En af danskernes ældste kommunikationsformer møder en af de nyeste, når Nationalmuseet i dag lancerer en ny hjemmeside.
På Danske Runeindskrifter kan interesserede danskere finde samtlige danske runeindskrifter fra jernalder, vikingetid og middelalder.
Der er to grunde til, at forskerne har valgt at lægge vikingernes skriblerier på nettet.
Den første er, at der har været brug for en opdateret oversigt over runerne, fortæller Michael Lerche Nielsen, lektor ved Nordisk Forskningsinstitut på Københavns Universitet. Han har været med til at lede projektet med at digitalisere alle runerne.
»Sidste gang man lavede en bearbejdning af de danske runeindskrifter var helt tilbage i 1941, og der er fundet en hel del runeindskrifter siden da. Dengang kendte vi til 400. I dag er vi helt oppe på 900. Forskning i runer er i høj grad et levende fag, for der dukker noget nyt op hele tiden,« fortæller runeforskeren, og fortsætter:
»Den anden grund er, at der er en stor interesse for runer. Der er rigtig mange runeinteresserede, som lægger ting ud på nettet, men der er også brug for, at man har et videnskabeligt funderet redskab at gå til,«
\ Fakta
Hjemmesiden er blevet til i et samarbejde mellem Nationalmuseet og forskere fra Københavns Universitet, som sammen med Forsknings- og Innovationsstyrelsen har betalt for projektet.
Løbende udvidelse af indhold
Danske Runeindskrifter indeholder mere end 900 runeindskrifter med tilhørende kommentarer, som opsummerer den nyeste viden om tolkning, fundhistorie og hvor runerne opbevares. Indskrifterne er blevet hugget, ridset, snittet, malet og stemplet ind i alt fra drikkehorn til teglsten af danskernes forfædre i gennem 1300 år fra ca. 150 til 1450 e.v.t.
Forskerne vil i de kommende år løbende opdatere Danske Runeindskrifter med flere oplysninger og forbedrede fotos af samtlige runeindskrifter. Databasen bliver allerede brugt hyppigt af forskerne selv, da det er hurtigere at klikke på nettet end at slå i en bog, fortæller forskeren.
»Men vi håber da, at det også er noget, som den enkelte dansker har lyst til at bruge. Vi har allerede fået en del mails fra privatpersoner, som finder fejl her og der. Og så går vi løbende ind og retter det,« siger Michael Lerche Nielsen.
På hjemmesiden kan man også læse om, hvordan man tyder runeindskrifter og finde runealfabeter. Med tiden kan der også blive tale om, at forskerne lægger længere tekster om runeforskning på sitet. Men indtil videre er det blot et opslagsværk, hvor man kan finde runetekster som ‘Æskil i gård skar Samson. Han dræbte dyret’.
Michael Lerche Nielsen kan tydelig mærke, at der stadig er en stor interesse for runerne i det danske samfund. På Christiania har han set, at budhististiske hippietegn er blevet skiftet ud med det oldnordiske skriftsprog. Og han oplever indimellem, at folk skriver til ham for at få tjekket, at den runetekst, de vil have tatoveret på kroppen, er ‘stavet’ korrekt.
Men nu kan man altså selv bruge nettet til at tjekke retstavningen i vikingernes ABC.
