Jurister: Ja-partier kan sagtens løbe fra løfte om EU-asylpolitik

Danmark skal ikke være med i EU's fælles asyl- og indvandringspolitik, og dermed skal det for eksempel ikke være op til EU at bestemme, hvor mange flygtninge Danmark skal tage ind. Det har gennem hele valgkampen været budskabet fra ja-partierne.

Derfor har partierne også garanteret, at danskerne skal til folkeafstemning, hvis nogle partier alligevel vil have Danmark med i EU's asyl og indvandringspolitik. En garanti, som af eksperter tidligere er blevet beskrevet som 'rimelig sikker'.

Ja-partierne har givet hinanden gensidig vetoret, sådan at ét parti eller én person kan nedlægge veto, hvis nogen ønsker at tilslutte sig EU's asyl og indvandringspolitik. Hvis alle alligevel skulle være enige om at ville tilslutte sig, har partierne garanteret, at danskerne skal stemme om det ved en folkeafstemning.

Men den garanti er slet ikke bindende, lyder det fra flere jurister, Videnskab.dk har talt med.

»Den er ikke mere bindende, end at den kan opsiges ved næste folketingsvalg. Folketinget kan ikke bindes af lovbemærkninger. Det er en håbløs gerning,« siger juraprofessor ved Center for Offentlig Regulering og Administration på Københavns Universitet Peter Pagh.

Han bakkes op af adjunkt ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen:

»Det er en politisk aftale, og ligesom andre politiske aftaler er det en politisk erklæring, som kan ændre sig fra gang til gang eller have en ny fortolkning, eller man kan løbe fra sit løfte. Rent juridisk binder den ikke.«

I bund og grund er det altså et spørgsmål om, hvorvidt du har tillid til, at politikerne holder deres løfte på den anden side af folkeafstemningen, fortæller juristerne.

Du kan også blive klogere ved at læse Videnskab.dks livechat med to forskere om retsforbeholdet, tilvalgsordningen og Europol, som blev afholdt 1. december.

Danmark afgiver også suverænitet på asyl og indvandring

Skulle politikerne holde deres løfte, betyder det dog stadig ikke, at Danmark har bevaret sin suverænitet på asyl- og indvandringsområdet, siger Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen.

Juridisk set overlader Danmark nemlig suverænitet på alle retsområder, hvis vi stemmer ja til tilvalgsordningen.

»Det er min opfattelse, at vi, for at kunne gå over i tilvalgsordningen, overlader fuld suverænitet på alle tre retsområder. Vi kan med andre ord ikke have en kombinationsmodel med retsforbehold på nogle områder og tilvalgsordning på andre områder. Vi er nødt til at vælge hvilken model, vi vil have - enten retsforbehold eller tilvalgsordning,« siger Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen.

Stemmer danskerne ja til en tilvalgsordning 3. december, siger vi altså også ja til at overlade suverænitet på asyl- og indvandringsområdet til EU, og så er det op til et flertal i Folketinget at beslutte, om vi fortsat vil holdes uden for en fælles europæisk asyl- og indvandringspolitik.

»Hvis man tror på de politiske aftaler, er der ikke så meget suverænitet, der bliver overgivet. Om det så bliver fulgt af partierne, må de sådan set selv om, for efter Grundloven kan hvert folketingsmedlem stemme efter overbevisning. Så det er der ikke nogen retlig garanti i. Om man så tror på det, må man selv om,« siger Peter Pagh.

Professor: Vi mister ikke indflydelse ved at stemme nej

Ifølge juristerne afgiver vi altså suverænitet på alle tre retsområder (civilret, politi- og strafferet og asyl og indvandring), hvis vi stemmer ja til en tilvalgsordning. Bevarelse af suverænitet er nej-partiernes bærende argument for, at Danmark bør stemme nej 3. december.

Tidligere har professor og centerleder på Center for Europæisk Politik på Københavns Universitet Marlene Wind i artiklen 'Folkeafstemning om EU-forbehold: Det skal du vide, før du stemmer' dog stillet spørgsmålstegn ved, hvad vi skal bruge suverænitet til, hvis vi mister indflydelse i for eksempel det europæiske politisamarbejde Europol, som Danmark skal forlade, hvis det bliver et nej til tilvalgsordningen:

»Hvad skal du bruge din suverænitet til, hvis du mister indflydelse? Den diskussion skal man jo også lige tage med sig selv nede i stemmeboksen. På mange måder er suverænitet et levn fra fortiden, hvor det i dag handler meget mere om at kunne få indflydelse og påvirke sagerne, sådan at man, selvom man er et lille land, kan være med til at præge den europæiske udvikling i stedet for at sidde udenfor og ikke have nogen indflydelse,« lød det fra Marlene Wind.

