Kan vi lære at elske AI-skabt musik? Det tester danske forskere

Den danske musikbranche står til at miste 6,9 milliarder kroner i årene frem til 2030. Skyldneren er kunstig intelligens, der laver sin egen musik, lyder konklusionen i en ny rapport fra musikrettighedsorganisationen Koda.

Men hvad betyder det egentlig for os, at musikken, vi lytter til, er skabt i samarbejde med kunstig intelligens?

Det har Sine Zambach, lektor i AI og læring ved Copenhagen Business School (CBS), sat sig for at undersøge.

Igennem de seneste måneder har hun og forskerkollegaen Mads Bødker været med, når koncertpublikummer har hørt, hvordan det kan lyde, når klassisk musik er spillet efter noder fra enten en menneskelig komponist eller med hjælp fra en AI.

»Vi vil gerne undersøge, hvad det gør ved publikums opfattelse af musikken, når de ved, at AI har været inde over,« siger CBS-lektoren til Videnskab.dk.

Og selvom det store analysearbejde først går i gang nu, har hun allerede lært meget om publikums reaktioner – og om, hvordan det er at lave forskning i samarbejde med både kunstnere og AI.

»Vi fortolker stadig data, men der er allerede meget, der har overrasket os. Det har været en vild rejse.«

Fra tennisbane til koncertsal

Forskningsrejsen begyndte i Vanløse Tennisklub.

»Jeg spillede en omgang skumtennis med Maj Kullberg, chefen for Ensemble Storstrøm (en gruppe bestående af otte højt profilerede kammermusikere, red.). Vi har kendt hinanden længe, og vi diskuterer tit vores arbejde, når vi er sammen,« fortæller Sine Zambach.

»Hun syntes også, at det er vildt spændende, hvordan AI sniger sig ind i kunsten, så hun var meget interesseret i at teste det med sine musikere.«

I starten var planen, at de ville lave en såkaldt 'turing-test': en undersøgelse af, om brugere kan kende forskel på AI og menneske.

Ensemble Storstrøms musikere skulle spille en koncert i tre dele:

• Et stykke af komponisten Maurice Ravel
• Et stykke nyfortolkning af hans musik fra en traditionel komponist
• Et stykke nyfortolkning med brug af AI

Men da de havde sikret fondsmidler til projektet og hyret to komponister, tog arbejdet en drejning.

»Simon Brink, der var komponist på AI-stykket, ville ikke bare lave et AI-nodeark. I stedet lavede han et helt lydteater, hvor musikken blev blandet sammen med AI-genererede podcastværter, der diskuterer musikken undervejs. Det blev ret syret, men virkelig fedt.«

Projektet udviklede sig i stedet til i højere grad at handle om, hvilke tanker musikere og komponister gjorde sig om at arbejde sammen med en AI – og ikke mindst, hvad publikum sagde til at lytte til det.

»Det gav ikke længere mening at spørge, hvad der var AI og ikke-AI, for nu råbte AI-værket nærmest til publikum: ‘Hallo, det er mig, der er AI!’,« siger Sine Zambach.

Hun og hendes CBS-kollega lektor Mads Bødker inkluderede nu også komponisternes syn på AI i deres forskningsprojekt.

»Simon Brink var meget optaget af forholdet til sin egen kreativitet. Han satte spørgsmålstegn ved, hvornår han selv havde fået en idé, og hvornår AI havde givet ham den,« siger Sine Zambach.

De yngre er åbne, de ældre er bekymrede

Da koncerterne blev fremført for både gymnasieklasser og som åbne arrangementer for et overvejende ældre publikum, var der også overraskelser, fortæller Sine Zambach.

»Da vi spillede det for en musikklasse på Næstved Gymnasium, var der en elev, der sagde, at musikken mindede om et dragshow: At der blev lavet en vild og særlig fortolkning af noget velkendt, så det blev til sin helt egen genre. Det er virkelig sjovt set.«

Andre gymnasieelever sammenlignede i en interview-session AI-musik med et muldyr: En blanding af menneske og maskine, der fungerer godt, men som man ikke kan avle videre på, eftersom AI ikke selv kan finde på noget nyt.

»De unge var meget interesserede i AI som medskaber og så det ikke så meget som et problem for kunsten.«

Omvendt viste det ældre publikum mere mådehold og bekymring.

»Det ældre publikum reflekterede generelt mere over, om kunstig intelligens kan være en udfordring for kreativiteten – om det er et udtryk for, at kunsten er i forfald.«

Kunne ikke høre forskel på AI og rigtige musikere

Sine Zambach endte i øvrigt alligevel med at lave en mindre turing-test, da hun var ude at holde foredrag for det modne publikum, hvor hun blot afspillede noget af musikken uden live-musikere og kunstige podcastværter.

»Der var faktisk et overtal, der gættede forkert på, hvilket stykke der var AI-skabt. Nikolaj Bentzon, som komponerede uden AI, har lavet noget ret vildt og temperamentsfuldt, mens mange af de stykker, som AI har medskabt, er mere rolige,« fortæller hun.

»Folk forventer automatisk, at AI’en gør noget helt skørt. Men det er stadig en meget menneskelig ting at gøre.«

I følgende video fra CBS/Ensemble Storstrøm kan du høre de første to minutter af to stykker musik. Et af dem er 100 procent menneskeskabt. Det andet er komponeret i samarbejde med AI. Kan du gætte hvilket? Svaret finder du nederst i artiklen.

Blot et nyt instrument?

Ifølge Sine Zambach har det været en særligt lærerig og interessant måde at bedrive forskning på, når det sker i samarbejde med ikke-akademikere:

»Det har været spændende for mig som forsker at samarbejde med kunstnere. Hvis vi havde sat en forskningsassistent til at lave AI-musikken, havde vi nok bare fået noget forventeligt Ravel-agtigt i stedet for lydteatret.«

Det bliver en pointe i sig selv i hendes forskningsprojekt.

»Kunstnere bruger ikke bare kunstig intelligens til at lave mere af det samme. De bruger det til at lave nye ting. Da keyboardet kom frem, blev det jo ikke bare brugt til at lave dårligere klavermusik. Det blev brugt til at skabe nye udtryk,« siger hun.

»Så det var en indsigt, vi allerede fik, inden vi gik i gang. Vi kommer til at bruge interviewsessioner og debatbidder fra både musikskaberne, kunstnerne og modtagerne for at give et bedre overblik over folks forhold til AI i kunsten.«

Selve dataarbejdet er nu gået i gang, og den færdige rapport forventes at udkomme i 2026.

Og hvis du gerne vil vide, hvilket stykke musik fra videoen, der var komponeret i samarbejde med AI: Det var det første stykke.