Hyldest til specialestuderende blev skudt i gang med twerk

Akademiske numser blev rystet, da Louise Kjølsen, også kendt som Twerk Queen, afrundede sit oplæg på Danmarks første festival for specialer med et crash course i det, hun selv nørdede med som kandidatstuderende.

»Hvis jeg skulle bruge et halvt år på at fordybe mig, kunne jeg ligeså godt skrive om mig selv, min egen praksis, og hvorfor jeg er så fed,« sagde hun til tilhørerne, da hun fortalte dem om sit speciale fra 2016 med titlen ‘Twerk som feministisk strategi’.

»I kan selv læse specialet, det ligger på nettet. Men det er super kedeligt at læse akademia, synes jeg selv,« sagde Louise Kjølsen også, før hun bad publikum om at rejse sig og ryste numsen.

Louise Kjølsen var special guest på førstedagen af den nye festival, hvor kandidater fra danske universiteter på 15 minutter præsenterer hovedpointerne i deres specialer fra en scene.

Arrangørerne, Ungdomsbureauet og Station, der er et innovationshus for studerende, vil hylde og anerkende de cirka 26.000 hovedopgaver, der produceres om året. For specialerne indeholder ofte ny og højt specialiseret viden, der i mange tilfælde kun bliver læst af vejleder og censor.

Danmarks første Chlorella-specialist

En af de kandidater, der var på scenen på festivalens første dag, blev Danmarks eneste specialist i den særligt næringsholdige alge Chlorella, da hun skrev speciale.

Algen, som blandt andet indeholder store mængder B12-vitamin, meget mere protein end soya og sunde omega-3 fedtsyrer, kan med fordel tilsættes fremtidens fødevarer, så de bliver sundere og kan erstatte kødprodukter, fandt hun frem til.

»Ingen andre har lavet noget lignende. Jeg er den i Danmark, der sidder inde med størst viden om den her type alger, så jeg synes, det er ærgerligt, hvis det bare går tabt. Det er derfor, jeg stiller op her på festivalen,« sagde Sofie Pedersen, som i sommer blev civilingeniør med speciale i fødevareteknologi, til Videnskab.dk.

Da hun skrev specialet, stødte Sofie Pedersen på den udfordring, at Chlorella-algen ikke for alvor er beskrevet i den videnskabelige litteratur. Derfor var det svært at finde kilder at henvise til.

»Jeg måtte plukke nogle sætninger hist og her i artikler, der omtalte algen, men ikke gik i dybden med den,« fortæller hun og fortsætter:

»Det var de hårdeste 10 måneder af mit liv, men også de mest lærerige. Der var uger, hvor jeg sad og skrev i 60-70 timer og følte mig som Gollum. Det var så forløsende endelig at aflevere.«

Specialet bliver til videnskabelig artikel

Sofie Pedersens forsøg, hvor hun studerede Chlorella-algens stabilitet, og hvordan man bedst kan behandle den, så den kan bruges i fødevarer, går ikke tabt:

I øjeblikket bliver hendes resultater beskrevet i en videnskabelig artikel af hendes vejleder på Danmarks Tekniske Universitet.

»Min vejleder har også søgt fondsmidler til at arbejde videre med emnet, og jeg søger ph.d.-stillinger,« fortæller Sofie Pedersen.

Grønne startups har et problem

En anden af de kandidater, der gik på scenen, kunne heller ikke læne sig op ad eksisterende viden, da hun i sin hovedopgave fordybede sig i grønne startups - altså virksomheder, der har en mission om at gøre verden grønnere, men samtidig skal tjene penge.

»Jeg var nødt til at udvikle min egen teori. Det har ikke været nemt,« fortæller Oliva Lyng, som for et par uger siden fik karakteren 12, da hun forsvarede sit speciale i International Business Communication på Copenhagen Business School (CBS).

Ingen har tidligere undersøgt, hvordan grønne startups bedst kan kommunikere deres strategi, for eksempel når de skal forsøge at sælge sig selv overfor investorer.