Men vi mister ikke indflydelse, hvis vi stemmer nej til tilvalgsordningen, mener Peter Pagh.

»Den køber jeg ikke. Hvis synspunktet er, at vi meget gerne vil være med i Europol og det civile samarbejde, kan man godt stemme nej og så bagefter vedtage en ny lov, hvor man fuldt ud går ind på de to områder. Det er simpelthen vildledende at sige, at der ikke er anden mulighed end hele pakken. Man kan godt vælge, at man kun vil være med på nogle bestemte områder. Men det er lovgivere, der har det valg,« siger Peter Pagh.

Danmark kommer ikke til at være med i asyl- og indvandringspolitikken. Det har man garanteret på to måder. Ja-aftalen siger, at man giver hinanden gensidig vetoret i hele ja-gruppen. Så ét parti eller én person kan nedlægge veto mod at være med, og det er en rimelig sikker garanti. Derudover har man blandt ja-partierne sagt, at man også vil give danskerne en folkeafstemning kun om det emne, hvis det skulle blive aktuelt, at alle ja-partier ønsker at deltage.

Rebecca Adler-Nissen, lektor ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet.

Forskere er uenige om mulighed for ny tilvalgsordning

Juraprofessoren mener dermed, at Danmark principielt kan stemme nej til tilvalgsordningen 3. december og i stedet få en ny tilvalgsordning, som kun indeholder de områder, hvor Danmark ønsker indflydelse. Dermed kan en ny aftale også rent juridisk udelukke de områder, der handler om asyl og indvandring, mener Peter Pagh.

»Så kræver det, at Folketinget vedtager en ny tilvalgsordning, som er begrænset til færre områder. Det kan man sagtens. Hvis den her falder ved en folkeafstemning, har vi ikke brugt tilvalgsordningen, og så kan vi holde en ny folkeafstemning. Hvis det er synspunktet, at man gerne vil være med på alt undtagen asyl og indvandring, kan man lave en afstemning om det, og så kan man ikke afgive kompetencer på asyl og indvandring uden en ny grundlovsafstemning. Så det er derfor, jeg synes, det er svært at tage den form for kampagne, der føres, alvorligt,« siger Peter Pagh.

Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen mener dog ikke, at vi kan undgå at afgive suverænitet på asyl- og indvandringsområdet, hvis vi ønsker en tilvalgsordning.

»Peter Pagh og jeg har hver vores opfattelse af, hvordan tilvalgsordningen er skruet sammen. Efter min opfattelse er forudsætningen for, at vi kan ringe til Bruxelles og sige: ‘tilvalgsordning’, at vi afleverer vores suverænitet på alle tre områder. Hvordan vi tilvælger, og hvor meget og hvorvidt vi tilvælger, er et dansk anliggende. Og derfor har Peter Pagh selvfølgelig ret i, at der ikke er nogle problemer i forhold at sige, at vi kun tilvælger Europol, men forudsætningen for, at vi kan det, er efter min opfattelse, at vi har afleveret suveræniteten på alle tre områder,« siger Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen.

Det vigtigste ved afstemningen

Kan det virke vanskeligt at blive klog på, hvad der reelt set er op og ned, når det handler om folkeafstemningen 3. december, så hæng på. Her får du forskernes egne bud på, hvad der er det vigtigste at have in mente, når du står i stemmeboksen:

»Man skal alene fokusere på, hvad vi stemmer om. Vi stemmer om, hvorvidt EU skal have hele kompetencen på det retlige område. Det er det, vi stemmer om. Og det kan man mene om, hvad man vil. Hvis man vil have en anden afstemning, skal man lave loven om,« siger Peter Pagh.

Ifølge Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen er det vigtigste at vurdere, hvad, man selv synes, er bedst for Danmark.

»Det, jeg ser som det grundlæggende spørgsmål, som man skal gøre op med sig selv, er selvfølgelig, om vi grundlæggende tror på, at det tjener Danmark og danskerne bedst, at man står på egne ben i Danmark, eller tror man på, at det tjener os bedst at være en del af det europæiske samarbejde.«