Hvorfor skal der være arbejdsløshed?
DTU-professor retter en skarp kritik mod regeringen, Folketinget og samfundets accept af, at arbejdsløshed eksisterer. Han foreslår i stedet en temmelig alternativ måde at indrette samfundet på.

Professor emeritus ved DTU Byg, Niels I. Meyer, har i sit seneste blogindlæg skrevet om nogle alternative måder, man kan løse arbejdsløshedsproblematikken på. (Foto: Colourbox)

Der er i øjeblikket store problemer med arbejdsløshed i mange europæiske lande.

Jobudsigterne kan være lange, og mange arbejdsløse går en uvis fremtid i møde. 

Arbejdsløsheden i Danmark er ikke nær så voldsom som i flere sydeuropæiske lande, men den danske regeringen og Folketingets flertal accepterer dog, at arbejdsløsheden i Danmark ikke vil kunne være lig med nul.

Det betyder praktisk talt, at man accepterer, at mere end 5% af de jobsøgende i landet kan risikere at opleve længere perioder, hvor de ikke kan finde et rimeligt arbejde, hvilket både kan være psykisk nedbrydende og føre til en varig identitetskrise.

Men det er ikke en naturlov, at nogen mennesker skal være tvungent arbejdsløse. Accepten af arbejdsløshed skyldes i udstrakt omfang en misforstået og fejlagtig politik på beskæftigelsesområdet. Denne politik er i høj grad baseret på forældede og uvidenskabelige neoliberalistiske økonomiske teorier og modeller.

Det mener Niels I. Meyer, som er professor emeritus ved DTU Byg. Han retter i sit seneste blogindlæg på Videnskab.dk en skarp kritik mod regeringen, folketinget og samfundets accept af den tvungne arbejdsløshed: Den tvungne arbejdsløshed er umoralsk og unødvendig

Solidarisk deling af lønarbejdet

Ifølge Niels I. Meyer er den mest simple måde at sikre balancen mellem antallet af udbudte job og antallet af jobsøgende, at man indfører en solidarisk deling af de tilgængelige arbejdspladser.

»Det solidariske princip kan derfor bestå i, at Folketinget en gang om året i samråd med fagbevægelsen og arbejdsgiverne fastlægger en normaluge for de arbejdende, hvor arbejdstiden går ned, hvis der er mangel på udbudt arbejde og op i den modsatte situation,« skriver Niels I. Meyer i sit indlæg.

Selvom dette forslag ikke nødvendigvis er særligt populært blandt arbejdsgiverne, bliver det primære mål om at afskaffe det meste af den tvungne arbejdsløshed løst, argumenterer professoren.

Et yderligere forslag, som Niels I. Meyer skriver om i sit blogindlæg, er borgerløn. Med denne idé får alle landets borgere tildelt et fast beskedent økonomisk tilskud til alle borgere fra staten, uanset deres øvrige indtægter. Det gør, at borgerne får frihed til at indrette deres liv efter eget ønske, og at de i princippet ikke er begrænset i at bruge al deres tid på eksempelvis ulønnet arbejde med humanitære formål.

Du kan læse meget mere om denne spændende diskussion her: 'Den tvungne arbejdsløshed er umoralsk og unødvendig'

Mange andre gode blogs

Der kommer hele tiden nye, gode blogindlæg på Videnskab.dk's blogside. Vi har her lavet en kort opsamling af nogle af de mest interessante blogindlæg, der har været bragt i den seneste tid:

Er Krim nutidens Slesvig?

Jens Wendel-Hansen, der er ph.d. i historie og museumsinspektør ved VejleMuseerne, har lavet et interessant indlæg, hvor han sammenligner den nuværende situation på Krim-halvøen med situationen i Slesvig for 150 år siden. For i Ukraine eksisterer der et mindretal, der har kulturel tilknytning til en markant europæisk stormagt, Rusland, hvilket gør den sammensatte statsdannelse til et internationalt problem, hvor den ukrainske regering kommer til at stå i en ubehageligt central rolle. Du kan læse om flere lighedstræk i Jens Wendel-Hansens spændende indlæg. 

Er coaching vildtvoksende mælkebøtte eller lægeurt – i selvteknologiens tidsalder?

