Dyrevelfærd får megen opmærksomhed i øjeblikket. Typisk fokuserer diskussionerne på, om dyr udsættes for uacceptabel lidelse, og såkaldte ‘utilitaristiske’ argumenter spiller gerne en stor rolle.
Utilitarismen hævder nemlig (groft sagt) at det moralsk rigtige er det, som giver den største samlede mængde af velfærd, og her tæller al velfærd med – også dyrenes.
Så hvis man for eksempel skal overveje, om den nuværende produktion af dyr til slagtning er acceptabel, bør man faktisk udregne om velfærden (i form af for eksempel glæde ved at spise kød) opvejer de lidelser som dyrene udsættes for.
Mange mener ikke dette er tilfældet (se for eksempel denne diskussion om vegetarianisme).
Det vi skal se på her, er imidlertid et lidt mere tricky problem. De fleste vil nok gå med til at det – alt andet lige – er umoralsk at udsætte dyr for lidelse. Men kunne der også være tilfælde hvor det ville blive betragtet som dyrplageri at gøre et dyr lykkeligt?
En lykkelig rotte
Man kan tilsyneladende give en rotte en intens lykkefølelse ved hjælp af en elektrode forbundet til ‘belønningscentret’ i dens hjerne. Hvis rotten har adgang til knappen, der aktiverer den elektriske impuls, vil den hurtigt lære at betjene den og vil faktisk være så tilfreds med virkningen, at den (hvis den får chancen) stopper al anden aktivitet og kun trykker på knappen dagen lang.
Risikoen er selvfølgelig, at rotten dør relativt hurtigt (af tørst og sult), men spørgsmål er nu om dette ikke faktisk er en – bogstavelig talt – lykkelig død for rotten?
Det er selvfølgelig svært at vide præcis hvordan rotten oplever det. Men hvis vi siger at det rent faktisk er som beskrevet, vil det så være etisk problematisk at udstyre rotten med en sådan elektrode, eller er det en god gerning?
Mit gæt er at de fleste har intuitioner om at det er forkert at lade rotten dø på denne måde. Det interessante spørgsmål er nu, hvad der kan drive denne overbevisning?
Oplevelsesmaskinen
Filosoffen Robert Nozick har opstillet et kendt tankeeksperiment som er blevet brugt til at vise, at utilitarismens ensidige fokus på lykkemaksimering er problematisk.
Tankeeksperimentet går ud på at man skal forestille sig et menneske anbragt i en ‘oplevelsesmaskine’ som i bedste The Matrix-stil tilfører personen behagelige oplevelser (altså illusioner) og evig lykkefølelse, som overstiger, hvad man kan opnå uden maskinen (det vil sige. i den ikke-virtuelle verden).
Problemet er nu, at ifølge utilitarismen ville folk faktisk være moralsk forpligtede til at lade sig tilkoble (og tvinge andre til at lade sig tilkoble!) hvis det per definition vil give den største samlede sum af lykke (og det vil så bare være synd for de stakler som ikke kan tilkobles, men må gå rundt og passe maskinerne).
Gælder det også for rotten?
Nozicks eksempel bliver tit brugt til at vise, at vi nok lægger vægt på lykke og gode oplevelser, men at vi også værdsætter virkeligheden (og ikke bare behagelige illusioner) samt autonomi og selvbestemmelse (som oplevelsesmaskinen ligefrem krænker).
Men kunne disse forbehold overføres til også at gælde eksemplet med rotten?
Næppe. De færreste er nemlig parate til at sige at rotten er et autonomt væsen, fordi dette typisk forudsætter ting som fornuft og selvbevidsthed. Faktisk bruges netop denne forskel mellem for eksempel rotter og mennesker som et argument for, at mennesker gerne må slå en rotte ihjel (så længe den ikke lider).
Hvorfor ville det være forkert?
Så hvordan skal vi se på eksemplet med den lykkelige rotte?
Vi kan enten vælge at sige at det er moralsk i orden (og se bort fra et eventuelt ubehag ved at lade rotten ‘dø af lykke’) eller vi kan sige at det er moralsk problematisk.
Hvis vi vælger det sidste, bliver udfordringen at pege på præcis hvad problemet er. Hvis det ikke hænger sammen med en forestilling om rotten som autonomt væsen, hvad kan det så være? Kan det være æstetiske overvejelser (for eksempel at det er ‘ulækkert’)?
Eller kan det have noget at gøre med at det er imod ‘rottens natur’? Dette sidstnævnte argument vil selvfølgelig have meget vidtrækkende konsekvenser for vores omgang med dyr generelt.
Forskellen på mennesker og rotter
Måske kan disse overvejelser også sætte diskussionen om ‘oplevelsesmaskinen’ i et nyt lys:
Det kunne jo tænkes at eventuelle grunde til ikke at udstyre rotten med en lykke-elektrode også ville gælde, hvis det drejede sig om mennesker?
Når det drejer sig om mennesker, griber man som nævnt ofte til autonomien som filosofisk princip. Men dette kunne være en slags efterrationalisering, som dækker over andre, mere skjulte grunde.
På den anden side – hvis vi nu beslutter at det faktisk er OK for rotter, kunne vi jo også overveje om det skulle være tilladt for mennesker at få en sådan elektrode indopereret?
Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.
