Ghettoer får indvandrere til at stemme
Hvis man samler folk fra samme land i samme kvarter, stiger chancen for, at de stemmer ved næste valg. Den overraskende positive effekt af ghettoer er netop afdækket af danske forskere.

Flere indvandrere samles i kø ved valgstederne, hvis de bor side om side i f.eks. en ghetto. Etniske danskere holder sig til gengæld oftere væk fra valgstederne, hvis de bor i ghettoer. (Foto: Colourbox)

Du kender fordommen: Indvandrere og efterkommere i ghettoer forskanser sig fra omverdenen og har let ved at lukke sig ude fra det danske demokrati og leve i et parallelsamfund.

Tanken er blevet brugt politisk som argument for at rive ghettoer ned, men nu viser det sig, at virkeligheden kan være en helt anden: Hvis indvandrere fra samme land samles i et boligområde, får det flere af dem til at stemme til danske valg.

Forskere fra Københavns Universitet har parret oplysninger i valgbøger med data fra Danmarks Statistik og fundet ud af, at en tyrker i et tyrkisk domineret boligområde stemmer mere end en tyrker, der bor langt fra sine landsmænd.

Med andre ord: For hver gang andelen af indvandrere fra samme land stiger i et boligområde, så stiger sandsynligheden for, at de stemmer til næste valg.

»Det er egentlig ikke så vigtigt, hvor stor effekten præcis er. Det interessante er, at koncentrationen af etniske minoriteter ikke har den negative indflydelse på valgdeltagelse, som alle har gået og troet.«

»Vi havde også selv forventet at finde en negativ effekt, men i stedet øger det altså sandsynligheden for, at hver enkelt person stemmer,« konstaterer Yosef Bhatti, ph.d.-studerende, der har lavet undersøgelsen sammen med sin kollega, professor Kasper Møller Hansen ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

Indvandrere skal være fra samme land

Det er en vigtig pointe, at den positive effekt kun sætter ind, når indvandrere bor sammen med folk fra deres eget oprindelsesland. Hvis en tyrker f.eks. bor sammen med somaliere, er der ingen effekt at spore.

Forklaringen går sandsynligvis på to ben:

Fakta

STIGNING I TAL

Den positive effekt af at have naboer fra samme land er målt statistisk.

Forskerne skriver i deres rapport, at hver gang antallet af indvandrere fra samme land i et område stiger med 1 procentpoint, så siger sandsynligheden for, at hver enkelt personer stemmer med 1,15 procentpoint. (Om procent og procentpoint, se boks i bunden af artiklen.)

Tallet skal ses som et gennemsnitstal ud fra tendenser i landet og er en rettesnor, som ikke bare kan ganges op. Det giver f.eks. ingen mening at konkludere, at man bare skal sætte 90 somaliere sammen og få dem alle til at stemme.

Forskerne kan ikke sige noget om, præcis hvor stor en gruppe indvandrere skal være, før den positive effekt sætter ind, men det ser ud til, at gennemsnitseffekten gælder ned til meget små grupper.

Vi stemmer alle sammen mere, når vi har et stærkt socialt netværk af folk, som ligner os selv. Danskere i områder uden indvandrere stemmer også mere end andre danskere.

Jo flere mennesker med din egen baggrund, des større chance for, at én af dem kan blive valgt ind i den lokale kommunalbestyrelse. Det gør det pludselig vigtigt at stemme, fordi man kan identificere sig med en kandidat.

Resultaterne kan formentlig overføres til valg til Folketinget.

»Vi har undersøgt stemmer afgivet til kommunalvalg, men effekten vil sandsynligvis stadig være der ved et folketingsvalg, fordi netværket generelt er afgørende for, om vi stemmer,« bemærker Yosef Bhatti.

Ghettoer ændrer lav til lidt højere

Selvom ghettoer ser ud til at øge indvandreres motivation for at stemme, så vokser træerne ikke ind i himlen.