»De bruger business-modeller, der er udviklet til traditionelle virksomheder. Men der opstår ofte spændinger mellem ønsket om at gøre verden grønnere og behovet for profit,« forklarer Olivia Lyng.

I sit speciale udviklede Oliva Lyng en kommunikationsmodel til de grønne startups.

»Jeg er vildt stolt over, at jeg har udviklet noget, der kan bruges, både i den akademiske verden og i praksis, og jeg håber, at jeg med min forståelse for kommunikation kan hjælpe de grønne startup-virksomheder,« siger hun.

Børn fotograferede deres følelser

Fra en af festivalens andre scener delte Amalie Stauner, som havde taget toget fra Aarhus, sin aktuelle viden om børns brug af medier.

Amalie Stauner og en medstuderende lavede i deres speciale interviews med 10-12-årige børn om, hvordan de bruger medier i hverdagen. Formålet var at finde ud af, hvordan medierne præger børnenes følelser og oplevelser af deres kroppe.

»Vi bad børnene om at tage billeder af, hvordan deres favorit-medie føles,« fortalte Amalie Stauner, som er kandidat i medievidenskab fra Aarhus Universitet.

»Et barn tog et billede af sig selv, der krammede sin mor. Sådan føles telefonen, synes hun. En anden tog et billede udenfor med armene oppe i luften, for sådan føles hendes iPad,« fortsatte hun.

Børn opfattes som passive ofre

De to specialestuderende fandt frem til, at både positive og negative følelser og kropsopfattelser er i spil, når børnene bruger adskillige medier i løbet af en dag.

»De forbandt medierne med tryghed, ro, og de beskrev brugen som at være i en boble. Det lyder jo som positive følelser, men det er ikke så simpelt. For medierne bidrager også til, at børnene føler sig dovne og trætte og bekymrer sig om ensomhed,« fortalte Amalie Stauner.

De negative følelser kan være afsmitning fra den måde, forældre og andre taler om børns medieforbrug, mener hun.

»Medierne omtales altid som noget negativt. Børn opfattes som passive ofre, men det er en forkert opfattelse. For de navigerer intelligent på de mange forskellige medier, de bruger i løbet af en dag og tager ansvar for, hvordan de bruger dem.«

Fra scenen havde Amalie Stauner også en opsang til medievidenskaben: Traditionelt har medieforskere lavet studier, hvor de har undersøgt brugen af et enkelt medie ad gangen.

»Men det giver ikke længere mening, for i dag skifter man konstant mellem mange forskellige. Det brede medieperspektiv, som vi har brugt i vores speciale, bør man efter min mening indføre bredt i forskningen,« sagde hun.

Twerk som feministisk strategi

Louise Kjølsen aka Twerk Queen, som var special guest på festivalen, fandt i sit speciale frem til, at twerk har potentiale til at fremme ligestilling og frigøre kvinder.

For når kvinder twerker, udtrykker de deres seksualitet og feminitet på egne præmisser, ikke fordi de skal tilfredsstille samfundets forventninger til, hvordan en kvinde skal være, sagde hun blandt andet:

»Det er en seksualitet, der ikke er blød og afventende, men dominerende og in your face. Når man twerker, er man ikke et objekt, men et subjekt,« var en af hendes konklusioner i specialet, der bygger på teorier af blandt andre den danske kønsforsker Dorte Marie Søndergaard og den amerikanske queer-teoretiker Judith Butler.

Specialefestivalen, som bliver afholdt for første gang i år, løber over to eftermiddage og aftener 23. og 24. september 2021. De kandidater, der har tilmeldt sig, har på forhånd fået et kursus i præsentation. Deres præsentationer bliver optaget på video og lagt online.

Festivalen er arrangeret af Ungdomsbureauet, som er en nonprofit-organisation, der har til formål at skabe ny viden og debat om unges muligheder, samt Station - et innovationshus for studerende.