Nina Simone og Kate Ceberano er letgenkendelige og berømte jazzartister. Men på tværs af jazzverdenen er kvinder underrepræsenterede i en foruroligende grad.
Der findes relativt få kvindelige jazzkomponister og instrumentalister.
Mange kvindelige instrumentalister føler, at de skal være bedre end deres mandlige kolleger for at kunne optræde og samle et publikum, og visse musikere er endda af den overbevisning, at visse instrumenter er bedre egnede til mænd end kvinder.
Trommer, trombone og trompet er 'maskuline' og fløjte, klarinet og violin er 'feminine'.
\ Læs mere
Jazz og de maskuline stereotyper
\ Historien kort
- Selvom mange kvinder studerer jazz, bliver kun få kvinder professionelle jazzmusikere.
- Derfor er der også få rollermodeller og mentorer for kvindelige, spirende jazzmusikere.
- Her leverer en australsk professor sit bud på, hvordan vi bedst kommer den skæve kønsfordeling til livs.
Forskning afslører, at jazz i vid udstrækning indordner sig under maskuline stereotyper, når det gælder kvinder, der optræder live.
Kvindelige sangere fortæller, at deres kjole og krop bliver kommenteret.
Den australske trombonist, sanger og komponist Shannon Barnett fortalte for nylig om en episode, hvor hun kom for sent til et tv-show, fordi makeupafdelingen brugte tre gange så lang tid på at ordne hendes hår og makeup, som det tog at ordne mændene i bandet.
Amerikanske studier har vist, at mandlige jazzmusikere oftere optræder med soloer end kvindelige jazzmusikere - selvom den musikalske kvalitet ikke ændrede sig meget som følge af kønnet.
\ Læs mere
Kvinder påtager sig sjældnere lederrollen
Kvindelige jazzmusikere er mindre tilbøjelige til at være i lederrollen.
Ariel Alexander, saxofonist og jazzpædagog i USA, kommenterer:
»Mange almindelige jazzkutymer - som eksempelvis 'cutting contests' og 'trading fours' - drejer sig ikke kun om konkurrencen, men også om at dominere musiktribunen på en måde, som får andre til at trække sig tilbage.«
Improvisation i en gruppe inkluderer at anføre og efterfølge, at give plads og passe ind i takt med, at musikken udvikler sig.
Men kvinderne i lederroller - både på og uden for scenen - bedømmes hårdere end deres mandlige kollegaer.
Succesrige kvinder anses for at være 'for ambitiøse'
Den amerikanske musiker Ellen McSweeney har bemærket, at visse kvindelige instrumentalister påtvinges en 'likeability tax' (sympati-afgift, red.), hvis de fremstår selvsikre eller succesrige - eksempelvis når de leder en gruppe.
Mange stærke kvindelige ledere bliver kaldt 'bossy' (dominerende, kommanderende, red.)
Kvinder, der opnår succes, bliver ofte kritiseret for at være 'alt for ambitiøse'.
Et meget diskuteret emne er manglen på kvindelige komponister i den australske musikverden, og manglen på kvindelige rollemodeller for fremadstræbende jazzstuderende er et problem. Størstedelen af musikere på tværs af alle genrer i Australien er mænd.
Kvinder fortsætter sjældent mod professionel karriere
Et studie rekvireret af Australian Council i 2001 estimerede, at kun 32 procent af musikerne er kvinder.
\ JazzCamp for Piger
I Danmark forsøger vi faktisk at gøre noget ved den skæve kønsfordeling i jazzen.
'JazzCamp for Piger' er for piger i alderen 10-15 år, der har lyst til at blive undervist i jazz og improvisation og spille sammen med andre.
JazzDanmark og Copenhagen Jazz Festival står bag de populære camps, som finder sted hvert år i vinterferien på musikskoler i hele landet.
I 2017 var JazzCamp for Piger større end nogensinde med 200 deltagere på landsplan.
(Kilde: JazzCamp Danmark)
Og på trods af at 50 procent af de australske musikstuderende er kvinder, er blot 20 procent af kunstnere, der er registreret, så de kan modtage APRA-royalties, kvinder.
Tallene afslører, at kvinderne ikke fortsætter med musikken som en professionel karriere på trods af, at mange kvinder studerer musik.
Selvom der til dato ikke findes specifik forskning omhandlende jazzstuderende i Australien, er det usandsynligt, at statistikken ser bedre ud for dem. Manglen på kvinder ved musikfakulteterne er sandsynligvis endnu en bidragende faktor til manglen på rollemodeller.
Et hurtigt kig på højere uddannelsesinstitutioners websider afslører, at mindre end 10 procent i gennemsnit af jazzmusik-akademikerne er kvinder. Ved visse australske universiteter er ingen af jazz-personalet kvinder.
Hvad skal der til?
Så hvordan forbedrer vi kvinders synlighed ved jazzkoncerter og uddannelsesinstitutioner? Det er et spørgsmål, vi forsøgte at takle ved en paneldiskussion i forbindelse med Melbourne International Jazz Festival, hvor jeg deltog.
Anerkendelse af problemet er det første skridt.
All In - en nydannet national instans for jazzstuderende - fandt i forbindelse med en spørgeundersøgelse, at kommende kvindelige jazzinstrumentalister og komponister ikke alene har få rollemodeller - mange indflydelsesrige mennesker i branchen »kan ikke se et problem«.
Anerkendelse af problemet vil være et afgørende skridt for musiksamfundet som helhed.
\ Læs mere
Bryder sig ikke om 'kønskvoter'
Indførelse af kvoter for antallet af kvinder, der er omfattet af festivalprogrammering (for alle musikgenrer), er blevet foreslået.
Men alle artister ønsker at blive udvalgt på grund af deres talent og kunnen. Derfor er det ikke så overraskende, at mange ikke bryder sig om ideen om at blive udvalgt for at opfylde en kvote - 'så tallene balancerer' - da det virker som en symbolsk gestus.
\ Læs mere
Blindede auditions har også været på tale. Forskning viser, at kvindelige orkestermusikere har 50 procent større sandsynlighed for at blive udvalgt gennem en sådan udvælgelsesproces.
Interessant nok steg antallet af film produceret af kvinder fra 5 procent til 50 procent ved sidste års Tropfest Filmfestival, da arrangørerne introducerede en kønsblind udvælgelsesproces.
Svært for kvinder at netværke i baren
En anden tilgang har været kvinde-ensembler som eksempelvis Sydney Improvised Music Association's Young Women's Jazz Orchestra, der er skabt med henblik på at hjælpe til i udviklingen af unge instrumentalister.
Men jazzgrupper afholder ikke auditions for nye musikere, som et orkester gør.
Jazzgrupperne sætter i højere grad deres lid til uformelle netværk - og mandlige jazzmusikeres netværksvaner passer ikke altid de kvindelige musikere.
Aftaler og ordninger bliver ofte indgået efter koncerterne i baren, hvor musikerne hænger ud, og det ikke altid det bedste sted for kvinderne at forsøge at indgå aftaler. Sexchikane i den australske livemusikindustri er for nylig blevet anerkendt som et alvorligt problem.
Mænd er mentorer for mænd
Forskning har vist, at mænd generelt er mere tilbøjelige til at fungere som mentorer for mænd end for kvinder. Og alligevel kan mange kvinder liste mænd, der har været afgørende supportere og mentorer i løbet af deres jazzkarriere.
For eksempel nævner Dawn Barnett mere end 30 mandlige supportere i en artikel for nylig, hvor hun skriver om ligestilling i jazzverdenen.
Men omvendt kan vi ikke formode, at kvinder støtter hinanden eller endda har kendskab til hinandens arbejde.
Men vi kan alle støtte kvinder i jazz ved at gå til deres koncerter, ved at købe deres albums og anerkende de problemer, de står over for. Uddannelsesinstitutionerne bør opdatere undervisningen, så man sikrer, at flere kvinder bliver repræsenteret.
Undervisere i skoler og på gymnasielle uddannelser skal holde opfattelsen af, at jazz er 'mande-musik' for øje.
\ Læs mere
Udfordre den ubevidste forudindtagethed
\ ForskerZonen
Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.
Kvinder skal spille instrumenter i reklamer for forskellige jazz-events. Alle musikere kan og bør opmuntre kvinder til at deltage og ikke bare vente på, at kvinder selv tager initiativet.
Og når forskellige events skal planlægges, kan det godt betale sig at bruge lidt ekstra tid på at finde kvindelige musikere - det resulterer ofte i spændende fund.
Nye forskningsprojekter, der gransker netop dette anliggende, som eksempelvis forskningen i kønsblandingen i den australske tv- og filmindustri, kan bidrage til at forme den fremtidige finansieringspolitik.
Ved at udfordre den ubevidste forudindtagethed tager vi det første skridt for alle involverede i jazz. Og Jazzverdenen vil blive rigere af det.
\ Læs mere
Cat Hope hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
