Skaden, eller husskaden som den retteligt hedder, er ikke en særlig populær fugl. Den stjæler ting, æder andre fugles unger og larmer.
Sådan lyder anklagerne i hvert fald, men uanset om de er sande eller ej, har skadens dårlige omdømme gjort, at forulempede danskere i tidens løb ikke har været blege for at skyde den.
Vores læser Mathias har skrevet til Spørg Videnskaben, da han synes, at skadens blakkede ry er ufortjent, og undrer sig over, hvorfor vi i Danmark tilsyneladende har set os sure på den stakkels kragefugl.
Mathias mistænker desuden, at skadens uheldige navn måske påvirker, hvordan den opfattes.
»Er den i virkeligheden upopulær, fordi den hedder ‘skade’ på dansk?«
Det er jo et godt spørgsmål, så Spørg Videnskaben har haft fat i sprogforsker Magnus Pharao Hansen fra Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet og biolog Knud Flensted fra Dansk Ornitologisk Forening (DOF) for at komme til bunds i sagen.
For specifikt for forskningen
Magnus Pharao Hansen er hurtig til at sige, at det er et alt for specifikt spørgsmål til, at der sandsynligvis er udført noget forskning om lige præcis det.
»Det er ikke noget, jeg har undersøgt, og det tænker jeg ikke, at der er nogen, som har. Så det kan man nok ikke få et værdigt svar på, men jeg vil sige, at det ikke er usandsynligt.«
Skadens navn stammer ikke fra det ord, vi alle forbinder det med, men betyder på ældre dansk ‘spids’ eller ‘trætop’, efter skadens lange hale.
»Jeg kan ikke komme i tanke om nogen studier om, hvorvidt et ord, der lyder som et andet ord, trækker den betydning med sig,« siger Magnus Pharao Hansen, men fortæller, at den slags effekter er påvist i andre sammenhænge.
»Ligheder mellem forskellige ord og semantiske forbindelser mellem ord kan godt have det, vi kalder en ‘priming effect’, som er en psykologisk effekt, hvor man er mere tilbøjelig til at sætte to tanker sammen, fordi der er en anden forbindelse imellem dem,« uddyber Magnus Pharao Hansen.
»Man kan ikke udelukke, at der kan være en påvirkning, men man ville være nødt til at kunne undersøge det eksperimentelt for at kunne sige noget om det.«
Ufortjent ry
En gruppe, som ofte ser sig sure på skaden, er husejere, da det er en almen antagelse, at skadens tendens til at spise fugleunger negativt påvirker bestanden af sangfugle i haven.
Ifølge Knud Flensted udgør fugleunger dog kun en lille del af skadens kost, og han fortæller, at tilstedeværelsen af skader, modsat visse andre rovdyr, ikke har nogen væsentlig effekt på bestanden af andre fugle.
»Baggrunden for, at vi kan sige det, er, at netop byområder, hvor husskaden er mest almindelig, faktisk er en af de landskabstyper i Danmark, hvor der er flest andre fugle.«
Knud Flensted ser skadens upopularitet som en konsekvens af dens valg af levested.
»Grunden til, at der er så mange, der reagerer på skaden, er nok til dels, fordi den foretrækker at bo tæt på mennesker. I byområder, i haver, tæt på gårde ude på landet,« fortæller han.
»Og så lægger man mærke til den på grund af dens udseende, som jo er ret iøjnefaldende og dens stemme, som man jo tydeligt kan høre. Det er sådan en fugl, som folk kender, selvom de egentlig ikke interesserer sig for fugle.« Knud Flensted peger også selv på skadens navn som en af de mulige forklaringer på dens upopularitet. »Det kan have været med til at give folk det indtryk, at den skader noget, men det gør den overhovedet ikke. Der er andre rovdyr, som spiller en langt større rolle for, hvilke fugle der er i landskabet. På den måde er skaden helt uskadelig.« Dog ser det lyst ud for husskaden, blakket ry eller ej. Bestanden af husskader har nemlig siden 1970’erne været langsomt stigende, ifølge DOF. Det skyldes især, at arealet med haver og byområder er steget voldsomt i samme periode. Så gør det måske ikke så meget, om den har et blakket ry eller ej. Mange tak til Mathias for spørgsmålet. Han kan se frem til en Videnskab.dk-T-shirt. Spørg Videnskaben vil også gerne sige tak til Magnus Pharao Hansen og Knud Flensted. Har du et spørgsmål kun videnskaben kan svare på, så send det i en e-mail til sv@videnskab.dk.