Indvandrere er stadig den gruppe, som har sværest ved at slæbe sig hen til stemmeurnen. Hvor 67,7% af etniske danskere stemte til kommunalvalget i 2009, var tallet blot 36% for indvandrere og efterkommere.

Samtidig er mængden af stemmer afgivet fra folk i ghettoområder stadig de laveste i landet.

Fakta

VIDSTE DU

Etniske danskere stemmer faktisk modsat grupper af indvandrere med samme baggrund, nemlig lidt mindre, når de bor i ghettoområder.

Årsagen er formentlig den samme, som får indvandrere til at stemme mere, nemlig netværket. Det er typisk svagt for danskere i ghettoer.

»Men pointen er, at valgdeltagelsen ikke bliver lavere, fordi folk bor i ghetto. Indvandrere har generelt lav valgdeltagelse, og den ville have altså sandsynligvis have været endnu lavere, hvis de boede andre steder,« lyder det fra Yosef Bhatti.

Forskelligt fra land til land

Yosef Bhatti tilføjer, at andre faktorer også kan spille ind på valgdeltagelsen i ghettoer.

Når kun 1/3 af beboerne i Tingbjerg ved København stemmer, hænger det også sammen med, at mange er socialt udsatte, uanset om de er etniske danskere eller nydanskere.

De nye resultater stemmer fint overens med forskning fra England, men går mod andre resultater fra USA. Forskerne ved endnu ikke, hvorfor effekten ser ud til at være forskellig fra land til land. Det skal afdækkes af senere forskning på Københavns Universitet.

Undersøgelsen er anden del af en rapport til Integrationsministeriet samt Indenrigs- og Sundhedsministeriet om danskernes valgdeltagelse. Rapporten bygger på analyse af 2,3 millioner stemmer ved kommunalvalget i 2009.

Første del af rapporten viser bl.a., at efterkommere stemmer lige så lidt som indvandrere.

Før rapporten blev lavet, havde forskerne teorier om, at ghettoer både kunne få folk til at stemme mere og mindre. Yosef Bhatti og Kasper Møller Hansen skriver om:

Fakta

Teorier om effekten af ghettoer

PROCENT OG PROCENTPOINT

Procentpoint bruges til at beskrive en ændring i et procenttal.

Hvis renten f.eks. stiger fra 5% til 6%, er renten steget med 1 procentpoint. I dette tilfælde svarer det til 20% - hvilket illustrerer, at procent og procentpoint langt fra altid er det samme.

Procentpoint kan dog i nogle tilfælde være det samme som procent: Hvis en aktiekurs stiger fra 100 til 110, stiger den med 10 procentpoint og samtidig med 10%.

Negative effekter:

»På den ene side kan man forvente, at nydanskerne i områder med høj koncentration af nydanskere vil stemme mindre end andre nydanskere, fordi det geografiske netværk består af personer, som i gennemsnit deltager mindre end befolkningen generelt.«

»Det skyldes, at områder med høj koncentration af nydanskere også har en høj koncentration at lavere uddannede, arbejdsløse og i den hele taget mere socialt marginaliserede, men også at det politisk informationsflow i disse geografiske områder kan være mere rettet mod det oprindelige hjemland end mod det danske. Modsat vil nydanskerne, der bor i et område med en høj koncentration af etniske danskere, blive stærkt påvirket af normen om at stemme.«

Positive effekter:

»På anden side kan man også forestille sig, at en høj koncentration af nydanskere vil virke mobiliserende, fordi netværket mellem nydanskere internt er stærkere end mellem nydanskere og danskere. Endnu vigtigere kan en kritisk masse med en given etnicitet føre til, at nydanske kandidater stiller op, hvilket igen styrker incitamentet til at stemme.«

Mere i rapporten 'Valgdeltagelsen og de sociale netværk - multivariat analyse af den kommunale valgdeltagelse 2009 baseret på registerdata'

Ugens Podcast

Lyt til vores ugentlige podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.



Det sker