Valgkampen er flyttet ind på de sociale medier

Det kan være svært at forestille sig, hvordan en valgkamp ville se ud uden opslag på Facebook, pips på tweets og reklamevideoer fra partier, der popper op på mobilskærmen, når du googler en lasagneopskrift.

Internettet spiller en enorm rolle, når vi skal til stemmeurnerne, og her har sociale medier som Facebook og Twitter indtaget en særlig central position.

»Der er stort set ingen politikere, der ikke er på sociale medier og partierne er blevet meget mere professionelle med deres brug,« siger Jakob Linaa Jensen, der er docent i sociale medier ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Politikere har indtaget de sociale medier i jagten på stemmer, og deres handlinger online bliver mere og mere professionaliseret.

Efterhånden indtager politikerne flere og flere forskellige platforme.

Det er især de ukendte politikere, der er ’på’, viser et studie, som vi vender tilbage til senere i artiklen.

Først skal vi høre lidt om, hvordan sociale medier bliver brugt i løbet af valgkampen.

Brugen af SoMe er eksploderet

Siden folketingsvalget i 2007 har forskere dokumenteret, at internettet blev anvendt i stigende grad, ifølge rapporterne ”Internettet og Folketingsvalget”, som er udkommet efter hvert valg i 2007, 2011 og 2015, og dokumenterer den politiske deltagelse online i forbindelse med valgkampene ved hvert valg.

I 2011 brugte op mod to tredjedel af befolkningen internettet i forbindelse med valget, og det gjaldt også ved det seneste folketingsvalg i 2015.

Stigningen er altså stagneret på to tredjedel af befolkningen, hvilket stemmer overens med hvor mange af os, der er i stand til og interesserer sig nok for politik til at bruge internettet i forbindelse med et valg.

Samtidig var der også noget andet, der steg: Flere og flere danskere, der i forvejen bruger internettet i forbindelse med valget, begynder også at bruge sociale medier.

»Brugen af sociale medier er eksploderet. Mellem 2011 og 2015 fordobles den del af befolkningen, som anvender sociale medier i forbindelse med valget fra omkring 30 til 60 procent,« fortæller Jakob Linaa Jensen.

Han er en af tre forskere bag rapporterne ”Internettet og Folketingsvalget”.

61 procent af de adspurgte i den seneste af rapporterne fra 2015 sagde således, at de anvendte sociale medier i forbindelse med valget.

LÆS OGSÅ: Spot fup på Facebook med enkelte greb​

Mange måder at deltage i valgkampen på

Der er mange forskellige platforme online, såsom partiernes egne hjemmesider, de traditionelle mediers hjemmesider og de mange forskellige sociale medier.

Det betyder, at der også findes forskellige måder, vi borgere kan deltage i valgkampen online.

Vi kan for eksempel bruge sociale medier til at læse om partier og politikere, like og dele historier og videoer eller selv skrive politiske opslag.

Vi er dog ikke altid lige alvorlige eller seriøse, når vi bruger Facebook under en valgkamp.

»Vi ser en uforpligtende deltagelse fra borgerne på sociale medier,« fortæller Jakob Linaa Jensen.

»De søger information, tager tests, ser og deler videoer og opslag, ikke kun fordi de er enige, eller fordi de synes, det er vigtigt, men i ligeså høj grad, hvis videoen er sjov, eller hvis folk siger noget i videoen, man synes er helt skørt.«

Vi har altså mange muligheder for at deltage i valgkampen på forskellige måder via internettet og de sociale medier.

Politikerne er flyttet ind på Facebook

Når flere og flere borgere bruger sociale medier til at navigere under en valgkamp, er de ikke alene. Også politikerne har indtaget især Facebook og Twitter.

»Det er en stigende og veldokumenteret tendens. Som politiker oplever man, at man skal være på sociale medier. Der er et pres, fordi man potentielt kan vinde noget ved, at så mange mennesker som muligt ser og hører en,« fortæller Mark Blach-Ørsten.

Han er professor MSO ved Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab ved Roskilde Universitetscenter og forsker i politisk kommunikation.

Politikere er efterhånden fast inventar på Twitter og efterhånden også på Facebook.

Ved det kommende valg ser det endda ud til, at politikerne tager flere platforme i brug.

»Flere vil være på Facebook i år, men der vil også være flere på medier som Instagram, og vi kan så småt se, at politikere også begynder at få øje på Youtube,« fortæller Mark Blach-Ørsten.

»Eksempelvis har Mette Frederiksen (formand for Socialdemokratiet, red.) lavet videoer med Youtubere. Politikere kommer bredere og bredere ud fra valgkamp til valgkamp,« siger han.

LÆS OGSÅ: Forsker: YouTube er skyld i stigning i antallet af ’Flat Earthers’​

Partisoldaterne sidder klar på Twitter

Denne tendens afspejler sig også i forskernes forventninger til det kommende valg.

»Vi forventer, at brugen af sociale medier fortsat vil stige, så alle de borgere, der bruger internettet, også vil bruge sociale medier,« fortæller Jakob Linaa Jensen.

