»Vildt fedt« stenalder-fund: Kan palæo-piercinger blive en ny trend?

Personlige udsmykninger – hvad forskere fortolker som piercinger – er blevet fundet ved den op til 12.000 år gamle gravplads Boncuklu Tarla i det østlige Tyrkiet. Det er det tidligste bevis på kropsudsmykninger i Eurasien, en fællesbetegnelse for verdensdelene Europa og Asien.

Det viser et nyt studie, publiceret i Antiquity.

Og det er »vildt fedt«, mener Lasse Vilien Sørensen, seniorforsker med speciale i stenalderen ved Nationalmuseet, der har læst den videnskabelige artikel for Videnskab.dk.

»Det er jo fantastisk. For det giver nye perspektiver i forhold til, hvordan folk har dekoreret sig selv i stenalderen. Vi bliver hele tiden overrasket, og studiet her viser jo, at piercinger går langt tilbage. Hvem ved – måske kan det starte en helt ny trend for palæo-piercing, når folk ser dem i dag,« funderer Lasse Vilien Sørensen.

I dag er piercingerne ofte forarbejdet i metaller, men en palæo-piercing kan være forarbejdet af forskellige bjergarter i forskellige farver. Og det gør, at de skiller sig ud.

»Vi vil jo gerne se lidt specielle og anderledes ud, så vi kan lade os inspirere af, hvad de gjorde dengang,« siger Lasse Vilien Sørensen.

Netop fordi der blev fundet nogle små smykker omkring den afdødes mund og ører, hvilket indikerer deres brug i piercinger, er den danske forsker overbevist om forskernes konklusion.

Forskerne har fundet over 100 lignende smykker på forskellige jæger-samler-lokaliteter i Levanten. Det viser, at piercinger og øreringe har været almindelige i perioden mellem for 12.000 år siden og 9.000 år siden, siger Lasse Vilien Sørensen.

»Det er meget overbevisende, fordi forskerne har fundet 'the smoking gun' i gravene fra 10.400-7.500 år før Kristi. Det er direkte beviser, at de finder dem lige ved siden af skeletternes kranier ved ørerne og underlæben. De har været virkelig grundige i dokumentationen af disse piercinger.«

Tobias Richter, professor i nærorientalsk arkæologi ved Københavns Universitet, er enig i, det er et »virkelig interessant studie«.

Dog er han ikke helt så overbevist som Lasse Vilien Sørensen om forskernes fortolkninger af smykkerne som piercinger.

»Selvom forskningsartiklen giver os lidt mere information om de her smykker, fundet på en gravplads i Tyrkiet, savner jeg billeder, hvor man virkelig kan se slitagen på tænderne,« siger Tobias Richter og henviser til, at piercinger i underlæben vil skabe aftryk på tænderne.

»Så selvom jeg mener, at fortolkningen er plausibel, kunne det godt have været verificeret lidt tydeligere. Det ville gøre argumentet lidt mere overbevisende,« tilføjer han.

Tilhørsforhold eller modetrend?

Smykkerne blev fundet i voksengrave for både kvinder og mænd, og forskerne vurderer, de kan være blevet brugt i overgangsritualer.

I så fald kan de symbolisere, hvor de enkelte personer har været i livet på det tidspunkt, de fik dem.

Det er Lasse Vilien Sørensen sådan set enig i.

Men de kan også være blevet brugt til at symbolisere et bestemt tilhørsforhold, forklarer han.

»De har brugt alle mulige farver, så man kan godt tænke, at det er en måde, de markerer sig selv på. At de udtrykker sig selv – og adskiller sig fra andre – ud fra farver. Og måske betyder det, at de har tilhørt en bestemt gruppe,« siger seniorforskeren.

Han forklarer, at ornamenterne, en form for udsmykning i form af øreringe og piercinger, kommer på mode, lige der hvor den såkaldte neolitiseringsproces finder sted.

Neolitikum begyndte i Vestasien omkring 9.000 år fvt. I Danmark varede neolitikum fra slutningen af mesolitikum cirka 3.900 fvt. og indtil cirka 1.700 fvt., som er tidspunktet for bronzealderens begyndelse.

Det er et tidspunkt, hvor man domesticerer husdyr og korn, bliver mere bofaste og kommer til at leve i større familieenheder og stammer, der består af flere individer end tidligere.

»Det kan være nødvendigt at lave synlige markeringer i ansigtet med piercinger og øreringe for at vise, hvilken gruppe man tilhører,« siger Lasse Vilien Sørensen.

Og her kan de forskellige råmaterialer og deres specifikke farver (hvid/marmor/calcite, sort/obsidian, brun-rødlig til grønlig/kobber, grøn/serpentine/Chlorite, grå/diabas/gabbro/fedtsten), som piercingerne er lavet af, være med til at visualisere sådanne stammemæssige tilhørsforhold og generelle modetrends i jægerstenalderen.

Og hvem ved?

Måske kan datidens måde at udsmykke sin krop på inspirere andre i dag?

»Ja, det kan jo være, at de her palæo-piercinger, der blev lavet i stenarter fremfor metal, kan danne en ny mode i fremtiden,« siger Lasse Vilien Sørensen og tilføjer:

»Jeg tror, det vil være flot og usædvanligt med de mange forskellige farver. Det kan der sagtens være en signalværdi i – også i dag.«