Hvorfor er så mange mesterkokke mænd?
Kønsfordelingen er skævvredet i den gastronomiske verden. Langt de fleste anerkendte kokke er mænd, men hvorfor er det egentlig sådan?
mesterkokke kvinder køkken madlavning

Jamie Oliver, Rasmus Kofoed, Rene Redzepi. Der er langt mellem kvinderne blandt verdens mesterkokke. Faktisk udgør de kun cirka én procent blandt de kokke, der har modtaget en eller flere Michelin-stjerner. (Foto: Shutterstock)

Jamie Oliver, Rasmus Kofoed, Rene Redzepi. Der er langt mellem kvinderne blandt verdens mesterkokke. Faktisk udgør de kun cirka én procent blandt de kokke, der har modtaget en eller flere Michelin-stjerner. (Foto: Shutterstock)

Brian Mark Hansen er til daglig køkkenchef på Søllerød Kro. Han er også Europas bedste kok. Han har nemlig vundet guld i Bocuse d'Or, den måske nok mest prestigefyldte pris i kokkeverdenen - i hvert fald i Europa - og kvalificerer sig dermed til verdensmesterskabet i januar 2023.

Syv danskere har vundet enten første-, anden- eller tredjepladsen, siden konkurrencen begyndte i 1987. Rasmus Kofoed vandt guld i 2011, Kenneth Toft-Hansen i 2019. Rasmus Kofoed er desuden den mest vindende danske kok i konkurrencen. Han vandt bronze, sølv og til sidst guld i henholdsvis 2005, 2006 og 2011.

Er det et tilfælde, at alle de ovenstående er mandlige kokke? Egentlig ikke. For kønsfordelingen er skævvredet i den gastronomiske verden.

Køkkencheferne er ofte mænd, og på verdensplan er kun omkring én procent af Michelin-køkkencheferne kvinder.

Måske er det derfor, vores læser Morten, har skrevet til Spørg Videnskaben:

»Selvom både mænd og kvinder er udearbejdende i de fleste forhold, er det stadig ofte kvinden, der står for og har kendskab til madlavning. Alligevel lader langt de fleste mesterkokke til at være mænd. Hvordan kan det være? Er der en videnskabelig forklaring?« 

En kvindelig mesterkok

 

27 danske restauranter deler 38 Michelinstjerner. Kun én af dem har en
kvindelig køkkenschef.


Mette Hvarre Gassner er Michelin-kok, medindehaver og restaurantchef
for restaurant Ti Trin Ned i centrum af Fredericia siden 2001. Restauranten
har siden 2017 haft en Michelin-stjerne. Hun er gift med den tyske Michelin-
kok Rainer Gassner


I 2011 blev Mette Hvarre Gassner kåret til Danmarks bedste kok, der svarer
til danmarksmesterskabet i kokkekunst.

 

Stadig flest kvinder i private køkkener

Godt spørgsmål, for hvor mange kvindelige kokke kender du egentlig navnet på?

»Ja, altså, der er en del studier, der bekræfter, som vores gode spørger også spørger om, at der er en kæmpe forskel på, om madlavning er professionel eller privat. Hjemme i privaten er der sket en kæmpe udvikling inden for de seneste 20 år, hvor der er væsentligt flere mænd, der laver mad. Særligt i de nordiske lande er det ekstremt slående,« siger Jonatan Leer, adjunkt ved Institut for Kultur og Læring på Aalborg Universitet.

Det gælder ikke kun middelklassen. Nej, det gælder også arbejderklassen. Dog er der stadig en forskel, for det er stadig kvinderne, der primært laver mad.

»Anderledes ser det ud i de professionelle køkkener. Der er 27 restauranter med en Michelin-stjerne i Danmark. Kun én har en kvindelig køkkenchef (Ti Trin Ned, red.). Det er helt absurd. Der er ikke andre fag, der har samme ulighed. Det er ret slående, at der er gigantisk kønsforskel,« siger Jonatan Leer.

Men inden for bestemte professionelle køkkener, som kantinekøkkener og i daginstitutioner, er det oftest kvinderne, der står i køkkenet.

»Der er ikke prestige i det offentlige, så der er kvinder meget godt med. Det er meget klassisk, at de fag, der får prestige, forsøger mændene at overtage,« siger Jonatan Leer.

Spørg Videnskaben

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.

Du kan spørge om alt - men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.

Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk

Mandligt domineret arbejdsmarked

Det er svært at forklare, hvorfor det er sådan.

»Det er et globalt problem. Man har talt om det i restaurationsbranchen i en del år, men det er svært at gøre noget ved.«

Jonatan Leer hentyder til studier, hvor kvinder er blevet interviewet, der viser, at kvinder i lederpositioner skal agere på bestemte måder, enten ekstremt autoritative eller mor-agtige, og det har de oftest ikke lyst til.

»Der er bestemte roller tildelt det. Der er også en del, der fremhæver barsel. Det er svært at få til at hænge sammen med at have en familie og børn i en branche, hvor de arbejder om aftenen. Men man kan sige, det kan gøres i mange andre brancher. Der er for eksempel kvindelige operasangerinder, så det er mærkeligt, det ikke kan lade sig gøre,« siger Jonatan Leer.

Bent Greve, professor i samfundsvidenskab ved Roskilde Universitet, er enig i, at kokkefaget er et mandligt domineret arbejdsmarked.

»Kokke har skiftende arbejdstider, og for mange kvinder opfattes det som et område, der kan være svært at få arbejds- og familieliv til at passe sammen,« siger Bent Greve og tilføjer:

»Det er ikke familievenligt.«

»Arbejdskulturen er ekstremt maskulin. Den er styret af patriarkalske, næsten militaristiske idealer, som mange kvinder ikke føler sig godt tilpas i,« siger Jonatan Leer.

Tager tid

Og det tager lang tid at ændre kønsbalancen.

Men selvom det tager tid at ændre kønsbalancen, sker det formentlig på et tidspunkt, mener Bent Greve. Der er allerede flere eksempler på, hvordan andre fag er blevet mere ligestillede med tiden; det gælder læger og DJØF’ere blandt andre.

»På nogle områder har vi set et skift. Men på kokkeområdet hænger det sammen med, at det ikke har virket attraktivt. Ja, mesterkokke får en stor anerkendelse, men der er et stort arbejdsmarked ved siden af, både offentligt og privat, hvor vilkårene er helt anderledes,« siger Bent Greve og føjer til:

»Men måske skal Hotel- og Restaurantskolen, når de uddanner kokke, være opmærksomme på, at det også bliver et fag for kvinder. For eksempel ved at gøre opmærksom på, at arbejdstider kan kombineres med familieliv.«

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk