Kan social tillid skabe økonomisk vækst i fattige lande?

Hvorfor er det så svært for fattige lande at lære af de rige lande?

For eksempel burde det være relativt nemt at gøre et land mere åbent, hvis dette er vejen til rigdom.

Så hvis et land har åben økonomi med veldefineret ejendomsret, vil kapital af sig selv flyde fra de rige til de fattige lande.

Økonomerne undrer sig dog, for tilstedeværelsen af fysisk og human kapital kan ikke alene forklare, hvorfor der er så stor variation mellem landenes rigdom.

Det er med andre ord ikke nok at have materialer, maskiner og folk med den rigtige viden. Der mangler noget – en X-faktor.

Kan denne X-faktor være social tillid - altså, hvor meget man stoler på hinanden i et givent samfund?

Da social tillid er relativt stabil over tid, er det muligt at sammenholde dette mål med den økonomiske udvikling i verdens lande.

Dermed bevæger vi os ud over det traditionelle fokus på råstoffer og uddannelse. I stedet ser vi på tillidsrelationer mellem mennesker.

Denne idé vil vi afprøve i det efterfølgende for at finde ud af, om især fattige lande kan nyde godt af dette usynlige råstof.

Social tillid og økonomisk vækst

Social tillid måles som den andel af befolkningen, der svarer 'ja' til spørgsmålet om, hvorvidt man kan stole på de fleste andre mennesker (data fra World Values Surveys).

Undersøgelser fra de sidste 30 år viser, at scoren godt kan skifte over tid for individuelle lande, men at den er meget stabil med hensyn til den relative rangering af landegrupper med høj versus lav social tillid.

Derfor er det rimeligt at anskue niveauet af social tillid som værende stabilt over tid for de to grupper af lande.

Eftersom der ikke har været lavet sociale tillidsundersøgelser længere tid tilbage, slutter vi os således til de mange forfattere, som argumenterer for, at der her er tale om sociale normer og erfaringer, som formes over lang tid og overføres til de næste generationer via kulturelle mekanismer.

LÆS OGSÅ: Uden tillid forsvinder viljen til at betale skat

Figuren herunder viser et såkaldt scatterplot med de to landegrupper: Lande med høj social tillid er markeret med røde punkter, og lande med lav social tillid med blå punkter.

Udsnittet viser den økonomiske vækstrate i 63 lande i perioden 1870–2005 baseret på data fra Maddison Projektet (2013).

På den lodrette akse fremgår den økonomiske vækstrate på lang sigt (målt som den gennemsnitlige årlige BNP per indbygger).

På den vandrette akse vises den oprindelige indkomst per indbygger (målt som BNP per indbygger i basisåret 1870). Det overordnede resultat er, at lande med lav social tillid (røde punkter) ikke viser noget bestemt vækstmønster.

Derimod viser lande med høj social tillid (blå punkter) et pukkelformet vækstmønster.

Det observerede pukkelformede vækstmønster er ikke enestående for den valgte tidsperiode. Det gælder også for perioderne 1820–2005 samt 1913–2005.

Men hvorfor oplever lande med høj social tillid mest økonomisk vækst over tid?

Social tillid som en positiv gevinst

Et svar kan være, at social tillid kan fungere som en positiv eksternalitet, det vil sige en ekstra gevinst, som markedet ikke tager højde for.

Traditionelt har staten og dens formelle institutioner ofte stået som garant for det velfungerende samarbejde mellem borgerne.

Men selvregulering via social kontrol og uformelle institutioner kan også spille en vigtig rolle for det vellykkede samarbejde, for eksempel en aftale med en fremmed, som man ikke har mødt før.

Hvis to fremmede kan handle uden at skrive tingene ned, falder transaktionsomkostningerne. De sparer kontrolomkostninger, blandt andet tid, advokater, retssager og så videre.

En mundtlig aftale baseret på et ord kan være nok. Den anden part lever op til forventningen om, at her snyder vi ikke hinanden.

Sådan er det ikke i alle verdens lande.

