Folkeafstemning om EU-forbehold: Det skal du vide, før du stemmer
3. december skal du være med til at bestemme, hvad der skal ske med Danmarks EU-retsforbehold. Men hvad er vigtigt at vide, før du sætter dit kryds - og hvad betyder et ja eller et nej? Forskerne guider dig i EU-junglen.

Du har måske hørt, at du snart skal sætte et kryds. Du har måske endda noteret dig, at det handler om EU. Men måske du endnu ikke helt har afkodet, hvad valget ellers går ud på - endsige hvor du selv vil sætte dit kryds.

Baggrund for afstemningen 3. december

I 2014 bestemte SR-regeringen sammen med Socialistisk Folkeparti, Venstre og Konservative, at vi inden foråret 2016 skal stemme om en tilvalgsordning i forhold til det europæiske retssamarbejde.

Partier, som ønsker en tilvalgsordning: Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Alternativet, Venstre og Konservative Folkeparti.

Partier, som ikke ønsker en tilvalgsordning: Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, Folkebevægelsen mod EU. Du kan læse mere om baggrunden for afstemningen i boksen under artiklen. Kilde: givmigsvar.nu

De såkaldte 'ja-partier' vil forsøge at overbevise dig om, at Danmark skal erstatte sit retsforbehold med en tilvalgsordning, fordi vi ellers ryger ud af det europæiske politisamarbejde Europol.

'Nej-partierne' vil til gengæld fortælle dig, at det er en bedre idé at beholde vores forbehold - og suverænitet - og finde en alternativ måde at deltage i samarbejdet på, eventuelt via en parallelaftale.

Status quo er ikke en mulighed. Men hvad vil det i virkeligheden sige, hvis vi erstatter vores forbehold med en såkaldt tilvalgsordning? Eller hvis vi stemmer nej og satser på en anden løsning?

Videnskab.dk har bedt en række EU-forskere om at gøre os klogere på, hvad din stemme til EU-folkeafstemningen 3. december egentlig betyder.

Du kan også blive klogere ved at læse Videnskab.dks livechat med to forskere om retsforbeholdet, tilvalgsordningen og Europol, som blev afholdt 1. december.

Folkeafstemning: Danmark skal forlade Europol, hvis vi stemmer nej

Danmark har haft sine EU-forbehold i over 20 år, så du undrer dig måske over, at du netop skal til stemmeboksen nu. Men det er faktisk ikke så underligt.

Danmark ryger nemlig ud af det europæiske politisamarbejde inden så længe, hvis vi beslutter os for at beholde retsforbeholdet, som det ser ud nu.

Sker det, at Danmark ikke længere kan deltage i Europol, vil det have konsekvenser for Danmarks mulighed for at bekæmpe kriminalitet på tværs af grænser, fortæller postdoc ved det juridiske fakultet på Københavns Universitet Trine Thygesen Vendius.

»Kriminalitet er blevet mere internationalt og organiseret, og det foregår på tværs af grænser og er faciliteret af nettet på mange områder. Det kræver, at politiet samarbejder mere og mere, og der er Europol god til at koordinere samarbejdet på tværs af grænser,« siger Trine Thygesen Vendius, som har skrevet ph.d. om det europæiske politisamarbejde.

Europol skal være et overstatsligt samarbejde

Europol

Europol er navnet på EU’s retshåndhævende organ.

Danmark har hidtil været en del af Europol, men vi står til at forlade samarbejdet, når Europol bliver overstatsligt.

Europols kerneopgave var oprindeligt informationsudveksling mellem medlemslandene, men i dag er Europol også med til at arrangere fælles politioperationer.

I 2013 fik Europol sit eget cybercrime center - European Cybercrime Centre - som blandt andet arbejder på at bekæmpe onlineforbrydelser mod børn, hackerangreb og identitetstyveri.

For nylig lavede Forsvarets Efterretningstjeneste en trusselsvurdering for Danmark, hvor en af de store trusler var cybercrime.

Når vi skal forlade Europol, er det fordi det europæiske politi- og strafferetssamarbejde, som Europol er en del af, i 2009 gik fra at være et mellemstatsligt samarbejde til at være et såkaldt overstatsligt samarbejde.

Det er her, retsforbeholdet kommer ind i billedet. Danmark har nemlig forbehold for at deltage i retssamarbejde på overstatsligt niveau.

Det betød dog ikke, at Danmark røg direkte ud af det politi- og strafferetlige samarbejde i 2009, for det er først, når lovgivningen løbende ændres eller udbygges, at det binder overstatsligt, og Danmark ryger ud.

