Hollywood vinder over historiebøgerne
En ny amerikansk undersøgelse viser, at unge studerende har en tendens til at erstatte faktuel viden om historiske begivenheder med misinformation fra Hollywoods spillefilm.

Handlingsforløbet i den danske film Flammen & Citronen indeholder flere informationer, som historikere karakteriserer som usandsynlige.

 

 

Hvis du er helt sikker på, at kæresten til modstandsmanden 'Flammen' var dobbeltspion, så har du nok ladet dig påvirke af filmen 'Flammen & Citronen' fra 2008.

Professionelle historikere har kritiseret filmen for at være ukorrekt, for intet tyder på, at Flammens kæreste spionerede for tyskerne. Men der er ikke noget underligt ved at have stolet blindt på fiktionens fremstilling af besættelsestiden.

En ny amerikansk undersøgelse viser nemlig, at selv elever, der er blevet informeret om de kolde fakta, har en tendens til at erstatte faktuel viden med Hollywoodfilm.

»Vi fandt ud, at der er noget specielt ved at se film, som gør, at folk holder fast i informationerne fra filmen, selvom de har læst en anden fremstilling i en skolebog,« siger Andrew Butler til LiveScience. Han forsker i psykologi på Washington University.

Men forskerne fandt også ud af, at film kan optimere studerendes læring i kombination med den traditionelle lærebog, hvis filmene er tro mod de historiske fakta.

Konkrete advarsler har en lille effekt

Forskerens eksperimenter har omfattet 108 studerende, som i forskellige grupper så klip fra ni forskellige film. De studerende fik også en kort faktuel tekst, der relaterede sig til hver af de ni film, og de modtog forskellige grader af advarsler om filmens troværdighed.

Fakta

Når filmens gengivelse af fakta stred mod den faglige tekst, så huskede de studerende de fejltagtige informationer fra filmen, som værende det rigtige svar i op til halvdelen af tilfældene. De unge, der svarede forkert, gjorde det ofte i en selvsikker tone. Og nogle af dem som svarede forkert på spørgsmålene, sagde endda at de havde deres svar fra teksten, som jo kun indeholdt korrekte fakta.

Men undersøgelsen viste også mere positive resultater: Hvis de studerende havde set en film, som var tro mod de virkelige historiske begivenheder, så havde de en 50 procent bedre hukommelse af, hvad havde stået i den faglige tekst.

Generelle advarsler mod filmgenren fik ikke forsøgspersonerne til at svare mere rigtigt, når de havde set en film, som var misinformerende. Men en specifik advarsel mod indholdet i de vildledende film reducerede fejlene i de studerendes svar. En effekt som tidligere undersøgelser også har påvist. Men det er uvist, hvor længe advarselseffekten holder, mener forskerne.

»Det er muligt, at de med tidens løb glemmer advarslen og kun fastholder (den fejlagtige) information,« siger Andrew Butler til LiveScience. Han kan dog ikke give et sikkert svar på det ud fra sine undersøgelser hidtil.

Hjernen husker tid og rum

Hans Henrik Knoop har forsket i læringspsykologi og er lektor på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet. Han mener, den amerikanske undersøgelse lyder til at være troværdig, selvom den kun har omfattet lidt over 100 personer. For undersøgelsen bekræfter gængs forskning i læring og hukommelse.

Den danske forsker kan forklare, hvorfor vi husker film bedre end fakta:

Tom Cruises figur i The Last Samurai har aldrig eksisteret. Men filmens virkemidler kan forlede vores hjerner til at tro det, også selvom vi har lært noget andet i en skolebog.

»Vores hjerner er langt bedre til at huske konkrete fænomener end abstrakte teorier - og er især gode til at huske konkrete ting og begivenheder i fire dimensioner. Det vil sige i tid og rum. En film fremstiller netop en sammenhængende konkret begivenhed, som det er let for tilskueren at følge handlingen i, fordi den er organiseret på samme måde som størstedelen af vor hukommelse: Som en fortælling i tid og rum,« siger forskeren.

Hans Henrik Knoop synes, at det er en glimrende idé at bruge film i undervisning, hvis de er tro mod virkeligheden og passer til undervisningens formål. Han understreger, at han ikke er imod underholdende fiktion. Det bedste middel mod misinformation fra filmbranchen, som kan virke manipulerende, er efter hans mening at oplyse og give borgerne en grundlæggende indsigt i mediekundskab.

 

Forskning fortsætter

I mellemtiden har Andrew Butler tænkt sig at arbejde videre med den nævnte Hollywoodeffekt som forsker ved Duke University i North Carolina. Et af hans planlagte studier har til formål at undersøge, hvad man kan huske efter at have set en film i forhold til, hvis man har læst et skuespil.

»Der er ikke noget galt i det Hollywood gør, for det er jo meningen, det skal være underholdende film. Men folk bør være bevidste om det, for det eneste det store flertal af amerikanerne ved om disse specialiserede emner, er det som de har set i biografen,« siger han.

Resultaterne fra Andrew Butlers eksperimenter udkommer i Psychological Science.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om Evidensbarometeret, som Videnskab.dk lige har lanceret.