Hvornår har vi religionsfrihed?

I Danmark har vi religionsfrihed. Hvis en mand ikke tror på den kristne Gud, kan han uden problemer vælge at tro på den muslimske Allah.

Religionsfriheden er en vigtig del af FN's menneskerettigheder, og den lever i bedste velgående her i landet - eller gør den?

Vores læser Ove Kjær Kristensen har tænkt dybere over, om Menneskerettighedernes religionsfrihed i virkeligheden er umulig: Tager man i virkeligheden religionsfriheden fra et barn, når man opdrager det som kristent?

»Hvordan giver man børn reelle valgmuligheder omkring deres stillingtagen til religion, så de som frie mennesker kan foretage deres valg?« skriver Ove Kjær Kristensen til Spørg Videnskaben.

Forældre og stat kan påvirke børn

Juraprofessor Henrik Palmer Olsen fra Københavns Universitet forsker i retsfilosofi og sammenhængen mellem lov og religion - så han må være den helt rette at spørge. Professoren fortæller, at særligt to instanser kan præge børn i en religiøs retning:

• Forældrene.
  
• Staten - blandt andet via skolerne.

»Det spørgsmål, læseren rejser, handler om forholdet mellem forældre og deres barn. Men menneskerettighederne handler om at forhindre, at staten udøver religiøs tvang mod det enkelte individ,« fortæller Henrik Palmer Olsen.

Menneskeretighederne skal altså ikke forhindre, at børn bliver opdraget på en særlig måde - af deres forældre.

Forældre skal beskytte børn mod statens indoktrinering

Ifølge den kolde jura kan forældre opdrage deres børn til at tro på den religion, de synes er rigtig.

»Først hvis opdragelsen får karakter af ulovlig tvang eller bliver direkte sundhedstruende, må de sociale myndigheder forhindre, at den finder sted.«

»Ulovlig tvang kan opstå, hvis forældre med fysisk magt tvinger deres børn til at deltage i religiøse handlinger eller møder, selvom børnene forsøger at modsætte sig deltagelse.«

»Det kunne også være religiøse praksisser, der har elementer af meget lange fasteperioder, som betyder, at børnene ikke kan deltage i skolearbejde – eller decideret fysisk afstraffelse,« siger Henrik Palmer Olsen.

Italienske børn må gerne se på kors i skolen

Menneskerettighederne garanterer børn religionsfrihed ved at sørge for, at de i hvert fald ikke bliver indoktrineret i det offentlige rum - når de går i skole, på biblioteket eller i svømmehallen.

»Forældre kan opdrage deres børn, som de vil. Man kan ikke tvangsfjerne et barn, fordi dets forældre læser op af Biblen for det om aftenen. Til gengæld må offentlige institutioner - som skoler - ikke være religionsbærende,« fortæller Henrik Palmer Olsen.

Der skal dog noget til, før der er tale om indoktrinering i det offentlige rum. Det er den berømte Lautsi-sag fra Italien et eksempel på.

Den italienske mor Soile Lautsi var utilfreds med, at hendes barn skulle have undervisning i en italiensk skole, hvor der hang et krucifiks på væggen. Hun så det som et brud på sine menneskerettigheder og bragte derfor sagen helt til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

»Hun tabte sagen, fordi man ikke mente, at krucifikser i sig selv havde den indoktrinerende virkning, som moren mente,« fortæller Henrik Palmer Olsen.

Domstolen vurderede, om det samlede læringsmiljø på skolen var indoktrinerende – og det mente den ikke, det var. Men havde læringsmiljøet favoriseret katolicismen, ville Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol have dømt anderledes.

Offentlige institutioner skal være børns frirum

Vores læser, Ove Kjær Kristensen, sætter spørgsmålstegn ved, om der overhovedet kan eksistere en fuldstændig frihed til, at vi vælger vores egen religion. Hvis det er tilfældet, er menneskerettighederne naive.

»Læserens spørgsmål synes at bygge på den forudsætning, at det ikke er muligt for mennesker at frigøre sig fra den religion, de blev mødt med i barndommen. Det tror jeg ikke er rigtigt,« siger Henrik Palmer Olsen.

»Det er jo faktisk muligt for mennesker at danne sig andre meninger, end dem vi bliver indpodet med af vores forældre. Der findes masser af eksempler på mennesker, som vælger et liv, der ligger meget langt fra det, de oplevede i deres barndom - både religiøst, kulturelt, politisk og på andre områder.«

»I den forbindelse er det afgørende vigtigt, at de offentlige institutioner, som børnene bevæger sig i, kan fungere som et frigørende rum for dem,« siger Henrik Palmer Olsen.

Vi kan ikke undslippe vores opdragelse

Juraprofessoren mener, at man kan gøre op med sin opdragelse og kultur, og derefter træffe et valg om, hvordan man vil være religiøs. Men det er ikke noget, forskerne er enige om.