Løbe-coach, amme-coach, stress-coach, sundhedscoach, karrierecoach; der findes ikke grænser for coachingindustriens eksplosive udbredelse i individets tjeneste i selvteknologiens tidsalder. Ole Michael Spaten, der er lektor ved Institut for Kommunikation på Aalborg Universitet, har set nærmere på coachingfænomenet og undersøgt, hvor mange coachingbøger, som er udkommet i Danmark, der indeholder systematisk, stringent forskning. Tallet er overraskende lavt, og det kan du læse meget mere om i dette indlæg.

Skal skolen ikke være for børn?

Det danske skolesystem står til evig debat. Louise Klinge Nielsen, der er i gang med et ph.d.-projekt i samarbejde med Professionshøjskolen Metropol og Københavns Universitet, har lavet et interessant indlæg hvor hun skriver, at vi med indretningen af vores skolesystem har undervurderet menneskelivets nysgerrige natur. Alt det lærere og elever i fællesskab kunne få ud af tiden med fælles fordybelse, hvis de ikke konstant blev kaldt tilbage til en målbar og evidensbaseret virkelighed. Det store fokus på faglighed kan have den modsatte effekt, hvor børnene i sidste ende ikke lærer særligt meget. Det kan du læse meget mere om i Louise Klinge Nielsens indlæg.

Diktator Ceauşescu blev ridder af Elefantordenen som led i danske afspændingsbestræbelser

Den tidligere rumænske diktator Nicolae Ceauşescu (1965-1989) blev i 1980 tildelt den danske Elefantorden, der er Danmarks fineste og ældste orden. Men hvorfor kan en så brutal diktator som Ceauşescu få sådan en udmærkelse? Det har Mette Fentz, der er ph.d.-stipendiat ved Historiestudiet på Syddansk Universitet og ny Koldkrigsblogger på Videnskab.dk, skrevet et rigtig spændende indlæg om.

Billeder af krig

Fotojournalistik tjener en vigtig funktion, idet den reproducerer ideologier, kommunikerer social viden og skaber en kollektiv hukommelse. Thomas Ærvold Bjerre, der er lektor i Amerikanske Studier ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet, har lavet et spændende indlæg om, hvordan krig gennem historien er blevet kommunikeret visuelt. For til enhver diskussion om billeder og krig hører debatten om censur. Hvem bestemmer i sidste ende, hvad der fotograferes, om der bliver skåret i billeder, og i sidste ende hvad der smækkes i aviserne og bladene? Og kan man overhovedet stole på billederne?

Læs også: 'Derfor er der fred på fotografierne fra 1864' og 'Hvordan ser en økonomisk depression egentlig ud?'

Ayahuasca: Psykedelisk religion – psykedelisk terapi

Ayahuasca-ritualet er et oldgammelt naturmedicinsk ritual, som forskere i et kvalitativt studie har brugt til alkohol- og kokainafvænning. Ritualet bringer deltagerne ind i en ændret bevidsthedstilstand, der antageligvis minder om den livsændrende spirituelle tilstand, som psilocin (det aktive stof i 'magiske svampe') kan katalysere. Den spirituelle oplevelse er essentiel for effekten af ritualet på deltagernes efterfølgende afholdenhed. Det har Sebastian Leth-Petersen, der ph.d-stipendiat ved Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi på Københavns Universitet, skrevet et interessant indlæg om.

Kunsten at gøre videnskab forståeligt

Nikolaj Thomas Zinner, der er lektor ved Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet, er i disse dage til en fysik-workshop i Seattle i USA. Til forskel fra typiske konferencer og workshops, dækker denne workshop kun ét fast emne hver dag, som deltagerne således for alvor kan komme i dybden med. Den tilgang har vist sig at have en positiv effekt på forståelsen af emnerne, og det har fået Nikolaj Thomas Zinner til at gøre sige nogle overvejelser om, hvordan man bedst muligt formidler videnskab, og gør det nærværende og forståeligt for deltagerne.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs nyt om fusionsenergi, som DTU med forsøgsreaktoren på billedet nedenfor - en såkaldt tokamak - nu er kommet lidt nærmere.