Hvem stod bag mordet på Martin Luther King?

Det var en halvkølig forårsaften, da Martin Luther King, Jr. trådte ud på sin hotelbalkon i sydstatsbyen Memphis i Tennessee for at trække lidt frisk luft, hilse på folk neden for balkonen og nyde den cigaret, der skulle blive hans sidste.

Klokken 18 lød et brag fra et hus over for hotellet, og en kugle smadrede sig ind i halsen på den farvede borgerrettighedsforkæmper, så han styrtede omkuld.

En time senere blev Martin Luther King erklæret død, og 4. april 1968 blev mejslet ind i historien som dagen, der satte et voldsomt punktum for Martin Luther Kings fredelige kamp for at nedbryde grænserne mellem sorte og hvide i USA; en kamp, der fire år tidligere havde gjort ham til den yngste modtager af Nobels fredspris.

Vold og hærværk i gaderne

Mordet knuste millioner af amerikaneres håb om et lige samfund og deres drøm om at opleve en karismatisk og veltalende farvet mand i det politiske centrum i Washington.

Frustrationen alene fik millioner af mennesker til at samle sig i gaderne i over 100 amerikanske byer. Det udviklede sig til voldelige optøjer, hvor butikker blev smadret og røvet, og i Washington måtte præsident Lyndon B. Johnson sætte tusindvis af soldater ind for at forhindre den vrede hob i at nå Det Hvide Hus. To uger senere havde urolighederne kostet 46 mennesker livet, 2.600 var blevet såret og 21.000 anholdt.

En politisk skepsis bredte sig blandt farvede vælgere (se boksen i bunden af artiklen), og som ugerne gik, skreg amerikanerne højt for at få placeret et ansvar for det rystende attentat.

Minder om mordet på Kennedy

Da forår blev til sommer, lykkedes det endelig myndighederne at fange manden, som blev tiltalt for at være skyld i det hele.

James Earl Ray var en 40 år gammel, hvid kriminel, som året før var flygtet fra fængslet efter at have fået en lang dom for røverier. Han erklærede sig skyldig i mordet på Dr. King - uden retssag - og blev idømt 99 års fængsel.

Sagen virker umiddelbart ligetil, men den viste sig at indeholde masser af godt stof til konspirationsteoretikere. Når man kigger på overfladen, ligner sagen hurtigt det mistænkelige mord på præsident John F. Kennedy fem år tidligere, som et flertal af den amerikanske befolkning i dag ser som resultatet af en sammensværgelse.

Officielle undersøgelser konkluderede, at både King og Kennedy blev myrdet af en enlig, hvid galning, som begik attentatet på grund af indædt had til sit offer og et ønske om at skrive sig ind i historiebøgerne.

Kennedys formodede morder Lee Harvey Oswald og Martin Luther Kings formodede morder James Earl Ray havde begge købt deres riffel under et alias - James Earl Ray havde som et kuriosum endda benyttet navnet 'Harvey'.

Senere skulle det vise sig, at James Earl Ray ligesom Lee Harvey Oswald hævdede, at han var uskyldig og var blevet brugt som syndebuk. Ray fortalte i fængslet, at han kun gik med til at erklære sig skyldig, fordi hans advokat havde truet ham med dødsstraf som eneste alternativ. Indtil sin død i fængslet i 1998 fik han fik flere gange afslag på en retssag.

Efterforskningen manglede at finde motiv

Mordsagerne minder kun endnu mere om hinanden, når man kradser i overfladen. Begge efterforskninger har vist sig at være så ensidige og sjuskede, at de langt fra udelukker, at andre var med til at planlægge mordene. Og for at det ikke skal være løgn, har en statslig komité faktisk konkluderet, at begge mord sandsynligvis var resultater af sammensværgelser.

House Select Committee on Assassinations (HSCA) konkluderede sidst i 1970erne, at James Earl Ray ganske vist affyrede det dræbende skud fra et hus over for Kings hotel. Men komiteen hæfter sig ved, at efterforskningen manglede at finde det rigtige motiv, fordi den afslørede, at Ray slet ikke var racist. I stedet var hans eneste sandsynlige motiv at tjene penge, som 'nogen' betalte ham for mordet, lød konklusionen fra HSCA.

Komiteen kritiserede forbundspolitiet FBI og Justitsministeriet for at være for sløsede med at forfølge mulige spor af en sammensværgelse. Et vidne fortalte for eksempel politiet, at han så en mand og en røgsky bag nogle buske, da skuddet var blevet affyret - selvom James Earl Ray skulle have affyret det dræbende skud fra et badeværelsesvindue på første sal i huset ved siden af.

Dom i 1999: Mordet var en sammensværgelse

Den dårlige efterforskning fik sidst i 1990erne Martin Luther Kings efterladte til at anlægge sag mod Loyd Jowers. Jowers ejede grillbaren Jim's Grill i stueetagen af det hus, som James Earl Ray angiveligt skød fra. Den racistiske Jowers påstod allerede i 1993 på amerikansk live-tv, at han havde været med i en sammensværgelse for at dræbe Martin Luther King.

Under retssagen pegede Jowers på medskyldige i form af en lokal politimand, en mand ved navn Raoul samt forretningsmanden Frank Liberto, som havde forbindelser til blandt andet mafiaen og efterretningstjenesten CIA.

Dommen faldt i 1999 og var krystalklar. En enig jury bestående af seks sorte og seks hvide borgere fra Memphis konkluderede, at Martin Luther King blev myrdet efter en sammensværgelse, der involverede Loyd Jowers og unavngivne myndigheder i både by, stat og på nationalt niveau. James Earl Ray var i rettens øjne en syndebuk.

Det er mildest talt usædvanligt, at to officielle og uafhængige instanser giver konspirationsteoretikere ret i, at den officielle sandhed om et politisk motiveret mord formentlig er forkert.

Når James Earl Ray alligevel er beskrevet på f.eks. Wikipedia som 'amerikansk morder', skyldes det måske, at Justitsministeriet forholdsvis hurtigt svarede tilbage på retssagen. I 2000 konkluderede ministeriet i en rapport, at Jowers' påstande og beviserne fra retssagen ikke havde noget på sig, og at James Earl Ray havde myrdet Martin Luther King på egen hånd.

King-familien tror på Ray

I en pressemeddelelse kom familien King med følgende kommentar til Justitsministeriets konklusion:

»Vi bad oprindeligt om en grundig undersøgelse udført af en sandheds- og forsoningskommission, som var uafhængig af myndighederne, fordi vi ikke tror på, at myndighederne magter at undersøge sig selv i en så politisk følsom sag.«

»Det blev os nægtet, men vi mener, at opgaven alligevel blev udført i et retslokale i Memphis under den månedlange retssag med en jury bestående af 12 amerikanske borgere, hvis eneste interesse var at finde frem til sandheden. Efter at have hørt og gennemgået de omfattende vidneudsagn og beviser, som aldrig før havde været fremlagt i en retssal, tog det kun halvanden time for juryen at afgøre, at der var en sammensværgelse bag mordet på Dr. King (...) og at James Earl Ray ikke skød, men i stedet var en uvidende syndebuk.«

»Selvom vi gjorde alt for at bidrage til [Justitsministeriets] begrænsede efterforskning, regnede vi aldrig for alvor med, at en rapport fra regeringen ville være mere objektiv, end nogen af de tidligere officielle undersøgelser.«

Du kan selv læse retssagens akter, vidneudsagn og dom hos det officielle King Center.

Martin Luther King var USA's største ikon

Det er endnu ikke muligt at tage stilling til indicierne og beviserne, som HSCA brugte i sit arbejde tilbage i 1970erne. Papirerne bliver først frigivet i 2028.

Martin Luther King havde gennem 1950erne og 1960erne talt og handlet sig til at være USA's største ikon, bannerfører og leder i den fredelige kamp for borgerrettigheder.

