Der hersker en larmende stilhed over slagmarken. Nerverne er spændte til bristepunktet. Hornet gjalder til angreb, og krigerne stormer frem med løftede våben og høje kampråb. De blanke klinger lyner mod hinanden og blodet sprøjter.
Sådan har det måske set ud, da ‘Jernalderfyrsten fra Ishøj’ koldblodigt blev myrdet for omkring 1800 år siden.
At den berømte Ishøjfyrste rent faktisk led så voldsom en død kan antropolog Pia Bennike fra Københavns Universitet nu konkludere, efter at hun i mere end et år har analyseret de jordiske rester fra en grav, som blev fundet i Torslunde mellem Ishøj og Taastrup tilbage i oktober 2007.
»Det var ikke bare en rig mand der blev begravet – nu viser det sig også, at han blev myrdet. Det understreger endnu engang, at fundet af ishøjfyrstens grav er enestående. Det er et fantastisk arkæologisk fund, som kan fortælle sin helt egen historie,« udbryder Pia Bennike.
Kraniebrud fra blankvåben
Efter at have nærstuderet skelettet i mikroskop, konkluderer Pia Bennike at et stjerneformet hul fra en pilespids øverst i kraniet klart har været en af årsagerne til, at ishøjfyrsten døde – det samme gælder to fire centimeter lange læsioner i baghovedet, der er lavet af skarpe klinger.
\ Fakta
VIDSTE DU
Kroppedal Museum åbner 4. april en udstilling med fundene fra Ishøj, hvor man blandt andet vil kunne bese de sammenlimede romerske glasbægre og skelettet af fyrsten.
Derudover indikerer læsioner fra et hug nedefra på venstre underben, at fyrsten har været til hest, og derfor sandsynligvis blev dræbt i kamp, fortæller Pia Bennike.
At fyrsten har siddet til hest i kamp sladrer om mandens status, for ifølge arkæologer var det kun hærførerne, der var beredne. Og det faktum at han ikke havde nogen våben med sig i graven men alene et signalhorn, får Pia Bennike og hendes arkæologiske kollega Rune Iversen fra Kroppedal Museum til at konkludere, at fyrsten formentlig har haft folk til at slås for sig.
I det hele taget vidner gravgaverne om en mand af høj klasse: i graven fandt forskerne nemlig også to store guldringe, et romersk vinsæt i kobber, en mængde spillebrikker af glas og to romerske glasbægre – arkæologiske fund, som regnes for at være nogle af de mest sensationelle, der er gjort i Danmark i lange tider.
Ifølge arkæolog Rune Iversen fra Kroppedal Museum, er det første gang i omkring hundrede år man har fundet et helt eksemplar af disse såkaldte cirkusglas, der er prydet med billeder af kæmpende gladiatorer.
Skeletter under fodboldbanen
Ishøjfyrstens grav blev oprindeligt fundet af to arkæologer fra Kroppedal Museum i Taastrup under en udgravning foretaget i forbindelse med nedrivningen af Ellekilde Heldagsskole.
En række grøfter gravet henover skolens grønne områder afslørede omkring 30 grave, anlagt i en halvcirkel rundt om en gravhøj, der ikke længere var spor af.
»Midt under den forsvundne gravhøj fandt vi den større fyrstegrav, bestående af et kammer af egetræsplanker på halvanden gange tre meter,« fortæller Rune Iversen. Da den er placeret dybere end de andre grave, cirka to meter under den daværende jordhøjde, er den bedre bevaret, selvom det er den ældste.
»Gravene er anlagt over en periode på 150 år, fra år 250 efter Kristus til omkring år 400,« slutter Rune Iversen. Det placerer fundene solidt i den danske jernalder.
Dengang nøjedes man altså ikke med at slynge rød maling efter magthaverne som i dag, men bekæmpede og nedkæmpede dem ved at bruge skarpe, dødbringende våben.