EU er i øjeblikket i gang med at styrke Europol, som er en del af det europæiske retssamarbejde, og når det sker, vil Europol blive et overstatsligt samarbejde.

»Det betyder, at vi formelt ryger ud, når forordningen bliver vedtaget. Det er det, som er grundlaget for vores deltagelse, og når det ændrer sig, træder Europol ind i det overstatslige samarbejde, og det er det, vi har sagt nej til,« siger Trine Thygesen Vendius.

Folkeafstemningen er et valg mellem tilvalgsordning og parallelaftale

Det er altså Danmarks retsforbehold, som gør, at vi skal forlade det europæiske politi- og strafferetlige samarbejde. Men da man i EU besluttede at ændre retssamarbejdet, så Danmark ikke længere kunne deltage, besluttede man også, at Danmark skulle have mulighed for fortsat at deltage gennem en såkaldt tilvalgsordning.

»En tilvalgsordning er på mange måder et tag-selv-bord, hvor vi selv bestemmer, hvad vi vil være med i, og hvad vi ikke vil være med i,« siger professor og centerleder på Center for Europæisk Politik på Københavns Universitet, Marlene Wind.

Mere konkret betyder det, at den daværende SR-regering sammen med Socialistisk Folkeparti, Venstre og Konservative Folkeparti i 2014 valgte 22 områder - såkaldte retsakter - som Danmark i første omgang gerne vil samarbejde med EU om. Det er blandt andet dem, vi 3. december skal stemme om.

Du kan læse om de 22 retsakter i galleriet øverst i artiklen.

Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance ønsker imidlertid ikke, at Danmark skal deltage i nogle dele af retssamarbejdet på overstatsligt niveau, som vi vil komme til med en tilvalgsordning. Derfor ser de hellere, at Danmark forsøger at forhandle en såkaldt parallelaftale med de andre EU-lande, så vi fortsat kan være med i Europol på mellemstatsligt niveau. Det vender vi tilbage til.

Tilvalgsordning: Ja til at samarbejde på 22 områder

Hvis dit kryds ender i ja-kassen 3. december, siger du ja til at erstatte retsforbeholdet med en tilvalgsordning. Det betyder, at du siger ja til, at Danmark i fremtiden kan samarbejde overstatsligt med EU på de 22 områder, som handler om alt fra bekæmpelse af børneporno til inddrivelse af gæld for virksomheder og borgere.

Et område i retssamarbejdet, som Danmark dog ikke vil deltage i, er asyl og indvandring.

»Danmark kommer ikke til at være med i asyl- og indvandringspolitikken. Det har man garanteret på to måder. Ja-aftalen siger, at man giver hinanden gensidig vetoret i hele ja-gruppen. Så ét parti eller én person kan nedlægge veto mod at være med, og det er en rimelig sikker garanti. Derudover har man blandt ja-partierne sagt, at man også vil give danskerne en folkeafstemning kun om det emne, hvis det skulle blive aktuelt, at alle ja-partier ønsker at deltage.«

»Garantien om en folkeafstemning er nu skrevet ind i selve lovforslaget, vi skal stemme om 3. december. Så udlændingepolitikken kan tilvalgsordningen ikke blive brugt til,« siger lektor ved Institut for Statskundskab Rebecca Adler-Nissen, som forsker i forbeholdene og EU's udvikling på Københavns Universitet.

Tilvalgsordningen er en fleksibel ordning

Men de 22 retsakter er ikke det eneste, du siger ja til, hvis du stemmer for at erstatte retsforbeholdet med en tilvalgsordning.

Tilvalgsordningen gælder også fremtidige forslag, som Danmark kan vælge til eller fra, og ifølge Rebecca Adler-Nissen er det her, tilvalgsordningen viser sin fleksibilitet.

»Danmark kan med tilvalgsordningen både vælge til fra starten, hvor vi så får indflydelse i forhandlingerne, eller vi kan sige, at det konkrete lovforslag er for følsomt, og så kan man stå udenfor, og vente og se, hvordan det udmønter sig. Så er man ikke bundet af det, men man er heller ikke med i forhandlingerne, og så kan man se til fra sidelinjen. Hvis man to-tre år efter synes, at forslaget alligevel er endt på en måde, som Danmark gerne vil være med i, så kan man tilvælge det bagefter.«

»Så tilvalgsordningen er meget fleksibel, og det er er derfor Storbritannien og Irland er så glade for den,« siger Rebecca Adler-Nissen.

