Hvorfor kalder vi det 'øl'?

En gylden drik med en berusende effekt har i århundreder været en del af danskernes hverdag og fester: Øl!

Øl er en del af vores kultur. Men hvor stammer ordet egentlig fra?

Det vil en af Spørg Videnskabens læsere gerne vide:

»Det er lidt en 'hobby' at undre mig over, hvor ord kommer fra - hvilken historie der ligger bag. For nogen tid siden handlede dette om øl,« skriver Freddy til os i en længere mail.

Freddy spørger, om vi kan udrede historien om ordet øl, og om den sproglige historie vidner om, at vi har en helt særlig tradition for at brygge øl i Danmark.

Øl hed noget andet i oldtiden

Vi på Spørg Videnskaben er ikke selv eksperter i sproghistorie. Derfor henter vi hjælp hos etymolog og dermed forsker i sproghistorie Adam Hyllested.

»Ordet øl eksisterede allerede i oldtiden i engelsk og tysk. Det så blot anderledes ud, og har i dag udviklet sig til ordet ale (engelsk), hvor det er en betegnelse for en speciel type øl,« siger Adam Hyllested, der er ansat som ekstern lektor i indoeuropæisk på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet.

Samtidig havde vi også i Norden et andet ord for øl, nemlig bjõr– et ord, som også eksisterer på islandsk i dag. På oldnordisk hed det bjõrr. Det tyske ord Bier og det engelske beer er slægtninge til bjõrr.

Ale og øl er i familie

Vores ord øl har vi altså tidligere delt med en række andre nationer.

Dermed kan vi ud fra det sproghistoriske ikke sige, at ordet vidner om en særlig dansk eller nordisk ølbrygnings-tradition.

Svaret på det grundlæggende spørgsmål fik vi altså hurtigt vredet ud af Adam Hyllested.

Men hvordan er det så gået til, at vores øl og englændernes overgærede ale sprogligt set kommer af det samme? Og hvorfra kom det der bjõrr, som var vores andet ord for øl i oldtiden?

Først tager vi fat i øl’s sproghistorie. Den historie er nemlig i modsætning til bjõrr’s historie velundersøgt i forskningen.

Alo, ǫl og ealu i oldtiden og den tidlige middelalder (ca. 450-1350 e.Kr.)

På oldnordisk hed øl i vikingetiden ǫl (ǫ skal udtales som en mellemting mellem å og ø).

Samtidig blev det på oldengelsk kaldt ealu, hvilket er blevet til ordet ale. Og på oldsaksisk hed øl alo. Oldsaksisk var sproget i Nordtyskland i vikingetiden og den tidlige middelalder.

Øls oldnordiske, oldengelske og oldsaksiske ophav har videnskaben sporet tilbage til det såkaldte fælles germanske sprog omkring år 0.

Dette sprog er forfaderen til alle germanske sprog, herunder dansk, svensk, norsk og tysk. Der findes ikke historiske tekster skrevet i dette urgermanske sprog, men forskerne har rekonstrueret dets form.

Aluþ i det fælles germanske sprog ca. 500 f.Kr. til 200 e.Kr.

Øl hed i det gamle fællesgermanske sprog aluþ (hvor þ står for lyden th- som i engelsk think).

På oldnordisk blev aluþ til ǫl og senere øl, fordi a’et i alu- blev påvirket af u’et. Det blev til den såkaldte u-omlyd, som i sidste ende er blevet til det ø, vi har i dag.

Fra det fælles germanske sprog lånte finnerne tidligt aluþ og omformede det til olut.

I tidlige og sene udgaver af de indoeuropæiske sprog har sprogforskerne også fundet ord, som må være forfædre eller beslægtede til ordene øl og ale.

Øl kan spores endnu længere tilbage til den ældste stamme i den europæiske sprogfamilie – nemlig det urindoeuropæiske sprog, som forskerne regner med, at europæerne talte mellem 4000-3000 år f.Kr.

Alu- i det indoeuropæiske ursprog ca. 4000-3000 f.Kr.

