Regn ikke med hjælp, hvis du går psykisk ned på jobbet

15 procent af danskerne oplever alvorlige belastninger i det psykiske arbejdsmiljø. Og psykiske arbejdsskader såsom stressrelateret sygdom, depression eller PTSD er nu den type arbejdsskade der anmeldes flest af i Danmark.

Derfor har jeg og mine kollegaer undersøgt, hvad der sker på arbejdspladsen og i det danske arbejdsskadesystem, når en medarbejder bliver syg på grund af arbejdet.

Vi har talt med syge medarbejdere, deres ledere, arbejdsmiljørepræsentanter, eksperter såsom psykologer og læger, og aktørerne i det danske arbejdsskadesystem så som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, Arbejdstilsynet, fagforeninger, arbejdsgiverforeninger.

Herudover har vi analyseret dokumenter og 770 spørgeskemabesvarelser fra medarbejdere med anmeldte arbejdsskader med mere. Det, vi fandt, var desværre langt fra det, man som dansk medarbejder forventer eller ønsker sig, hvis psyken en dag knækker.

Når psyken knækker på jobbet af stress, mobning eller voldsomme hændelser, er det nærliggende at tro, at der er et system, som tager sig af os.

Mange af os har en forventning om, at vi får tilbudt den relevante behandling, måske en erstatning ved varige skader, samt at arbejdspladsen sætter forebyggende tiltag i gang, så det samme ikke sker for andre.

Det er dog sjældent den virkelighed, som vil møde dig, hvis du bliver syg på jobbet.

Lige i loven, men ikke i praksis

Arbejdsmiljølovens § 38 fastslår, at »arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.«

I gamle dage gjaldt det kun det fysiske arbejdsmiljø, men psykisk og fysisk arbejdsmiljø har siden 2013 været sidestillet i loven.

I praksis er der dog stadig langt til ligestilling mellem de to områder.

Arbejdstilsynet har for eksempel en lang række alvorlige begrænsninger i forhold til, hvad de må føre tilsyn med, når det kommer til psykisk arbejdsmiljø.

Eksempelvis kan de ikke træffe afgørelser i sager, som udspringer direkte af følgende:

1. Ledelsens overordnede beslutninger om virksomheden.
2. Samspillet mellem ledel­sen, de ansatte og deres repræsentanter.
3. Samspillet mellem de ansatte indbyrdes.
4. Forhold uden for virksomheden, undtaget er dog mobning, krænkende handlinger og seksuel chikane.

Disse fire punkter gælder, uanset om en medarbejder er blevet syg af forhold i arbejdet.

LÆS OGSÅ: Fyringsrunder og nedskæringer kan køre ansatte i sænk

Meget få anerkendte psykiske arbejdsskader

Derudover er ca. 21 procent ansat på arbejdspladser, hvor Arbejdstilsynet generelt slet ikke inspicerer det psykiske arbejdsmiljø.

Det gælder for eksempel arbejdspladser, som er arbejdsmiljøcertificeret og har den såkaldte ’krone-smiley’ (som viser, at arbejdspladsen lever op til en række krav til arbejdsmiljøarbejdet), eller arbejdspladser omfattet af partsaftaler, eksempelvis medarbejdere ansat i finanssektoren, industrien eller på handelsområdet (se side 13 her).

Her er det andre aktører – eksempelvis arbejdsmarkedets parter under partsaftaler, eller auditører på certificerede virksomheder – som skal kontrollere området.

Disse aktører modtager dog ikke information om anmeldte arbejdsskader.

LÆS OGSÅ: Depression: Hvorfor tager de sig ikke bare sammen?

Derudover er sanktioner mod virksomhederne, for eksempel bødestraf, meget lavere ved overtrædelser i det psykiske arbejdsmiljø kontra overtrædelser i det fysiske arbejdsmiljø.

Næsten ingen medarbejdere med anmeldte psykiske arbejdsskader lykkes med at få det anerkendt som en psykisk arbejdsskade.

Psykisk sygdom kan have store økonomiske konsekvenser for dig

Bliver du syg på jobbet med en psykisk sygdom, kan det føre til en betydelig nedgang i din indtægt, da du risikerer at blive fyret og kan have svært ved at komme tilbage på arbejdsmarkedet.

Hertil kommer, at adgangen til behandling via sundhedssystemet langtfra er ens for mennesker med psykisk sygdom som for fysisk sygdom.

Dels varierer adgange til behandlingstilbud, afhængigt af hvor i landet du bor, og dels mangler der kvalitetssikring på området, selv indenfor de offentlige behandlingstilbud.

Endelig vil der ofte være hel eller delvis egenbetaling af for eksempel psykologbehandlinger.

LÆS OGSÅ: Test dig selv: Er du afhængig af dit arbejde?

Psykiske skader fører ikke til ændringer på arbejdspladsen

Medarbejdere med arbejdsrelateret psykisk sygdom oplever oftere, at arbejdspladsen håndterer forløbet dårligt sammenlignet med arbejdsrelateret ryg- og hudsygdom.

Selvom arbejdspladsen har kendskab til, at en medarbejder er blevet syg grundet arbejdet, bliver der ifølge medarbejderne kun sjældent foretaget ændringer i arbejdsmiljøet.

I de tilfælde, hvor anmeldelsen af en psykisk arbejdsskade rent faktisk fører til ændringer, er det ofte kun ændringer i den enkelte medarbejders arbejde.

Der sker altså ofte ingen strukturelle forbedringer i arbejdsmiljøet, der kan forhindre, at andre på arbejdspladsen også bliver ramt af sygdom på grund af stress eller mobning.

Tillidsrepræsentanten og arbejdsmiljørepræsentanten er ofte ikke involveret i forløbet omkring sygemeldingen og arbejdsskadeanmeldelse, og når de er, kan de både opleves som støttende, men også negativt af den syge.

Nærmeste og øverste ledelse opleves desuden oftere negativt i situationer med psykisk sygdom sammenlignet med ryg og hudsygdomme.

LÆS OGSÅ: Humanister stresser over statens pointsystem - deres chefer elsker det

Forvent ingen hjælp

Kort sagt viser forskningen desværre, at du langtfra er sikret, hvis du bliver syg på jobbet.

Samspillet mellem arbejdsskade, arbejdsskadeanmeldelser og forebyggelse er meget begrænset – på trods af, at arbejdsskadesystemet faktisk skulle have en forebyggende funktion.

Sagt med andre ord skal du ikke forvente en tak eller hjælp fra hverken arbejdspladsen eller erstatningssystemet, hvis du ’går ned’ på grund af arbejdet.

LÆS OGSÅ: Psykisk sygdom i konkurrencestaten præger ny dansk litteratur