Ja til folkeafstemning: Folketinget kan i fremtiden træffe beslutninger uden dig

Men er det så dig og mig, der bestemmer, hvad vi skal være med i, tænker du måske? Svaret er nej. Med et ja til en tilvalgsordning giver vi et flertal i Folketinget lov til at bestemme, hvilke samarbejder vi vil deltage i på retsområdet. Heller ikke EU har indflydelse på, hvad Danmark må til- og fravælge.

»Spørgsmålet set fra et vælgersynspunkt er selvfølgelig, om man er tilhænger af EU-samarbejdet på politi- og retsområdet og i så fald, om man har tillid til, at flertallet i Folketinget kan håndtere at vælge de rigtige ting til og fra. Det svarer lidt til, at hvis vi sagde farvel til forsvarsforbeholdet, så ville det også være et flertal i Folketinget, der bestemte, hvilke fælles EU-operationer Danmark skulle deltage i militært,« siger Rebecca Adler-Nissen.

Samtidig er det nej-sigernes argument, at vi ved at sige ja til en tilvalgsordning vil afgive noget suverænitet til EU og dermed i højere grad lade EU have direkte indflydelse i Danmark. Men det er et argument, som i høj grad handler om følelser, ifølge Marlene Wind.

»Spørgsmålet er jo, hvad suverænitet er. Det er på mange måder en fiktion, fordi det, du får, er indflydelse, og hvad skal du bruge din suverænitet til, hvis du mister indflydelse. Den diskussion skal man jo også lige tage med sig selv nede i stemmeboksen. På mange måder er suverænitet et levn fra fortiden, hvor det i dag handler meget mere om at kunne få indflydelse og påvirke sagerne, sådan at man, selvom man er et lille land, kan være med til at præge den europæiske udvikling i stedet for at sidde udenfor og ikke have nogen indflydelse. Det der med suverænitet er en meget vanskelig kategori at diskutere, og det handler også meget om følelser,« siger Marlene Wind.

Nej til folkeafstemning: Usikkert, hvad parallelaftale vil indeholde

Du kan også vælge at sætte dit kryds i nej-kassen 3. december. Det betyder, at du stemmer for at beholde retsforbeholdet, som det er nu, og at der derfor skal findes en alternativ løsning, hvis Danmark fortsat skal være med i Europol.

Nej-partierne har foreslået, at Danmark kan lave en såkaldt parallelaftale med resten af EU-landene. En parallelaftale er en særaftale, og hvis vi får den, vil den tillade, at Danmark fortsat tilknyttes Europol på mellemstatsligt niveau.

Diskussionen om parallelaftaler åbner op for nogle vigtige spørgsmål, mener Rebecca Adler-Nissen.

»Hvad så med de andre områder? Hvor mange parallelaftaler vil man forsøge at forhandle i fremtiden? Vil man kun have en på Europol - det er det, som har været oppe indtil videre. Men hvad så med udveksling af bevismateriale, eller hvad med udlevering af mistænkte og andre områder, som vi ikke er ude af i dag, men som vi med ny lovgivning automatisk ryger ud af? Vil man forsøge at få parallelaftaler på de områder også, eller vil man netop ud af den del af samarbejdet? Det ved vi ikke i dag,« siger Rebecca Adler-Nissen.

Parallelaftaler kan tage år at få

Forskerne er enige om, at der er nogle usikkerheder forbundet med en parallelaftale, men de er imidlertid ikke lige klare i spyttet om, hvor stor sandsynligheden er for, at Danmark kan få en parallelaftale om Europol.

Ifølge Rebecca Adler-Nissen er det sandsynligt, at de andre EU-lande vil have Danmark med i det europæiske politisamarbejde gennem en parallelaftale i en eller anden form, mens det ifølge Marlene Wind er mere usikkert, om der kan landes en sådan aftale.

»Det her med parallelaftaler er en vanskelig ting, for det, der lå i tilvalgsordningen, var, at vi ikke skulle bede om en parallelaftale. Det var derfor, vi fik tilvalgsordningen, så der er ikke så positiv stemning for at hjælpe os med at få en anden aftale,« siger Marlene Wind.

Samtidig påpeger hun, at det kan tage år at få en parallelaftale på plads.

»De andre parallelaftaler, vi har, har taget omkring fem år at forhandle i gennem, og det vil sige, at man kommer til at stå ude i kulden i ret lang tid, før man har de her ting på plads. Man kan heller ikke begynde at forhandle en parallelaftale, før hele den her flytning fra det mellemnationale til det overnationale er på plads, og derfor bliver det vanskeligt for dansk politi at være med,« siger Marlene Wind.

Danmark har i dag parallelaftaler om fire retsakter på området for retlige og indre anliggender - det gælder blandt andet for Dublin III-forordningen, som har været meget oppe at vende i den aktuelle asyldebat. Du kan læse om Danmarks nuværende parallelaftaler her.

Mindre indflydelse i Europol uden tilvalgsordning

Marlene Wind, Rebecca Adler-Nissen og Trine Thygesen Vendius er dog alle tre enige om, at Danmark ikke vil få den samme indflydelse i Europol, som vi har i dag, selvom vi kan være med gennem en parallelaftale.

»Den største forskel fra i dag vil være, at man ikke sidder i Europols ledelse, og man er derfor ikke med til at bestemme, om Europol skal bruge ressourcer på for eksempel narkohandel, terrorisme eller menneskesmugling. Man vil formentlig heller ikke få direkte adgang til informationsdatabaserne, man skal først bede om lov, ligesom Norge, der står udenfor,« siger Rebecca Adler-Nissen.

Trine Thygesen Vendius uddyber:

Tilvalgsordning siger nej til 10 retsakter

Danmark siger med tilvalgsordningen nej til 10 retsakter, som ifølge Rebecca Adler-Nissen er politisk følsomme eller vil koste Danmark penge.

1. Rom III-forordningen.
2. Offerdirektivet.
3. Retshjælpdirektivet.
4. Direktivet om tolke- og oversættelsesbistand i straffesager.
5. Direktivet om ret til information i straffesager.
6. Direktivet om ret til advokatbistand.
7. Konfiskationsdirektivet.
8. Forordningen om oprettelse af et instrument for finansiel støtte til politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet samt krisestyring som en del af Fonden for Intern Sikkerhed.
9. Forordningen om oprettelse af et program for retlige anliggender for perioden 2014 til 2020.
10. Forordningen om almindelige bestemmelser om Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden og om instrumentet for finansiel støtte til politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet samt krisestyring.

Kilde: retsforbehold.eu.dk

»I Europol er det sådan, at man har nogle forskellige indsatsområder, man prioriterer. Og der har det været sådan, at dansk politi hidtil har kunnet sætte fokus på bandekriminalitet, fordi det betyder meget i dansk regi. Der kan man godt forestille sig, at Europol vil fokusere på nogle andre kriminalitetsformer. Det kunne være menneskesmugling, som er et stort problem i England. Og så må dansk politi selv sidde og kortlægge balkanruter, som de kriminelle bander henter deres stoffer fra,« siger hun.

Vi risikerer at gå glip af mere end Europol

Europol er dog ikke det eneste europæiske agentur, som Danmark risikerer at skulle forlade. Det Europæiske Politiakademi (CEPOL) er nemlig også ved at blive ændret, og når det sker, vil Danmark ikke længere kunne deltage.

»Det er der, hvor der er efteruddannelse, og hvor der udveksles teknikker omkring efterforskning. Det er her, danske politifolk kan komme ned og blive uddannede i brugen af informanter. Det ryger vi også ud af, og så skal vi selv betale for kurser, og politiet er ikke ligefrem det sted, hvor der er flest ressourcer - tværtimod,« siger Trine Thygesen Vendius.

Hun pointerer, at et farvel til CEPOL også vil have andet end økonomiske konsekvenser.

»Det er klart, at når der sidder flere politifolk fra forskellige lande samlet og diskuterer, hvordan vi løser tingene fremover, så giver det politiet et kompetenceløft og nogle redskaber til at håndtere de udfordringer, der er,« siger Trine Thygesen Vendius.

Valget har konsekvenser for andet end retssamarbejdet

Du kan med din stemme 3. december være med til at bestemme, hvordan Danmarks fremtid i det europæiske retssamarbejde skal se ud. Men det er ikke det eneste, din stemme har betydning for.

Hvis vi ender med at stemme nej, kan det også få betydning for de andre forbehold, som Danmark har, for eksempel forbeholdet for en fælles europæisk forsvarspolitik, vurderer Rebecca Adler-Nissen.

»Vi har haft én afstemning om en afskaffelse af et forbehold, og det var om euroen i 2000. Det blev et nej - folk ville gerne beholde kronen. Og det gjorde så, at der ikke var nogen politikere, der havde lyst til at tage en afstemning om de øvrige forbehold i lang tid, og det samme vil formentlig ske her,« siger Rebecca Adler-Nissen.

Ifølge Marlene Wind vil vores beslutning også sende et klart signal til resten af EU-landene.

»Et ja vil være et signal om, at Danmark lige så langsomt er på vej tilbage i kernen af det europæiske samarbejde, hvor et nej er en understregning af, at Danmark nok i mange år endnu vil stå i periferien af det europæiske samarbejde. Man kan ikke regne med Danmark - det vil være det signal, vi sender til de andre,« siger Marlene Wind.

Det vigtigste er at tage stilling

Sidder du med sved på panden efter at have læst om tilvalgsordninger og parallelaftaler, så lad os lige puste ud et øjeblik og høre forskerne om, hvad der er det vigtigste for dig ved valget 3. december.

»Jeg tror, det vigtigste er at forstå, hvad Danmarks situation er. Lige meget, om vi stemmer ja eller nej, er der ikke noget, der hedder status quo. Enten siger man nej, og så beholder man forbeholdet, ryger ud af det sidste af samarbejdet, og så kan man måske få parallelaftaler. Eller også siger man ja, og så får man den her tilvalgsordning. Det vigtigste er, at man skal tage stilling til, hvilken model man ønsker af de to,« siger Rebecca Adler-Nissen.

Ifølge Marlene Wind vil et nej sende Danmark ud i periferien af det europæiske samarbejde, og hun mener derfor, at det handler om at tage stilling til, hvor Danmark skal stå i forhold til EU.

»Jeg mener, at det i sidste instans er vigtigst at gøre op med, om Danmark ønsker at være på sidelinjen i det europæiske samarbejde, eller om vi ønsker at være med. Og det overstråler sådan set alle de andre ting. Det er min personlige mening,« slutter hun.

Baggrund for afstemningen 3. december

I 2014 bestemte SR-regeringen sammen med Socialistisk Folkeparti, Venstre og Konservative, at danskerne skal stemme om at erstatte vores retsforbehold med en tilvalgsordning.

Danmarks retsforbehold betyder, at vi kun deltager i EU’s retspolitik, når samarbejdet er mellemstatsligt.

Det mellemstatslige samarbejde er den traditionelle form for internationalt samarbejde mellem lande. Udover at EU-reglerne skal godkendes og vedtages af medlemslandenes nationale parlamenter, betyder det mellemstatslige samarbejde også, at alle de deltagende stater skal være enige om at udfærdige nye regler.

Siden indførslen af retsforbeholdet har EU flyttet retspolitikken fra et mellemstatsligt til et overstatsligt samarbejde. Danmark vil derfor deltage i færre EU-regler på retsområdet på sigt.

Overstatsligt samarbejde betyder, at man i EU kan lave regler, som har direkte virkning i medlemslandene og dermed påvirker borgerne i medlemslandene umiddelbart.

Danmark skal forlade Europol, hvis vi beholder forbehold

I 2009 overgik politi- og det strafferetlige samarbejde også til det overstatslige niveau, og det er derfor vi nu skal stemme. Med den ændring ryger Danmark nemlig ud af Europol, hvis vi beholder retsforbeholdet.

Når vi ikke har forladt Europol endnu, er det fordi, det først bliver overstatsligt, når lovgivningen om Europol bliver ændret. Det arbejder EU på i øjeblikket, fordi Europol skal styrkes.

Med en tilvalgsordning tilslutter Danmark sig samarbejde på 22 områder plus Europol, som handler om alt fra bekæmpelse af børneporno til inddrivelse af gæld på tværs af grænser.

Danmark holder sig dog fortsat uden om en fælles europæisk asyl- og indvandringspolitik.

Samtidig giver et ja til en tilvalgsordning et flertal i Folketinget mandat til fremtidigt at kunne bestemme, hvilke forslag på retsområdet Danmark vil være med i.

Nej-partier vil have parallelaftale

Nej-partierne foreslår, at vi i stedet for en tilvalgsordning anmoder om en såkaldt parallelaftale, så vi fortsat kan være tilknyttet Europol på mellemstatsligt niveau, som vi er i dag.

En parallelaftale er en mellemstatslig aftale mellem EU og en medlemsstat om at deltage i en del af et overstatsligt samarbejde. Danmark har fire parallelaftaler med EU på retsområdet. 

Det er aftaler om at deltage i regler, som Danmark ellers ikke ville deltage i på grund af retsforbeholdet.

En parallelaftale bliver til, ved at et land - for eksempel Danmark - ansøger EU om det. Hvis EU vurderer, at det er i fælles interesse, kan man påbegynde forhandlinger.

En parallelaftale vil altså betyde, at Danmark deltager mellemstatsligt, mens de andre EU-lande deltager overstatsligt. Det betyder dog også, at Danmark ikke vil have lige så meget indflydelse i Europol som de andre lande.

Kilde: givmigsvar.nu

 

Vil du vide endnu mere om valget, tilvalgsordningen og retsforbeholdet kan du selv boltre dig på Justitsministeriets og Udenrigsministeriets eller på Folketingets særlige hjemmeside om emnet.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.