Anderledes toner lyder fra Idéhistorie på Aarhus Universitet, hvor lektor Ole Morsing forsker i opdragelse og religion.

»Jeg kan være fanatisk tilhænger af religionsfrihed, og jeg kan melde mig ud af Folkekirken, hvis det skulle være. Men det ændrer ikke ved, at jeg tænker, som min kultur har opdraget mig – nemlig kristent,« konstaterer Ole Morsing.

Han mener, at det fundamentalt set er umuligt at give børn et frit valg mellem religionerne. Siden vi var små, er vi blevet opdraget i en særlig kultur, der er knyttet sammen med en særlig religion.

I Danmark er den religion kristendommen, som har floreret på disse kanter af kloden i 1000 år og påvirket vores måde at leve på.

Vi er ikke fri fra vores opdragelse

Vi har rettigheder, der sikrer, at vi kan vælge en anden religion, hvis vi vil. Men der er forbløffende få af os, der vælger at gøre det.

»Helt grundlæggende er det problematisk at tale om religionsfrihed som en form for frihed. Godt nok skifter nogle få tusinde danskere hvert år til buddhismen og islam. På den måde har vi religionsfrihed, og det er strålende.«

»Men det ændrer ikke ved, at det stadig er svært at tænke anderledes, end den kultur vi er opdraget i. Så vil man virkelig gennemføre religionsfriheden, må man rense alt i det offentlige rum for religion – og det er rigtig svært,« siger Ole Morsing.

Er religionsfriheden en kristen opfindelse?

Ole Morsing fortæller, at mange forskere faktisk skændes om, hvorvidt selv de menneskerettigheder, der sikrer religionsfriheden for det moderne menneske, direkte eller indirekte bygger på et kristent fundament.

• Nogle forskere siger, at uden kristendommen ville vi slet ikke have menneskerettighederne.
  
• Andre siger, at menneskerettighederne er opstået på trods af kristendommen.

Uanset hvad kan vi altså ikke – ifølge Ole Morsing – give mennesker mulighed for at vælge helt frit mellem religionerne. Vi vil altid være påvirket i en bestemt retning.

Søren Kirkegård: Opdrag ikke børn religiøst

Når det handler om opdragelse, børn og kristendom, er det alligevel en god idé ikke at indpode de små en bestemt forståelse af tilværelsen på en måde, så det blev den rene og skære indoktrinering.

Ole Morsing nævner filosoffen Søren Kierkegaard. Han siger, at det ikke kan lade sig gøre at fylde kristendom i et barn.

Ole Morsing citerer direkte Kierkegaard med ordene:

»For det gælder bestandigt, at ethvert menneske kun fatter, hvad han har brug for, og barnet har ingen afgørende brug for kristendommen,« med den afgørende tilføjelse:

»Ingen begynder med at være kristen, enhver bliver det i tidens fylde – hvis han bliver det.«

Søren Kirkegaard mener, at børn skal have lov til at beholde deres naivitet og åbenhed. De skal have lov til i al uskyldighed at lege med det allerhelligste.

Børn vil altid være påvirket af religion

Det kan være svært – måske endda umuligt – at give børn mulighed for at forholde sig frit til religiøse spørgsmål.

»Kristendommen er i dybeste forstand ikke noget, som man efter forgodtbefindende kan vælge til eller fra. For kristendommen er altid allerede en del af grundlaget for opdragelsen,« siger Ole Morsing.

»Religionsfrihed er meget vanskelig at føre ud i praksis alene af den grund, at små børn altid vil stille spørgsmål som: ’Hvor kommer jeg fra?’ og ’findes er en Gud’? Hvad svarer den kristne og ikke-kristne forælder på det?« siger Ole Morsing.

Et komplekst problem

Vores læser Ove Kjær Kristensen sendte et rigtigt godt spørgsmål til Spørg Videnskaben. Det var så godt, at svaret ikke kunne leveres som en fiks og færdig fremgangsmåde, der kan sætte børn fri for indflydelse fra religion. Dertil var problemet for komplekst.

Men tit kan selve behandlingen af et komplekst problem skabe en form for klarhed – eller levere brændstof til videre tænkning.

Den tænkning kan Ove Kjær Kristensen passende gruble hen i, iført den røde Videnskab.dk T-shirt, han får tilsendt som tak for spørgsmålet. Vi takker også Henrik Palmer Olsen og Ole Morsing for de gode svar.

Har du også et spørgsmål om et eller andet, så skriv til sv@videnskab.dk. Så har du også chancen for at vinde en T-shirt.

Du kan også købe Videnskab.dk's bog med 77 af de bedste spørgsmål og svar: 'Hvorfor lugter mine egne prutter bedst?'