Vidste du, at over halvdelen af alle eksisterende fuglearter tilhører én bestemt gruppe, nemlig spurvefuglene?
Fra et evolutionært perspektiv gør det dem enormt succesfulde.
Hvordan de har båret sig ad med det, er et af de mange spørgsmål, som Knud Jønsson, lektor ved Statens Naturhistoriske Museum, har rejst Jorden rundt for at få svar på.
I dette afsnit af Vidensselskabet følger vi i Darwins – og Alfred Wallaces – fodspor, når podcastvært Anette Lilleøre sammen med Knud Jønsson ser på, hvad spurvefugle kan fortælle os om evolutionshistorien, og hvordan arter spreder og tilpasser sig.
\ Forskerzonen
Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.
Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.
Har koloniseret hele verden
Spurvefuglenes succeshistorie begyndte for 40 millioner år siden hos én fælles forfader, som sidenhen er blevet til tusindvis af forskellige arter, spredt over hele verden.
Og det er netop spurvefuglenes mangfoldighed, som gør, at de kan lære os om evolutionshistorien.
»De er interessante, fordi der er så mange forskellige. Man kan lave analyser med statistik, der ikke bare er ’den ene gør det ene’ og ’den anden gør noget andet, ’« uddyber Knud Jønsson i podcasten.
»Vi kan sammenligne Sydamerika med Afrika, eller vi kan sammenligne øer med kontinenter, eller lavlandsarter med højlandsarter.«
\ Læs mere
Spor i generne
Men hvor satellitsenderen giver forskerne indsigt i, hvad fuglene laver her og nu, er DNA’et nøglen til fortiden.
»Med DNA-prøverne kan vi komme mange millioner år tilbage i tiden og se, hvad der egentlig skete,« forklarer Knud Jønsson.
Blandt andet har man kunnet bruge DNA til at modbevise nogle tidligere eurocentriske antagelser (et verdensbillede, der er centreret om den vestlige civilisation) om, at spurvefugle i lande som Australian og New Zealand var efterkommere af europæiske arter.
»Det viste sig at være den anden vej: at spurvefuglene, og nok alle fugle, kommer fra Gondwana-superkontinentet, hvor Antarktis, Sydamerika, Australien og New Zealand hang sammen,« forklarer Knud Jønsson.
»DNA har virkelig vendt op og ned på billedet af, hvordan fugle har spredt sig.«
Lyt med i ugens podcast, hvis du vil høre mere om, hvad spurvefuglene kan lære os om evolutionshistorien og arternes tilpasning og udvikling.
\ Læs mere
\ Læs mere
\ Kilder
\ Sådan abonnerer du på Vidensselskabet
Søg på 'Vidensselskabet' i din podcast-app:
Hvis du trykker abonner, får du automatisk de nyeste episoder i dit feed.
