Seks ud af 10 universitetsstuderende udviser symptomer på angst for matematik.
Og det gælder, uanset hvad de studerer, viser en ny undersøgelse foretaget ved universitetet i Granada, Spanien.
Angsten er så slem, at den kan skræmme de studerende væk fra naturvidenskabelige uddannelser, mener forskerne bag undersøgelsen.
»Det er en indirekte effekt af matematik-angst at styre udenom studier, der er forbundet med matematik. Og det har betydning for, hvilke studier den angstplagede senere kan vælge,« konkluderer de spanske forskere i en pressemeddelelse.
Mange studerende valgte med andre ord studieretninger fra, som de både foretrak og i flere tilfælde ville være meget dygtige til, for at undgå studieemner, der var relateret til matematik.
Kvinder og sundhedsstuderende mest frygtsomme
Undersøgelsen er gennemført af forskere fra Afdelingen for Udviklings- og Uddannelsespsykologi og omfatter 885 førsteårsstuderende fra 23 forskellige studier ved Granadas Universitet, inklusive matematik-studiet. Deltagerne kom fra fire af de fem universitetsstudieområder:
sundhedsvidenskab, eksperimentel videnskab, teknisk uddannelse og socialvidenskab.
Undersøgelsen afslørede store forskelle på, indenfor hvilke køn og studieretninger der er størst bæven for tal og formler: 62 % af kvinderne ryster i bukserne, når regnskabet skal gøres op, mod kun 47 % af mændene. Og hvor de studerende fra sundhedsvidenskab frygtede matematik mest, var de studerende fra teknisk uddannelse sværest at skræmme med tal og formler.
Fravælger matematik-relaterede studier trods interesse og talent
\ Fakta
/L%C3%A6ring.jpg)
Forskerne brugte den såkaldte Fennema-Sherman Matematikattitude-skala; et spørgeskema som har været brugt siden halvfjerdserne og er valideret af eksperter fra hele verden. De studerende udfyldte spørgeskemaet i begyndelsen af andet semester.
Matematik-angst kommer til udtryk gennem en række symptomer, såsom spændinger, nervøsitet, bekymring, irritabilitet, utålmodighed, forvirring, frygt og mental blokering, når man har med matematik at gøre, hævder undersøgelsens ophavsmænd.
Svært at overføre til danske forhold
Resultaterne kommer som en overraskelse for lektor ved Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitets Naturvidenskabelige Fakultet Lars Ulriksen. Han har selv i to omgange undersøgt danske naturvidenskabsstuderendes forhold til matematik og andre naturfag med kvalitative interviews. Og han mener, at undersøgelsen er svær at forene med danske statistikker på området:
»Hvis vi taler om angst og nervøsitet og mental blokering, så synes jeg, det lyder ret voldsomt. Men hvis det er rigtigt, er det jo et stort problem, for vi har en masse uddannelser, hvor matematik indgår, og vi har en masse uddannelser, hvor kravet til matematik er blevet hævet,« siger han som reaktion på undersøgelsen.
Mange matematikere i Danmark
De skærpede krav får dog mange flere til at tage matematik på et højere niveau. Ifølge en opgørelse Undervisningsministeriet har lavet af, hvor mange almene gymnasielever har matematik, var det i 2008 40%, der havde det på højeste niveau, og 32% der havde det på mellemniveau.
»Enten er de unge ikke så angste i Danmark, eller også sidder der en masse og frygter og bæver rundt om i gymnasierne, fordi de skal have matematik. Og hvis det er rigtigt, at de er så angste, så har vi en meget stor del af gymnasieeleverne, der har det skidt,« forklarer Lars Ulriksen, og afslutter:
»Grundlæggende er jeg i tvivl om, hvorvidt denne her konklusion vil holde i danske forhold. Men der er ingen tvivl om, at vi har en udfordring i forhold til at få matematik og de andre naturvidenskabelig fag til at svinge i forhold til de unge. Der er grund til at se på, hvordan eleverne har det med matematik i forhold til relevans og så videre. Jeg tror ikke uden videre, man kan overføre de spanske tal til danske forhold, men det kan jo blive anledning til, at man prøver at undersøge, hvordan de har det med matematik.«
