGSÅ: Middelalderskeletter fra Odense gemmer på bakterier fra makaber sygdom

ele