Hvor kommer den sociale tillid fra? Ny viden fra indvandring

Moderne samfund er karakteriseret ved, at anonyme individer konstant interagerer med hinanden. Disse interaktioner vil ofte indebære en risiko, og man kunne fristes til at spørge, hvordan koordination og samarbejde – klassiske kendetegn ved velfungerende samfund – overhovedet er mulig givet denne anonymitet?

Der findes formentlig ikke noget enkelt svar på dette spørgsmål, men én forklaring, som har vundet stor udbredelse i de seneste årtier, er fænomenet social tillid – det forhold, at stole på andre, som man ikke kender.

Kort fortalt er det tanken, at en høj grad af social tillid sætter os i stand til at samarbejde med andre og dermed lave løsninger, som i højere grad kommer fællesskabet snarere end enkelte særinteresser til gode. Det har altså betydning for, hvordan demokratiet fungerer, og fremmer ligeledes økonomisk vækst.

Derudover ses tillid ofte som et centralt element i begrebet social sammenhængskraft, som i de senere år har nydt stor bevågenhed i den offentlige debat i Danmark. Tilliden er meget høj i Danmark sammenlignet med andre lande, og fokus har derfor været på, hvorvidt indvandring fra lande, hvor tilliden er mindre udbredt, kan erodere det høje danske tillidsniveau med fatale konsekvenser for det danske samfunds funktionsevne.

To perspektiver på tillidens rødder

Som en naturlig følge af tillidens positive konsekvenser har forskere i det seneste årti forsøgt at fastlægge, hvordan tilliden opstår, og - om muligt - hvilke tiltag der eventuelt kan følges for at øge tillidsniveauet.

Helt overordnet kan man tale om to perspektiver på tillidens rødder:

Det ene ser tilliden som et dybt funderet kulturtræk, som grundlægges tidligt i livet, primært gennem socialisering i familien. I dette perspektiv lader tilliden sig kun i ringe grad ændre over individets livsforløb og heller ikke over generationer.

Det andet perspektiv fokuserer på, hvordan tilliden formes gennem de erfaringer – positive som negative – vi gør os i vores omgivelser.

Indvandringen som et naturligt eksperiment

En måde at undersøge de to kilder til social tillid er ved at undersøge tilliden blandt ikke-vestlige indvandrere i vestlige samfund.

Idet ikke-vestlige indvandrere generelt kommer fra samfund, hvor tilliden er meget lav, kan man nemlig betragte immigrationen til et vestligt højtillidssamfund, som for eksempel Danmark, som et 'naturligt' eksperiment.

Hvis indvandrerne holder fast i den lave tillid fra deres hjemland (og giver den videre til deres børn), er det en indikation på, at tilliden er et kulturtræk, som 'hænger ved' på tværs af omgivelserne.

Hvis indvandrerne derimod tilpasser sig tillidsniveauet i deres nye hjemland, er det en indikation på, at erfaringer i det nye samfund spiller en væsentlig rolle for tilliden.

Immigrerede indvandre har mere tillid

Jeg har foretaget en række empiriske analyser, som peger på, at det erfaringsbaserede perspektiv har mest for sig, hvad angår spørgsmålet om, hvordan tilliden formes, mens der er mere begrænset støtte til kulturperspektivet.

Det viser sig således, at indvandrere, som er immigreret til vesteuropæiske lande, har et langt højere tillidsniveau end sammenlignelige mennesker i deres hjemland. Og ikke nok med det, tilliden er højere blandt indvandrere i destinationslande, hvor tilliden er mere udbredt end lande, hvor den er mere begrænset.

Således også i Danmark, hvor både indfødte danskere og indvandrere har blandt de højeste tillidsniveauer sammenlignet med tilsvarende grupper i andre lande. Selvom indvandrerne ikke helt når det danske tillidsniveau, synes der at være forhold i Danmark (og andre højtillidslande), som giver udslag i positive erfaringer og dermed et højere tillidsniveau blandt mennesker, der migrerer her til.

Hvorfor stiger indvandrernes tillid i deres nye land?

Efter at have konstateret, at indvandrere tilpasser sig tillidsniveauet i de samfund de immigrerer til, rejser sig spørgsmålet om, hvilke erfaringer der giver anledning til den stigende tillid?

Én central type af erfaringer vedrører kontakten med repræsentanter fra offentlige institutioner. Generelt har institutionel upartiskhed og retfærdighed – for eksempel fravær af korruption – en markant positiv effekt på tilliden, idet dette signalerer til borgerne, at alle behandles lige og at snyd ikke betaler sig og dermed skaber fundamentet for tillid.

I det omfang at positive erfaringer med offentligt ansatte – for eksempel politiet eller sagsbehandlere i kommunen – bidrager til at offentlige institutioner generelt opfattes som upartiske og retfærdige, har det derfor betydning for, hvorvidt det vurderes, at man kan stole på andre mennesker.

Lav korruption støtter tillidsopfattelse

Mine resultater for indvandrerne understøtter generelt tanken om, at institutionel upartiskhed og retfærdighed er af stor betydning for tilpasningen til tillidsniveauet i det land, indvandrere immigrerer til. Tilliden er således højere for indvandrere, der migrerer til samfund, hvor der findes meget lav korruption.

Ligeledes kan man i den danske kontekst se, at unge indvandrere og efterkommere som opfatter deres folkeskolelærere – nogle af de første repræsentanter for offentlige institutioner som man støder på i sin opvækst – som retfærdige, også i højere grad opfatter danske institutioner i det hele taget som værende fair.

Hvordan reagerer danskerne?

Konklusionen er altså, at indvandrere i Danmark og andre højtillidssamfund i Vesteuropa langt hen ad vejen tilpasser sig det høje tillidsniveau blandt majoritetsbefolkningen i disse lande.

Det må opfattes som gode nyheder for integrationen i Danmark, at indvandrerne overtager, hvad der af mange regnes som en dansk kerneværdi.

I forhold til de bredere konsekvenser af indvandringen for tilliden i Danmark, er det dog vigtigt at være opmærksom på, at indvandrernes tilpasning kun udgør den ene side at mønten. Den anden side omhandler, hvordan tilliden blandt majoritetsbefolkningen – de indfødte danskere – påvirkes af indvandringen.

Det er blandt de mest omdiskuterede emner inden for tillidsforskningen i dag, og et emne som jeg sammen med en kollega tager op i et nyt forskningsprojekt, hvor vi ser på, hvordan tilliden formes i det nabolag, hvor man bor.