Danske forskere mener, at der mangler en moralsk debat i forhold til klimaforandringerne.
Vi bliver dynget til med videnskabelige fakta om, at klimaændringerne er menneskeskabte. Men debatten om, hvad vi rent moralsk skal gøre ved dem som individ og samfund, er næsten ikke-eksisterende.
»Det er et af de største etiske problemer i verden i dag. Hvis vi ikke tager hånd om forandringerne, kan vi udrydde os selv. Konsekvenserne kan være, at vi forhindrer fremtidige generationer i at leve eller reducerer deres livskvalitet markant.«
»Generelt set er vi passive i forhold til problemerne. Temperaturen bliver ved med at stige, 100.000 vis af mennesker bliver hjemløse, men det er kun, når kloakkerne løber over, at vi har debatten herhjemme,« siger Thomas Søbirk Petersen, der er studieleder og lektor i filosofi på Roskilde Universitet (RUC).
Vi bør se på, hvad vi skal gøre
Sammen med sin kollega, professor i filosofi Jesper Ryberg, har han forfattet og redigeret bogen ’Klima og Etik’, hvor forskere behandler problemstillinger omkring klimaforandringerne moralsk.
»Flere og flere synes overbevist om, at problemet er her, men vi vil stille skarpt på, at de videnskabelige fakta er golde med henblik på, hvad vi bør gøre.«
»Hvad gør vi med klimaflygtninge? Bør vi spise kød for at nedbringe CO2-udledningen? Kan demokratiet løse problemerne? Skal vi kun afgrænse konsekvenserne nationalt? Hvem skal betale for omstillingen til en CO2-neutral verden?” spørger Thomas Søbirk Petersen.
Ifølge WHO mister 150.000 mennesker hvert år livet som følge af klimaforandringer. Dødsårsagerne spænder fra fejlslagen høst på grund af tørke; oversvømmelser på grund af øget vandstand; ekstrem regn, stormvejr og skovbrande; mangel på drikkevand og udbredelse af sygdomme som for eksempel malaria.
»Hvis vi fortsat undlader at handle i forhold til menneskeskabte såvel som ikke-menneskeskabte klimaforandringer, kan det i løbet af bare få årtier føre til, at flere hundrede millioner af mennesker vil dø eller opleve en kraftig nedsættelse af deres levestandard. Og selvom det ikke skulle gå så galt, er udsigterne skræmmende.«
»Men ét er de videnskabelige kendsgerninger og formodninger vedrørende klimaforandringer – noget andet er hvad vi, etisk set, bør gøre i lyset af disse kendsgerninger,« siger Thomas Søbirk Petersen.
Vil du gide redde en svensker?
Helt konkret fokuserer bogen for eksempel på, om man bør handle lokalt eller globalt i forhold til at tøjle ændringernes konsekvenser. Skal vi som danskere for eksempel nøjes med at bygge diger, højere huse og dybere kloakker, eller er vi moralsk forpligtet til at hjælpe hele verden?
Thomas Søbirk Petersen ridser to muligheder op:
\ Fakta
Thomas Søbirk Petersen er nytteetiker. Nytteetik er læren om, at det gode sikrer størst mulig nytte for flest mennesker. Grundlæggende handler nytteetik om at øge det gode i verden med sine handlinger. For nytteetikeren er konsekvensen af ens handlinger det eneste afgørende for, om handlingen er god. Derfor kan det for eksempel være godt at slå ihjel, hvis nytten ved drabet er stor for mange. I dag koncentrerer nytteetikere sig dog om knap så teoretiske spørgsmål. Nytteetikere mener, vi i Vesten er forpligtede til at udrydde verdens fattigdom, fordi det har nytte for flest muligt.
»1) Vi kan primært gøre noget for danskere ud fra en ’noget for noget’-tankegang. Vi danskere har bidraget til samfundet, og vi ønsker en form for forsikringsordning mod klimaændringerne. I den tankegang er man ligeglad med, at ændringerne kommer, men forsøger i stedet at afværge deres konsekvenser for os danskere. Sat på spidsen betyder det, at hvis vi primært skal bekymre os om danskere, så følger, at vi skal hjælpe en dansker med en hudafskrabning frem for at redde en druknende svensker.«
»2) Omvendt kan vi se klimaforandringerne som et globalt problem, som alle er forpligtet til at løse,« lyder opridset fra Thomas Søbirk Petersen.
Måske bør de rige betale regningen
Verdens nationer har netop været i nærkamp ved klimatopmødet COP17 om, hvad der skal gøres, hvad det må koste og hvem der skal trække læsset. Sådan en kamp åbner for en række moralske problemstillinger.
Kina er for eksempel verdens største CO2-forurener, men det bygger på, at der langt om længe, lige som i Indien, er kommet gang i en industri nationernes fremtidige velfærd skal bygge på.
Derfor mener de nationer, at det grundlæggende må være de nationer, som gennem historien har svinet, der skal betale regningen og gå forrest.
»Man kan sige, at USA historisk set har udledt mest CO2, og derfor skal USA gå forrest i kampen mod klimaændringerne.«
»Men langt størstedelen af den CO2, USA har udledt, har de udledt på et tidspunkt, hvor ingen anede det havde konsekvenser. Er det så rimeligt, de skal betale hovedparten af regningen? Er en historisk betinget fordeling af udgifter rimelig?« siger Thomas Søbirk Petersen som eksempel på ét af de spørgsmål, bogen behandler.
Hver enkelt må handle, hvis der skal ske noget
Der er også geografiske dilemmaer. Skal borgere i f.eks. Sibirien reducere deres CO2-udslip lige så meget som folk ved Middelhavet? Det er jo trods alt koldere i Sibirien og derfor mere nødvendigt med en brændeovn end på solkysten.
Man hører også ofte det, som kaldes ’en dråbe i havet-argumentet’, der fritager den enkelte fra at handle, fordi det alligevel intet ændrer i det store billede. Men Thomas Søbirk Petersen fremfører, hvordan ændringer konstant i historien er blevet gennemtrumfet med handling.
»I dag er slaveriet ophævet, og kvinder har fået stemmeret. Det ville have været utænkeligt tidligere og krævede enorme omvæltninger. Men det blev gennemført, og derfor skal man ikke tænke, at ens handlinger er nyttesløse,« lyder parallellen fra Thomas Søbirk Petersen.
Bogen ’Klima og etik’ er udkommet på Roskilde Universitetsforlag.