Han tryllebandt gang på gang hundredtusindvis af mennesker, når han holdt sine legendariske taler som bl.a. 'I Have a Dream' i 1963, og han vandt så stor anerkendelse over det meste af verden for sit syn på frihed, fattigdom og medmenneskelighed, at der stadig bliver skrevet sange om ham. Ét af de mest kendte eksempler er nok U2's megahit fra 1984 'Pride'.

Kings betydning var kolossal, og med hans død forsvandt det menneskelige symbol på en fredelig og demokratisk forbindelse mellem USA's fattige og den politiske elite. Det satte sig tydelige spor i troen på de politiske autoriteter i landet blandt først afro-amerikanere og siden hele befolkningen. Det viser blandt andet den eneste videnskabelige undersøgelse, som blev lavet i månederne umiddelbart efter mordet.

Mordet gjorde afro-amerikaneres syn på politikere mere negativt

Sociologen og senere professor C. Richard Hofstetter brugte data fra repræsentative deltagere i en vælgerundersøgelse, som tilfældigvis blev udført i tiden før og efter mordet på Martin Luther King i staten Ohios største by, Columbus.

Hofstetter målte deltagernes syn på det politiske system ved at sammenligne vælgernes holdninger til autoriteter som politiet, republikanerne, demokraterne samt til synet på sorte og hvide mennesker. I en artikel i tidsskriftet The Public Opinion Quarterly konkluderer Hofstetter, at mordet udløste »stærke forandringer i negrenes følelsesmæssige bånd til det politiske system«.

Afro-amerikanere - »negre« - blev markant mere negative i deres syn på politikere generelt og især den republikanske præsidentkandidat Richard Nixon. Tilliden til hvide mennesker dalede markant, mens tilliden til det primært hvide politikorps decideret styrtdykkede.

Til gengæld voksede tilliden til andre afro-amerikanere og til interesseorganisationen for deres rettigheder NAACP, hvilket overraskede Hofstetter, som havde forventet en total politisk metaltræthed.

Mordet havde ikke nogen mærkbar effekt på hvide menneskers holdning til nogen politiske instanser.

Hofstetter bemærker i sin artikel, at undersøgelsen lider under, at man har talt med to forskellige og små grupper af mennesker før og efter mordet, og at den ikke kortlægger, hvor lang tid den afro-amerikanske del af befolkningen var påvirket af mordet.

Mistro over for politikere avler kynisme

Nutidig dansk forskning bekræfter tendensen og antyder, at mordet på Martin Luther King var med til at gøre hele USA mistroisk over for politikerne.

Ifølge den danske lektor Niels Bjerre-Poulsen er både sorte og hvide amerikanere i dag skeptiske over for det politiske system især på grund af de politisk motiverede mord i 1960erne på især John F. Kennedy, Martin Luther King og Robert F. Kennedy.

Mordene var med til at gøre amerikanerne til en befolkning af skeptikere.

»Man kan vælge at se den politiske paranoia som et demokratisk sundhedstegn. Som udtryk for en vilje til at lære sandheden at kende,« skriver Niels Bjerre-Poulsen i artiklen 'Paranoia Americana' til tidsskriftet Kritik om konspirationsteorier i amerikansk politisk kultur. Han fortsætter:

»Bagsiden af medaljen er, udover de mange bizarre hypoteser, en voksende kynisme, der blandt andet manifesterer sig i en nærmest reflektorisk mistro til officielle forklaringer. Bevisbyrden er blevet vendt, så konspirationer er sandsynlige indtil andet er bevist. Benægtelser er blot endnu et tegn på, at tampen brænder.«

»I 1958 havde 73 procent af befolkningen, ifølge en meningsmåling, tiltro til deres regering. Det var kun tilfældet for omkring 21 procent af de adspurgte da en lignende meningsmåling blev foretaget i 1994. Politisk passivitet er den mest udbredte reaktion på mistroen,« skriver Niels Bjerre-Poulsen, centerleder på Center for the Study of the Americas på Copenhagen Business School.