»Og så forventer vi en mere formaliseret deltagelse fra politikernes side, hvor de forsøger at hverve borgere online og eksempelvis bruge partisoldater til at kommentere på et medie som Twitter, når de store debatter ruller på TV. Det bliver et stort strategisk redskab« siger han.

Denne forventning vinder genklang hos Mark Blach-Ørsten:

»Partierne bruger en del af deres partistøtte på deres kommunikationsafdelinger – og selvom vi ikke ved præcis hvor meget, så er der ingen tvivl om, at de er meget opmærksomme på sociale medier.«

Bruger SoMe til at kompensere

Jo mere partierne satser på sociale medier, des mere professionelle bliver politikerne også til at bruge deres profiler og udmeldinger på især Facebook og Twitter.

Det er dog især de mere ukendte politikere, der er mest aktive på sociale medier.

De mest kendte politikere indtager i højere grad scenen i traditionelle medier for eksempel i TV-dueller, radioprogrammer og avisspalter.

Det viser et studie fra 2017, udgivet i det videnskabelige tidsskrift Journal of Information Technology and Politics, som Mark Blach-Ørsten har lavet sammen med to kollegaer.

»Det er stadig bedst at være på TV, for der er flest seere, og det har mest troværdighed. Men medmindre man er toppolitiker, er man sjældent på TV. De mere ukendte politikere må prøve at kompensere ved at være på flere sociale medier,« fortæller Mark Blach-Ørsten.

I studiet fandt de også en lille gruppe af politikere, der både var meget i de traditionelle medier og samtidig meget aktive på sociale medier.

De repræsenterer forskellige partier, men kommer primært fra Storkøbenhavn.

LÆS OGSÅ: Public service-medier er vigtige for vælgernes politiske viden

Rykker SoMe-stemmer?

Forskerne har dog svært ved at finde ud af, hvilken effekt det har, at partierne i stigende grad bruger sociale medier

»Facebook er det mest populære sociale medie under valgkampen, men samtidig det sværeste at styre. Hverken forskere eller politikere kan se folks private feeds, og vi ved ikke, hvad der styrer Facebooks algoritmer « fortæller Mark Blach-Ørsten.

Det betyder, at når en politiker sender en video eller et opslag ud på Facebook for at nå ud til potentielle vælgere, så ved hverken politikerne selv eller forskere, der undersøger det, hvilken effekt det har.

»Effekten af at være på sociale medier, i forhold til om folk kan lide en som politiker eller stemmer på en, er enormt svært at måle,« siger Mark Blach-Ørsten.

Nu kan det måske lyde, som om politikerne kaster penge og kræfter i et sort hul, når de bruger kampagnekroner på sociale medier uden at vide, om det har en effekt.

Men Jakob Linaa Jensen er dog ikke i tvivl om, at det har en eller anden form for effekt – vi kender den bare ikke præcist.

»På baggrund af vores valgrapporter tror vi, at sociale medier spillede en rolle ved sidste valg. Der er en effekt, men vi ved bare ikke, hvor stor den er, og hvad den præcis består i, fordi det er så svært at undersøge. Man kan sammenligne det med at lede efter sjældne atompartikler: Vi ved, de er der, men vi har svært ved at måle dem,« siger Jakob Linaa Jensen.

De sociale medier skaber nærdemokrati

På de sociale medier er der ikke kritiske journalister, som går politikernes udmeldinger efter i sømmene, ligesom der er på de traditionelle nyhedsmedier.

Man kunne tro, at politikerne benytter sig af chancen og bruger de sociale medier til at sprede falske påstande uden at blive stillet til regnskab.

Men de danske politikere holder sig faktisk i høj grad til sandheden, når de tweeter eller laver opslag på Facebook og andre sociale medier, siger Mark Blach-Ørsten:

»Det er min opfattelse, at danske politikere grundlæggende er meget troværdige på sociale medier og skriver eller deler ikke alt muligt fejlagtigt. Især ikke her op til en valgkamp, hvor de ved, at medierne overvåger deres profiler for at finde historier,« fortæller Mark Blach-Ørsten.

Af den grund ser Mark Blach-Ørsten ikke et problem i, at politikere via sociale medier har mere direkte adgang til borgerne.

Jakob Linaa Jensen er enig: Faktisk kan det ses som en positiv udvikling, at politikere i stigende grad bruger sociale medier til at kommunikere med borgerne.

»Internettet og de sociale medier er med til at øge kontakten mellem borger og politikere. Der er langt flere der interagerer med deres politikere i dag end tidligere, eksempelvis på Facebook. Det er en positiv effekt, og i et demokratisk perspektiv bringer det folk tættere sammen,« siger han.

LÆS OGSÅ: Bryd ud af Facebook-boblen: Sådan får du nyheder, der udfordrer dig

LÆS OGSÅ: Hvorfor er debatten på sociale medier så fuld af had?​

LÆS OGSÅ: Derfor er politikere immune overfor fakta