I de seneste 10 år er antallet af videnskabelige artikler, der må trækkes tilbage på grund af fejl eller decideret snyd, nærmest eksploderet. Men betyder det så også, at forskerne i dag fusker mere, end de gjorde i 1900-tallet? Det har der ikke været noget klart bud på – før nu.
I en netop offentliggjort undersøgelse fra PLOS ONE har tre amerikanske forskere fundet ud af, at de videnskabelige tidsskrifter er blevet meget hurtigere til at trække fejlbehæftede artikler tilbage.
Grant Steen, Arturo Casadevall og Ferric Fang har via databasen PubMed set på 2.047 artikler, der er blevet trukket tilbage. For de 714 artikler, der blev offentliggjort før 2002, tog det i gennemsnit 49,8 måneder, før de blev trukket tilbage, mens det kun tog 23,8 måneder i snit for de 1.333 artikler fra de seneste 10 år.
Det tyder på, at fejl og snyd i dag opdages hurtigere, og at hele systemet er blevet bedre til at spotte den dårlige videnskab, konkluderer en anden forsker i forskningsfusk, Daniele Fanelli fra University of Edinburgh i Skotland:
\ Fakta
Få fuskere fylder meget Enkelte forskere, som konsekvent har snydt med deres forskning, fylder meget i statstikkerne over videnskabelige artikler, der trækkes tilbage: I 2011 blev der i alt trukket 374 artikler tilbage. Af disse var 137 artikler (36,6%) skrevet af forskere, som har været ramt af samme 'straf' mere end fem gange.
»At tidsskrifterne trækker artiklerne hurtigere tilbage end tidligere er rigtige gode nyheder, da det viser, at det videnskabelige system er blevet bedre til at korrigere sig selv,« siger Daniele Fanelli til Retraction Watch.
Prestigefyldte tidsskrifter er bedre til at opdage snyd
Den nye undersøgelse viser også, at der i dag er flere grunde til at trække artikler tilbage, end der tidligere har været.
»Den første artikel trukket tilbage for plagiering blev publiceret i 1979 og den første for duplikering i 1990, hvilket viser, at artikler i dag trækkes tilbage af grunde, som ikke blev angivet før i tiden,« skriver det amerikanske forskerteam.
De kan samtidig påvise en klar tendens til, at de mest prestigefyldte tidsskrifter som Science og Nature er hurtigere til at trække artikler tilbage, end tidsskrifter med en lav 'impact factor' (IF). Det tolker Daniele Fanelli også som et godt tegn:
»Tidsskrifter med høj impact factor trækker flere artikler tilbage og gør det hurtigere, fordi de har flere læsere og bedre retningslinjer. Undersøgelser har vist, at impact factor er den bedste indikator på, at et tidskrift har klare og aktive retningslinjer for videnskabelig uredelighed,« siger han.
Forsker: Der skal trækkes flere artikler tilbage
Den nye undersøgelse udelukker dog ikke, at der samtidig kan være sket en stigning i andelen af dårlige artikler, der bliver offentliggjort.
Steen, Casadevall og Fang antyder selv, at der kan være kommet »lavere barrierer for publicering af fejlbehæftede artikler«. Men Daniele Fanelli er uenig:
»Jeg siger ikke, at der ikke sket en stigning i videnskabelig uredelighed. Måske er der, måske er der ikke. Men beviserne er ufuldstændige, og der er ikke noget statistik, der understøtter påstanden,« siger Fanelli til Retraction Watch, og han konkluderer:
»Uanset hvor meget videnskabelig uredelighed, der finder sted i øjeblikket, er det højest sandsynligt mere end den ekstremt lille andel af artikler, der trækkes tilbage hvert år. Så tilbagetrækninger er en god ting, og vi skal bare håbe på, at der kommer flere af dem i fremtiden.«
