Du kan mærke, at dine lemmer bliver tungere og tungere. Hele din krop slapper af. Om lidt vil jeg tælle ned fra tre, og når jeg rammer ‘en’ vil du være hypnotiseret.
Tre…
To…
Én.
Selvom hypnose kan virke mystisk, gør forskningen på området os klogere på, hvad terapiformen helt konkret kan bruges til. Men hvad skal der egentlig til for at blive hypnotiseret?
Se med i denne uges video fra Tjek – Videnskab.dk’s YouTube-kanal, der bringer videoer om videnskaben i din verden – og find ud af, hvordan hypnose virker, og om du kan blive hypnotiseret, hvis du virkelig ikke har lyst til det.
\ Om Tjek
Tjek er Videnskab.dk’s unge-magasin på YouTube.
Formålet med kanalen er at bringe forskningsbaseret viden ud til danske unge.
Læs mere i artiklen Videnskab.dk lancerer YouTube-kanal om sundhed.
Sådan virker hypnose
Hvis du skal en tur til hypnoterapeut, vil det foregå på en anden måde end de karikerede – og til tider underholdende – hypnoseshows, du måske har set i TV eller på YouTube.
Hypnosen starter med en såkaldt induktion, hvor du ofte vil sidde behageligt og rart i samme rum som hypnotisøren.
Hypnotisøren vil bede dig om at fokusere på noget specifikt. Hvis du ligger på en briks, kan det for eksempel være et punkt i loftet.
Målet med induktionen er at bringe dig i en tilstand, hvor du er mere modtagelig for hypnotisørens vejledning og instrukser.
Det næste skridt er hypnotiske suggestioner. Det er her, hvor hypnoterapeuten bruger hypnose til at arbejde med klientens problemstillinger.
Suggestioner er nemlig mentale påvirkninger af klienten, der for eksempel fremkalder stemninger, sanseindtryk og idéer hos vedkommende.
Suggestionerne føles helt virkelige for den hypnotiserede, selvom sanseindtrykkene er ren indbildning. Hvis en person i dyb hypnose bliver fortalt, at han eller hun får synsforstyrrelser, vil det opleves sådan, og synscentret i hjernen vil blive aktiveret.
\ Læs mere
Hypnose kan dulme smerte
Der er selvsagt forskel på, hvor hypnotiserbare folk er, og nogle tager lettere imod suggestioner end andre.
Selvom man ikke præcist ved, hvad der gør nogle mennesker mere modtagelige over for hypnose, har forskningen fundet, at højt hypnotiserbare nemmere bliver opslugt af deres egen fantasi.
Hvis du er motiveret for, at behandlingen skal virke, vil du sandsynligvis også får mere gavn af hypnosen, end hvis du i forvejen er skeptisk og ikke tror på, at det vil virke.
Er du modtagelig for hypnose, kan du glæde dig over, at behandlingsformen har potentiale til at afhjælpe flere forskellige problemer. Studier peger nemlig på, at hypnose kan blive brugt til at behandle for eksempel angst, tandlægeskræk og forbedring af hukommelsen hos hjerneskadede patienter.
Derudover er der meget, der tyder på, at hypnose kan mindske smerte. Det skyldes, at dine forventninger til smerte drastisk kan ændre din oplevelse af at have ondt.
Et dansk studie fra 2016 viste, at hypnose kunne dæmpe katastrofetanker om smerte, hvilket gjorde smerten mindre.
Viden fra forskere og fagfolk:
Hvis du vil blive klogere på, hvilke hvordan hypnose virker, og hvor grænsen går for, hvad man kan hypnotisere folk til, kan du give videoen i toppen af artiklen et kig.
Her kan du også se Tjek’s Caroline blive hypnotiseret af psykolog Inge Guldal.
De informationer, vi bruger i videoen, kommer fra følgende forskere:
- Bobby Zachariae, professor, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet
- Devin Terhune, seniorforsker, Department of Psychology, King’s College London
