Historiker vil forvandle fortidens folketællinger til guldgrube af sundhedsdata
Danmark ligger inde med en skattekiste af historiske registre. Men hidtil har vi ikke haft det rigtige værktøj til at vride mest mulig viden ud af dem. Det vil en dansk historieprofessor lave om på.

Folketællinger er i Danmark foregået siden 1787. (Illustration: Sabynsky)

Folketællinger er i Danmark foregået siden 1787. (Illustration: Sabynsky)

I Danmark har vi registre, der går helt tilbage til 1700-tallet, og det gør Danmark til et helt enestående sted for forskere. Registrene indeholder viden om alt fra beskæftigelse til fødsel og død, skolekarakterer og danskernes vægt og højde.

En sand guldgrube af viden, hvis ikke det var fordi, at vi i dag kun kan følge det enkelte menneske gennem meget tidskrævende detektivarbejde gennem mange forskellige dokumenter i mange forskellige arkiver.

Det vil professor i historie Anne Løkke nu lave om på.

Hun er ansat på Saxo Instituttet ved Københavns Universitet, og sammen med postdoc Bárbara A.Revuelta-Eugercios, der er kommet til Danmark på Mobilexmidler, arbejder hun i øjeblikket på at skabe en database, som gør det muligt at sammenkøre data i et computerprogram, næsten på samme måde som sundhedsforskere i dag arbejder med nutidige registre.

»Jeg er helt oppe at køre over det her projekt, selvom det er de første skridt, vi er i gang med,« siger Anne Løkke og fortsætter:

Fakta

Anne Løkke modtog onsdag Dansk Magisterforenings forskningspris på 50.000 kroner.

Den anden af DM’s forskningpriser gik til professor Eugene Polzik, som er ansat på Københavns Universitet og forsker i, hvad der kan kaldes ’umulighedens logik’.

»Hvis det lykkes, vil det fuldstændigt kunne ændre vores perspektiv på, hvor sunde folk var før i tiden.«

Store registre venter på at blive puttet i database

Foreløbigt er der tale om et pilotprojekt med navnet Copenhagen Historical Population Database, som tager udgangspunkt i data fra hovedstaden.

Og forskerne har indtil videre blot taget fat i de københavnske folketællinger.

Men professor Anne Løkke håber, at pilotprojektet kan bane vejen for en bevilling, som kan gøre databasen landsdækkende. Idéen er, at databasen skal omfatte registre som:

  • Folketællinger: Danskernes bopæl, alder og erhverv (fra 1787 og frem)
     
  • Kirkebøger: Danskernes dåb, giftermål og død (de allertidligste fra 1600-tallet og frem)
     
  • Sessionsresultater: Unge mænds højde, sygdomme etc. (fra 1700-tallet og frem)
     
  • Skoledata: Karakterer ved konfirmationen (fra 1700-tallet og frem)
     
  • Kongelige Frederiks Hospitals/Rigshospitalets journaler  (fra slutningen af 1700-tallet og frem)

Anne Løkke forklarer, at det med en landsdækkende database for eksempel vil være muligt at undersøge sundhedstilstanden før og efter sygeforsikringsloven af 1892 og sammenligne sundheden i 1800-tallet hos de børn, hvis fædre havde fået dårlig vækst på grund af dårlige levevilkår i barndommen. En sammenligning som hidtil ikke har været mulig i stor skala.

Professor gjorde op med myte om børnedødelighed

Her er vinderne af DM's - Dansk Magisterforenings - forskningspriser; professor Anne Løkke (tv) og professor Eugene Polzik (th). I midten DM’s formand, Ingrid Stage. (Foto: Dansk Magisterforening)

Professor Anne Løkke har selv erfaring med, hvilke begrænsninger det giver historiefaget, at undersøgelserne i dag ikke kan foretages på individbaserede data, men kun på aggregeret niveau (når mange forskellige brikker skal samles for at danne en forståelig helhed, red.).

I sin doktorafhandling 'Døden i barndommen' fra 1998 gjorde Anne Løkke op med den gængse opfattelse, at børnedødeligheden var ensartet høj før den moderne lægevidenskab.

Ud fra tætte læsninger af datidens dokumenter påviste hun, at lokal praksis og viden om amning og overgangskost var afgørende for børnedødelighedens niveau, hvilket er en af forklaringerne på, at spædbørnsdødeligheden i 1800-tallets Skandinavien var lavere end i sammenlignelige lande.

»Det arbejde, jeg lavede dengang, var baseret på aggregerede data. Altså et tværsnit, hvor man ikke kunne sortere individerne på nye måder, og der kunne jeg ikke komme tættere på end et sogn eller en landsdel,« siger Anne Løkke, som forklarer, at det med den nye database vil være muligt i stort omfang at sammenligne individer på tværs af landsdele.

Det kan der komme viden ud af, som historikere, men også nutidens sundhedsforskere kan få noget ud af, siger professoren, som også tidligere har forsket i fedme sammen med danske sundhedsvidenskabelige fedmeforskere.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk