Intens debat afgjort: Kennewick-manden var indfødt amerikaner
Indianerne kalder ham 'the Ancient One', og forskerne kalder ham Kennewick-manden. Men i 19 år vidste ingen, hvem han var, eller hvor han kom fra. Ny genetisk viden vender nu alle tidligere teorier på hovedet og slutter en gang for alle debatten om, hvem han var.

En skulpturel gengivelse af Kennewick-mandens ansigt baseret på hans kranie. Rekonstruktionen er lavet StudioEIS og af skulptøren Amanda Danning. (Foto: Brittney Tatchell / Smithsonian Institution)

En skulpturel gengivelse af Kennewick-mandens ansigt baseret på hans kranie. Rekonstruktionen er lavet StudioEIS og af skulptøren Amanda Danning. (Foto: Brittney Tatchell / Smithsonian Institution)

 

For 19 år siden i en by ved navn Kennewick i staten Washington, USA, fandt et par collegestuderende resterne af en mands skelet.

Kulstof 14-analyser viste, at skelettet var 8.500 år gammelt, og den såkaldte 'Kennewick-mand' betragtes i dag som et af de vigtigste skeletter fundet i Nordamerika. 

Manden er måske også en af de mest kontroversielle i Nordamerika, da han har kastet en heftig retssag af sig mellem forskerne og de indfødte amerikanere - de indfødte mener, at skelettet er deres ejendom, og at det burde returneres, hvor de mener, det hører til.

Forskerne mener til gengæld, at skelettet er for vigtigt videnskabeligt til ikke at blive undersøgt nærmere.

Kennewick-diskussionen varede 19 lange år

I 2004 besluttede retten, at selvom der ikke var nogen, der ejede skelettet, så skulle det beskyttes og overvåges af den amerikanske hærs ingeniørkorps (USACE), da det var på deres grund, at skelettet blev fundet. Forskerne fik herefter retten til at undersøge skelettet nærmere.

De indfødte amerikanere anså ham dog stadig for at være deres forfader og valgte at kalde ham 'the Ancient One' eller 'Den Oldgamle'. Men tidlige undersøgelser af skelettet tydede på, at Kennewick-manden ikke var indfødt amerikaner, og forskerne konstaterede, at han mest af alt lignede den gruppe mennesker, der befolkede Polynesien.

Faktisk var det Ainu-folket fra Japan, der var de tætteste slægtninge til denne ældgamle gruppe mennesker.

Var Kennewick-manden så tættest relateret til Aino-folket eller til indfødte amerikanere? Den debat skulle vise sig at fortsætte i 19 lange år.

Nu har et internationalt hold med danske forskere i spidsen afkodet sekvensen i mandens arvemasse og har fundet ud af, at det er de indfødte amerikanere, der er de tætteste slægtning til den omdiskuterede Kennewick-mand.

Forskningen er for nylig publiceret i tidsskriftet Nature.

Genomet viser tydeligt, at Kennewick er tættest beslægtet med indianerne

Professor i Center for Geogenetik på Københavns Universiet Eske Willerslev stod i spidsen for forskningen. Han beskrev de nye fund under en pressekonference, der blev afholdt i 'Burke Museum of Natural History & Culture' i Seattle USA, da sløret for resultaterne netop var løftet:

»Det første vigtige spørgsmål, vi ville besvare, var, hvilken folkegruppe Kennewick-manden var tættest relateret til,« sagde Eske Willerslev.

»Det er meget tydeligt, at genomet viser, at han er tættest beslægtet med nutidige indianere.«

Mandens nærmeste slægtninge er fra Colville-reservatet

Willerslev og hans kollegaer udvandt DNA fra en knogle fra Kennewick-mandens hænder. DNA'et var kraftigt nedbrudt, men der var nok arvemateriale, til at de kunne sekventere genomet. 

Derefter sammenlignede de deres resultater med en genom-database, der dækker hele verden, og med DNA fra frivillige indianere og folk fra Ainu-folkets stammeledere i Japan.

Willerslev og hans hold sammenlignede så DNA'et med nutidens indianere for at komme endnu tættere på målet i jagten på mandens tætteste slægtninge.

»Vi kan se, at Kennewick-manden er tættere relateret til nogle amerikanske grupper end til andre, for eksempel nogle i den nordvestlige del af USA og dem fra Coleville, der leverede DNA'et,« siger Willerslev.

Forskerne konkluderede, at Kennewick-mandens nærmeste slægtninge rent faktisk er fra Colville-reservatet i Washington.

En direkte nedstamning - eller en fjern glemt forfader?

Med viden fra genomet kan forskerne fastslå, at Colville-stammens og Kennewick-mandens fælles forfædre levede cirka 700 år, før Kennewick-manden blev født. Dette såkaldte 'afvigelsespunkt' markerer tidspunktet, hvor den sidste fælles forfader til Kennewick-manden og den moderne Colville-stamme eksisterede - for cirka 9.200 år siden.

Rasmus Nielsen, der er professor i statistiske og beregningsmæssige aspekter af evolutionsterori og genetik i University of California, forklarer, at spørgsmålet om, hvorvidt Colville-stammen er en direkte nedstamning fra Kennewick-manden, eller om de to blot har én fælles forfader, inden Colville genetisk afveg fra Kennewick-grenen, stadig er ubesvaret.

»Fra min viden omkring historien mellem disse fem stammer, ved vi, at de har giftet sig imellem stammerne i så lang tid tilbage, som man overhovedet kan huske. Så min forventning er, at de fire andre stammer også vil være tæt relateret til Kennewick-manden, men det har vi selvfølgelig ikke undersøgt endnu,« siger Rasmus Nielsen, som også var en af forskerne bag de nye resultater.

Her ses alle tilbageværende knogler fra Kennewick-manden, som var høj for sin tid, og som levede som jæger-samler. (Foto: Chip Clark / Smithsonian Institution)

De håber, at flere indfødte amerikanere vil melde sig frivilligt til at levere DNA-prøver, så forskerne kan undersøge dette nærmere.

 

DNA afslutter 19 år lang debat

I en bog fra september 2014 har Douglas Owsley fra National Museum of Natural History i USA og 45 medforfattere i detaljer beskrevet, hvem de mener, at Kennewick-manden var; nemlig et medlem af et gammelt søfolk, der er formodet at være Amerikas originale bosættere.

Deres kranier var smallere og deres ansigter mindre end den moderne indianer. Faktisk er man ved at måle i kraniets morfologi, altså kraniets form, nået frem til, at disse bosættere kom fra den samme gruppe oldtidsmennesker, der bor i Polynesien i dag, som menneskene i Aino-stammen i Japan.

På baggrund af dette foreslår forskerne, at Kennewick-manden og den moderne polynesier delte en fælles forfader - en gruppe af mennesker, der levede i og omkring nutidens Japan. Det fremgik af en artikel, der blev publiceret sidste år i Smithsonian Magazine.

 

»Du kan ikke sætte ét individ i sammenhæng med et nutidigt folkefærd«

Andre teorier var, at Kennewick-manden nedstammede fra Europa - eller selvfølgelig fra de indfødte amerikanere.

I det nye studie revurderede forskerne den originale morfologiske data fra Kennewick-mandens kranie.

»Dybest set er konklusionen af denne genanalyse, at man ikke har mulighed for med nogen betydelig videnskabelig sikkerhed at sætte ét individ i sammenhæng med et nutidigt levende folkefærd,« siger Willerslev.

»Hvis du havde 100 Kennewick-mænd fra samme område, ville du potentielt have muligheden for at associere ham med en nutidig folkemængde.« 

I deres artikel konkluderer Willerslev og hans kollegaer, at på trods af tidligere teorier og debat var Kennewick-manden ikke af polynesisk afstamning. Han var derimod en lokal amerikaner.

 

Teknologisk udvikling har gjort de nye resultater mulige

Forskerne tog mindre end et gram knogle fra Kennewick-manden til deres analyse. Selvom selve DNA'et var kraftigt ødelagt, som det typisk er med ældgamle menneskelige levn, havde de nok materiale til at sekventere genomet.

Morten Rasmussen, postdoc fra Geogenetisk Center i København, forklarer, hvorfor tidligere forsøg på at sekventere Kennewick-mandens DNA har fejlet.

»En stor del af de tidligere forsøg blev gjort i 90'erne og de tidlige 00'er, og teknologien har udviklet sig meget siden da. Dette betyder, at vi nu kan få meget mere information ud af kortere stykker DNA. Og når man tager Kennewick-mandens ødelagte DNA i betragtning, så er det en utroligt vigtig del i at finde svarene på de spørgsmål, vi har,« forklarer Morten Rasmussen, som også var en af forskerne i det nye studie.

 

Hvad sker der nu, og hvem har rettighederne til Kennewick-mandens levn?

Hvem, hvis nogen, kan lægge krav på Kennewick-manden som deres? Og giver denne 19 år lange retslige stridighed samt banebrydende forskning nogen form for retningslinjer for, hvordan forskere og indfødte amerikanere i fremtiden kan arbejde sammen?

Willerslev tilbyder et perspektiv på dette og foreslår, at sådanne bestræbelser og hårdt arbejde bedst foregår på baggrund af gensidig respekt, samt at forskere aktivt involverer lokale stammer, der kunne have en interesse i det videnskabelige udfald.

»Grunden til, at vi kunne komme til disse videnskabelige konklusioner, er, at levnene blev stillet til rådighed til videnskaben,« siger Willerslev, som refererer til den tidligere retssag angående rettigheden til Kennewick-mandens levn.

»På samme tid kan du sige, at konklusionerne viser, at han var indfødt amerikaner, og måske skulle det hele være foregået anderledes fra start. Men der er vel en eller anden grad at ironi at hente her,« siger han.

Love er til for at beskytte levnene fra indfødte amerikanere og aflevere dem tilbage til stammerne, hvis det ønskes af retten.

Men retten i 2004 anså ikke Kennewick-manden som indfødt amerikaner, som derfor blev stillet til rådighed for forskerne i en begrænset periode.

Kennewick-manden står stadig i Burke Museum i Washington. Han står ikke til udstilling, og adgangen til ham er stærkt kontrolleret af den amerikanske hærs ingeniørkorps. 

Hvorvidt resultaterne fra de nye studier vil bane vejen for mere videnskablig undersøgelse, eller om det vil medføre at Kennewick-manden skal returneres til de indfødte amerikanere vil fremtiden vise.

Oversat fra ScienceNordic af Jeppe Lyster

Fortæller de nye resultater os, hvordan og hvornår Amerika blev bosat?

Det korte svar er nej.

Kennewick-manden er simpelthen for ung til at bruges som svar i den debat.

Hvordan og hvornår de første bosættere kom til Amerika er voldsomt diskuteret, men det skete sandsynligvis længe før, Kennewick-manden levede og boede i staten Washington.

Indtil for nylig troede forskere, at de vidste, hvem de første amerikanere var, og hvornår de ankom til Amerika. De første bosættere, kaldet Clovis-folket, gik fra Nordamerika til Centralasien i den seneste istid. Eller det troede man i hvert fald.

En stor mængde beviser fra mange forskellige forskningsgrupper tyder nu på, at mennesket kom til Amerika længe før dette, og det er endnu udvist, om de kom til havs eller til lands.

Kennewick-manden er hverken bevis for eller imod

Hvis Kennewick-manden havde været en tæt slægtning til Aino-folket og den moderne polynesier, så havde det spillet en hovedrolle i beviserne for, at der havde været en rejse på havet for omkring 15.000 år siden. Dette ville passe med, hvad forskere i forvejen vidste om Aino-folkets forfædre - hvornår de levede, og hvornår de havde lavet netop sådan en sørejse.

Men idet de nye resultater viser, at Kennewick-manden rent faktisk var lokal, er det hverken bevis for eller imod tanken om de tidlige sørejsende. Det giver intet nyt til den debat.

»Ironien ved Kennewick-manden er, at fundet af denne mand er et utroligt vigtigt fund, udelukkende fordi et fund af denne alder er så sjældent. På den anden side giver fundet os dog ingen direkte viden omkring immigrationen af mennesker til Amerika,« siger David Meltzer - en af forskerne involveret i det nye studie og professor i forhistorie i Southern Methodist University.

»Spredningen af mennesker i Amerika skete omkring 5.000 eller 6.000 år tidligere. Kennewick-manden er noget senere i det forløb.«

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.