Danmark og de øvrige nordiske lande er undtagelser. I USA er der således langt højere transaktionsomkostninger forbundet med at lave en aftale, fordi den sociale tillid er lavere.

Hvis man for eksempel parkerer en barnevogn udenfor en café i New York, kan man blive fængslet. Det erfarede den danske mor Anette Sørensen for nogle år siden, og det var ikke muligt for hende at overbevise de amerikanske myndigheder om, at sådan plejer vi at gøre i Danmark.

Et andet eksempel er vagtposter. Den ene af forfatterne til denne artikel var for nogle år siden i Rio de Janeiro, Brasilien.

Hotellet lå overfor en lille grønthandel. Udenfor grønthandlen stod to bevæbnede vagtposter, og deres løn skal jo lægges oven i prisen på grøntsagerne.

Det ville have været en samfundsøkonomisk fordel, hvis der ikke havde været brug for de to kontrollanter, som så alternativt kunne have lavet noget andet.

Prøv her at forklare en udlænding, hvad en selvbetjent vejbod med friske grønsager går ud på. Her spares kontrollen, og systemet kan stadig betale sig i Danmark. Ellers ville vejboderne hurtigt forsvinde.

LÆS OGSÅ: Derfor er danskerne verdens mest tillidsfulde

Større tillid giver større vækst

Kontrol koster således kassen i lavtillidslande, men hvis nogle af disse omkostninger kan spares, kan ressourcerne ledes hen til en endnu mere produktiv anvendelse i højtillidssamfundet – og dermed bliver samfundet rigere.

Denne forskel i adfærd kan modelleres som en såkaldt positiv eksternalitet, det vil sige en uventet effekt fra social tillid, som markedet ikke tager højde for.

Antag, at for en given produktion af goden Q, har vi en efterspørgselskurve D og en udbudskurve S, der udtrykker de marginale produktionsomkostninger.

Resultatet er markedsligevægten Q produceret til prisen P (se figuren herunder).

Uden social tillid er markedsligevægten altså (Q, P).

Med social tillid bliver det billigere at producere, idet de lavere transaktionsomkostninger skal fratrækkes produktionsomkostninger – for eksempel hvis grønthandleren i Rio de Janeiro ikke skulle betale for vagter. Så i stedet for S får vi nu den lavere liggende S_ST.

Den nye ligevægt (Q_ST, P_ST) betyder lavere pris og højere mængde, hvilket øger den økonomiske vækst.

LÆS OGSÅ. Økonomisk vækst er uendelig - det er naturens vækst ikke

Vi må investere i social tillid

Vores undersøgelser viser, at fattige lande med høje niveauer af social tillid vil opleve et pukkelformet vækstmønster på lang sigt.

Sammenhængen mellem social tillid og økonomisk vækst kan vi lave en model for, så vi kan simulere vækstscenarier for et fattigt land med høj social tillid.

Simulationsresultaterne viser, at det vil tage et fattigt land, som starter med et relativt indkomstniveau på 10 procent af de rige landes niveau, cirka 150 år til at nå op på 50 procent af indkomstniveauet for de rigeste lande.

Derfor tyder det på, at tilstedeværelse og fravær af social tillid rent faktisk er den X-faktor, som vil kunne forklare, hvorfor nogle lande har oplevet vækstmirakler, mens andre ikke har.

Dette hovedresultat sætter spørgsmålstegn ved brugbarheden af udviklingspolitikker, der ikke formår at øge den sociale tillid i fattige lande over længere tid.

Hvad der rent faktisk skal til for at øge den sociale tillid i de fattige lande er til gengæld et nyt spørgsmål, som vi må tænke mere over.

Her er det relevant at dykke ned i danmarkshistorien, for at forstå hvorfor vi danskere er verdensmestre i social tillid.

Hvad er baggrunden for den danske model på dette område?

Indtil videre tyder meget på, at korruptionsbekæmpelse samt et særdeles aktivt foreningsliv kan være vigtige faktorer i denne sammenhæng.