Bekymret forsker: Vi vil hellere beskytte vores cpr-nummer end vores tanker
Vi har brug for en lov, der sikrer, at tanken fortsat er fri, når teknologien gør det muligt at spionere på vores hjerner.
tanker frihed teknologi rettigheder

Hvad hvis vi i fremtiden bliver bedt om at give adgang til data om vores hjerner, før vi får et nyt job, kan oprette en profil på de sociale medier eller kan få en ordentlig pensionsordning? (Foto: Shutterstock)

Hvad hvis vi i fremtiden bliver bedt om at give adgang til data om vores hjerner, før vi får et nyt job, kan oprette en profil på de sociale medier eller kan få en ordentlig pensionsordning? (Foto: Shutterstock)

Forestil dig en fremtid, hvor man med et simpelt måleudstyr koblet til hjernen kan kortlægge, hvilke tanker der flyver rundt i hovedet på hinanden.

»Vildt, banebrydende, revolutionerende,« tænker du måske.

TED Talks på ForskerZonen
  • ForskerZonen håndplukker TED Talks, der er små videoer, hvor forskere spreder deres viden og ideer til, hvordan vi løser forskellige problemer i verden.
  • TED Talks-videoerne er som regel under 18 minutter, og organisationen er nonprofit.

Men en sådan teknologi er ikke særlig langt uden for rækkevidde og kan have massive ødelæggende konsekvenser for menneskeheden, mener en forsker bag en Ted Talk fra november 2018.

»Der findes allerede nu devices, der giver os adgang til at se, hvad der foregår i hjernen, uden vi siger et ord. På den måde kan vi forudsige epileptiske anfald, og lamme personer kan skrive via tankens kraft. Men det giver også mulighed for mental afpresning,« siger Nita Farahany, der er jurist, filosof og bioetiker på Duke University i sin Ted Talk.

Hjernehandel?

For hvad hvis vi i fremtiden bliver bedt om at give adgang til data om vores hjerner, før vi får et nyt job, kan oprette en profil på de sociale medier eller kan få en ordentlig pensionsordning?

»Nogle steder i Kina får medarbejdere allerede nu målt deres hjerneaktivitet og koncentrationsevne via særlige apparater for at afgøre, om de er effektive nok,« forklarer Nita Farahany videre i videoen.  

Hun frygter også for brugen af viden om vores hjerner i forbindelse med politiarbejde, krige og terrorsager:

»Måske man i fremtiden anholder hinanden fra bare at tænke på at udføre kriminelle handlinger. Det kan true menneskeheden, som vi kender den,« siger hun.

Se med når filosof, jurist og bioetiker Nita Farahany fortæller om faren ved den nye teknologis åbning for, at vi kan kortlægge hinandens tanker. (Video: Youtube/Ted Radio Tour)

»Retten til den frie tanke bør skrives ind i loven«

Som et led i Nita Farahany’s forskning i vores mentale privatliv har hun, sammen med kolleger fra Duke University, testet en række personers opfattelse af, hvad der var vigtigst at beskytte ud fra 33 forhold, der blandt andet indeholdt viden om cpr-nummer, telefonsamtaler, følelser og tanker.

Og til forskernes store overraskelse viste det sig, at testpersonerne var mere bekymrede for at dele viden om deres cpr-nummer end deres inderste tanker og følelser.

Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum. Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

Men vi bør værne om vores ret til mentalt privatliv, da vi ellers kan ende med ikke at turde tænke politisk ukorrekt, afvigende, kreativt eller lignende, understreger Nita Farahany:

»Vi skal have ret til tankens frihed. Rettigheden skal anerkendes på lige fod med andre menneskerettigheder og bør skrives ind i loven,« afslutter hun i Ted Talken.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk