Fattige i u-lande bliver ikke dovne af velfærdsydelser
Et nyt amerikansk studie har undersøgt, hvordan overførselsindkomster påvirker modtageren i lavindkomstlande. En aflivning af myten om den dovne velfærdsmodtager, skriver forfatterne. Studiet kan dog ikke overføres til danske forhold, mener dansk forsker.

Forskere fra MIT og Harvard mener at have aflivet myten om den dovne velfærdsmodtager. Dansk professor er dog mere påpasselig med at råbe mytedræber. Studiet involverer nemlig kun lavindkomstlande og kan derfor ikke overføres direkte til for eksempel Danmark. (Foto: Shutterstock)

Forskere fra MIT og Harvard mener at have aflivet myten om den dovne velfærdsmodtager. Dansk professor er dog mere påpasselig med at råbe mytedræber. Studiet involverer nemlig kun lavindkomstlande og kan derfor ikke overføres direkte til for eksempel Danmark. (Foto: Shutterstock)

»På trods af at meget af retorikken om, at overførselsindkomster fører til en massiv udvandring fra arbejdsmarkedet, finder vi ikke overvældende bevis, som støtter disse påstande.«

Sådan skriver forskerne bag en ny rapport, som har undersøgt, hvordan fattige i u-lande bliver påvirket af at modtage overførselsindkomster.

Forfatterne selv kalder studiet for en aflivning af myten om den dovne velfærdsmodtager.

LÆS OGSÅ: Høje velfærdsydelser fjerner ikke lysten til at arbejde

Vigtigt resultat for lavindkomstlande

Forskerne bag studiet har undersøgt syv velfærdsprogrammer i Marokko, Indonesien, Mexico, Nicaragua, Honduras og Filippinerne, hvor de har sammenlignet personer, som fik velfærdsydelser, med folk, som ikke fik velfærdsydelser.

Det var velfærdsydelser, som kan sammenlignes med den danske kontanthjælp, men også såkaldte 'betingede ydelser', hvor det for eksempel er en forudsætning, at barnet skal gå i skole, hvis man vil have økonomisk hjælp.

Forskerne fandt, at velfærdsydelserne ikke havde betydning for modtagernes aktivitet på arbejdsmarkedet. Det påvirkede for eksempel ikke antallet af timer, de arbejdede.

»Når det ikke er tilfældet, er der to hensyn, der ikke er i konflikt med hinanden - nemlig at forbedre de pågældendes levestandard og samtidig sikre sig, at der er et udbud af arbejdskraft. Så i et lavindkomstlands perspektiv er det ret vigtigt, at der er en ret direkte effekt af at hjælpe de pågældende, og at det ikke bliver modvirket af uheldige incitamenter,« siger Torben M. Andersen.

View post on imgur.com

(Figur: Banerjee, Hanna, Kreindler, and Olken, 2015)

Studiet kan ikke overføres til danske forhold

Selvom resultatet er vigtigt for lavindkomstlande, mener Torben M. Andersen ikke, at vi kan oversætte konklusionerne direkte til dansk.

»Jeg synes, det er interessant. Men der kan være forskellige argumenter for, at sådan noget virker anderledes i lavindkomstlande end i højindkomstlande. Derfor er spørgsmålet om, hvorvidt vi kan trække paralleller til os selv også mere usikkert,« siger Torben M. Andersen.

Et af argumenterne for, som Torben M. Andersen nævner, er, at når modtagerne af velfærdsydelserne i lavindkomstlandene har fået forbedret deres levestandard, uden at det er gået ud over deres arbejdsindsats, kan det nemlig være fordi, at deres ydelser kun rækker til, at de kan få dækket basale behov.

»Man bliver bedre i stand til at tilgodese nogle behov, men i og med man stadig er lavindkomst, kan der være langt op til, at man synes, at man har behovene tilgodeset på et tilfredsstillende niveau, og derfor vil man også gerne arbejde alt det, man kan ved siden af,« siger Torben M. Andersen.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk