KORT NYT FRA DANSKE MEDIER:
Du har formentlig hørt den før: En humanistisk uddannelse er den direkte vej til arbejdsløshed, og du bør vælge en teknisk eller naturvidenskabelig uddannelse i stedet.
Men sådan forholder det sig ikke, viser en stor undersøgelse foretaget blandt 1.773 humanistiske kandidater fra Københavns Universitet. Det skriver forskeren.dk.
Ifølge undersøgelsen får to ud af tre job inden for de første tre måneder efter dimissionen – og mere end hver tredje har job, inden de afslutter, hvilket er det samme niveau som før finanskrisen 2008.
Undersøgelsen viser dog også, at halvdelen af de adspurgte ikke bruger deres konkrete hum-faglighed i jobbet. 14 procent meddeler, at der slet ingen forbindelse er mellem kandidatuddannelsen og jobbet, mens 36 procent siger, at jobbet ikke kræver traditionelle hum-fagligheder, skriver forskeren.dk
LÆS OGSÅ:
Hvad skal vi med humanister i en krisetid?
Hvad vil humanister respekteres for?
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ks