Adam Hyllested nævner fire eksempler på ord, der er beslægtet med det germanske ord aluþ:

• Litauisk: alùs
• Lettisk: alus
• Ældre russisk: ol
• Ossetisk (et iransk sprog i Kaukasus): æluton

Øl er også i familie med det latinske ord alumen, som betegner et bitterstof eller et metalsalt.

»Den fælles stamme er altså alu-,« siger Adam Hyllested, og fortæller, at forskerne diskuterer, hvorfor alu var stammen til ordene for øl.

Alu- beskrev måske en magisk, bitter eller rødlig drik

Alu- kan have været betegnelsen for:

• Bitterheden i øllet. Det latinske ord alumen beskriver et bitterstof eller et metalsalt. Alu- var muligvis stammen til ordet for øl, fordi alu- beskriver bitterheden i øllet.
• Farven på øllet. Alu- kan i det ældste indoeuropæiske sprog have været betegnelsen for en rødlig farve.
• Magien i drikken. Alu- er et ord, forskerne også kender fra runeindskrifter. Her er alu- et ord, der indgår i en magisk formel. Det kan hænge sammen med, at alýo på græsk betyder at være ’ved siden af sig selv’. På hittisk er alwanz ordet for at forhekse, og på lettisk betyder aluot at være distraheret.

»Den logiske sammenhæng mellem disse betydninger og øl skulle dermed gå på fuldskab, måske i en religiøs sammenhæng - at man troede, at man var forhekset, for eksempel som en shaman, der er påvirket, når han er i kontakt med ånder,« siger Adam Hyllested.

Ord for sprut kom måske med romaer

Øl er altså et ord, som er opstået i de tidligste udgaver af vores indoeuropæiske sprog. Det andet ord, vi havde i oldtiden, nemlig bjõrr (som har udviklet sig til Bier på tysk og beer på engelsk), har en mere usikker oprindelse, forklarer Adam Hyllested:

»Det bedste bud er, at der er tale om et vandreord fra østlige tyrkiske sprog i folkevandringstiden (cirka 375-600 e.kr.). Dengang tilhørte de fleste tyrkisk-talende nomadestammer i Rusland de såkaldte r-tyrkiske sprog, som har r, hvor andre tyrkiske sprog har z (for eksempel moderne tyrkisk).«

Både på moderne islandsk og på oldnordisk havde vi ordene bjórr og bjórr for øl. Det gamle ord kan være udviklet ud fra et lån af et r-tyrkisk.

De tyrkiske sprog har påvirket bulgarsk, og her er buza betegnelsen for en grå alkoholisk drik.

»Der er mulighed for, at ordet booze, som ellers ikke har nogen afklaret oprindelse, er kommet til Vesteuropa fra Balkan med sigøjnerslang. Beer og booze kan være samme ord, men i sidste ende lånt fra to forskellige tyrkiske sprog på forskellige tidspunkter,« siger Adam Hyllested.

Øl blev til fællesbetegnelsen for den gyldne, alkoholiske drik

I dag bruger vi i Danmark ikke længere ordet bjórr for øl, mens det lever i bedste velgående som Bier og beer i Tyskland og England.

Årsagen til, at vi ikke længere har begge ord for øl, kan ifølge Adam Hyllested være, at ordenes betydning efterhånden faldt for meget sammen, fordi man udviklede drikken.

»Med andre ord var det ikke nødvendigt at bibeholde to meget generelle ord for det samme. På engelsk skete der derfor det, at ale blev et meget specialiseret ord, mens det forsvandt helt på tysk, ligesom Bier og bjórr forsvandt helt på dansk,« siger Adam Hyllested.

Og så kompliceret, men lærerigt var det altså at finde vej tilbage i historien om det ellers enkle ord øl!

Spørg Videnskaben kvitterer for spørgsmålet ved at sende Freddy en t-shirt, og vi takker sprogekspert Adam Hyllested for at have hjulpet os igennem øllets knudrede sproglige historie.

Spekulerer du også over spørgsmål, som vi skal stille til de gode folk i videnskabens verden, så send det til os på sv@videnskab.dk eller via formularen videnskab.dk/sv.