Gode advokater kan snakke uskyldige i fængsel

Hvis du en dag skal i retten, skal du sørge for at vælge en forsvarer, som argumenterer rigtig godt for din sag. Ellers kan det gå grueligt galt. Anklagere med en skarp tunge er nemlig så overbevisende i retslokalet, at de i ekstreme tilfælde kan snakke uskyldige i fængsel.

Det fortæller Maria Louise Staffe, der for nylig blev ph.d. fra Københavns Universitet på en afhandling om retoriske evner i de danske retssale.

»I mange sager skal man argumentere ud fra sandsynligheden for, at noget er sket. Hvis en god advokat er oppe mod én, som ikke har sans for retorikkens muligheder, risikerer man at få en uretfærdig kendelse. I yderste konsekvens kan en uskyldig blive dømt,« vurderer Maria Louise Staffe.

Resultatet ligger i ordene

Maria Louise Staffe er uddannet i at analysere udsagn og budskaber ved Retorik på Københavns Universitet. Hun har som den første i Danmark optaget og udskrevet de sagte ord under 10 vidt forskellige retssager om blandt andet vold, afpresning og handel med værdipapirer.

I otte sager faldt dommen ud til fordel for den, der var bedst til at bruge virkemidler fra retorikkens verden. I de sidste to sager var anklager og forsvarer retorisk set lige stærke. I begge sager blev resultatet af dommen delt.

Maria Louise Staffe har kigget på, hvordan advokaterne argumenterede for deres sag. I de udvalgte sager tabte den advokat, som kun henviste til loven, når han var oppe mod en advokat, som også talte mere alment til menneskets grundlæggende opfattelse af godt og ondt.

»Til sidst kunne jeg simpelthen se, hvem der ville tabe og vinde sagen, inden jeg fik dommen,« siger den nybagte ph.d. fra det juridiske fakultet i København.

Stærk retorik gav 2,5 millioner kroner

Det tydeligste eksempel oplevede Maria Louise Staffe i en sag fra Sø- og Handelsretten. En mand havde købt amerikanske it-aktier for 40.000 dollar gennem et investorfirma. Efter et år gik firmaet konkurs, og manden prøvede at få fat i sine aktier. Imens svingede værdien af aktierne op i 480.000 dollar.

Da manden efter flere års tovtrækkeri endelig fik sine aktier, var de styrtdykket og kun 35.000 dollar værd. Det fik manden til at sagsøge det konkursramte firma. Og selvom han aldrig kunne bevise, hvilken kurs han selv ville have solgt aktierne til, endte han med at få tilkendt hele 400.000 dollar i erstatning. Det svarede til små 2,5 millioner kroner

»Det er en sjov sag, fordi der juridisk ikke var noget at udsætte på, hvordan advokaterne greb sagen an. Men advokaten, som vinder sagen, bruger 'muligheden' som et ord, der går igen. Man skal have muligheden for et godt liv, muligheden for at vælge, muligheden for at sælge sine aktier, mens de er på højeste kurs - og man må ikke tage den mulighed fra os,« fortæller hun.

” I en juridisk tvist er der i teorien et symmetrisk styrkeforhold mellem parterne. Men i praksis er det anderledes, for det har stor betydning, hvordan advokaten fremlægger og argumenterer for sin sag - Maria Louise Staffe

God og dårlig etosMaria Louise Staffe har også undersøgt, hvem der var mest troværdig, vedholdende og karismatisk i retssalen. De egenskaber kaldes under ét for etos; et andet vigtigt element i retorikken.

»I sagen om aktierne havde taberen en meget dårlig etos. Der var et meget skævt retorisk styrkeforhold mellem advokaterne. Sagen viser virkelig, hvad retorik kan gøre af forskel, også i en dansk retssag,« siger Maria Louise Staffe.

Hun kalder det en vigtig hovedpointe, at retorikken påvirker en retssag, uanset om det er en straffesag, en sag om varemærker eller noget helt tredje.

Forbrydere kan slippe for fængsel

Maria Louise Staffe understreger, at retssager kan tippe begge veje. Det er ikke kun retorisk stærke anklagere, som kan få uskyldige dømt. Retorisk stærke forsvarere kan i nogle tilfælde også få forbrydere af krogen.

Du skal ikke regne med, at en advokat med et stemmebånd af guld altid kan snakke dig ud af fængslet eller sørge for en stor erstatning, selvom du har en dårlig sag. Men som regel vil en god advokat kunne give dig et lidt bedre resultat.

»Man kan ikke trylle, men man kan gøre meget. Hvis vi snakker en småkriminel, der har solgt hash, kan han nok ikke undgå straf, men advokaten kan måske gøre forskellen mellem betinget og ubetinget fængsel. Det kommer jo også an på, om modparten kan give noget modspil,« siger Maria Louise Staffe.

Sweateren skal strikkes færdig Det er Maria Louise Staffes oplevelse, at advokater generelt ved alt for lidt om, hvordan de argumenterer godt for deres sag.

Typisk har advokater en idé om, at hvis de bare fremlægger beviserne, så vil de automatisk få et godt resultat. De glemmer at argumentere ordentligt og føre dommerne ubesværet fra beviserne hen til konklusionen.

»Det svarer til at hive en masse får ind i retslokalet, barbere ulden af og forvente at dommeren kan se sweateren. Men her gælder det altså om at kunne karte, spinde og strikke sweateren, så den hænger ordentligt sammen,« forklarer Maria Louise Staffe.

Advokater tvivler på konklusionerne

Sys Rovsing er leder af advokaternes organisation. Hun mener, at Maria Louise Staffe kun fortæller, hvad advokaterne allerede selv er klar over.

»Jurister har altid vidst, at retorik var et virkemiddel, man skulle bruge. Og det er tydeligt, at gode advokater, der kan lide at føre en sag, også er gode talere og kan formulere sig godt,« siger Sys Rovsing, formand for Advokatrådet.

Sys Rovsing tvivler desuden på, at en dom bliver anderledes, selvom den ene advokat er markant bedre til at formulere sig. Hun peger på, at en stor del af en retssag er forberedt skriftligt i forvejen, og at »faktum og jura kan man ikke lave om på«.

Maria Louise Staffe pointerer, at retorikken også skal bruges inden selve retssagen, allerede når man laver skriftligt materiale og udformer processkrifter.

Retorik ind på jurastudiet

Indtil nu er ingen jurister blevet undervist i retorik, og selv gode advokater med ordet i deres magt arbejder på ren intuition og erfaring og kan ikke sætte ord på, præcis hvad de gør godt i retssalen.

Det skal Maria Louise Staffe forsøge at ændre på. Fra efteråret skal hun udbrede sin viden til de jurastuderende på Københavns og Aarhus universiteter. Det bliver første gang, man kan tage eksamen i retorik som et separat fag på jurastudiet.

Staffes ph.d.-afhandling bliver til sommer udgivet på det anerkendte forlag Thomson.