Georg Gearløs-brille gør lamme i stand til at tegne med øjnene
'Eyewriter' er en dims, som gør lamme i stand til at tegne ved blot at bevæge øjnene. Manualen findes på internettet, så man selv kan bygge kopi.

Udover brillekonstruktionen, man kan se på tegningen, består The Eyewriter af software til et særligt tegneprogram.

(Tegning:F.A.T lab)

Udover brillekonstruktionen, man kan se på tegningen, består The Eyewriter af software til et særligt tegneprogram. (Tegning:F.A.T lab)

Billige solbriller, et kamera fra Playstation 3 og et stykke software er hovedkomponenterne i en opfindelse, der gør det muligt at tegne på en computerskærm kun ved at bevæge øjnene.

Opfindelsen er lavet af en kunstnergruppe som en gave til deres ven, den tidligere graffitikunstner Tony Quan, der lider af sygdommen ALS.

ALS er en sjælden type sklerose, der lammer hele kroppen, og i sidste ende kan resultere i at kun øjnene kan bevæge sig.

Som at trække vejret på ny

På et hospital ligger Tony Quan i en seng og kommunikerer med omverdenen gennem et system, der gør det muligt for ham at stave sig frem til ord.

Men den tidligere kunstner savnede at tegne. Hans kunstnervenner tog derfor i sommerhus i en uge for at prøve at løse problemet og lavede for 50 dollars en dims, de kalder for The Eyewriter.

Et par briller, der gør det muligt at tegne på en computerskærm, kun ved at bevæge øjnene.

Efter at have prøvet brillerne for første gang skrev Tony Quan:

»Jeg har ikke tegnet noget siden 2003. Det her føles som den første gang, jeg trækker vejret, efter at være blevet holdt under vandet i fem minutter.«

Fri teknologi

Eyewriter består grundlæggende af to påfund. Det ene er en hjemmelavet øjensensor, som er sat fast på et brillestel. Den anden er et nyt tegne-software til computeren, som er konstrueret, så øjenbevægelser ved hjælp af registrering af pupillens bevægelser, kan styre curseren.

Tony Quan har lavet grafitti under navnet Tempt. Ved hjælp af The Eyewriter laver han sit gamle "tag" i sit tegneprogram på computeren og kunstnervennener projicerer samtidig hans "tags" op på mure i Los Angeles . (Foto:F.A.T. Lab)

Konstruktionsvejledningen ligger på hjemmesiden www.eyewriter.org og er frit tilgængelig, også kaldet open source. Det vil sige, at det software, der skal bruges for at få computeren og brillerne til arbejde sammen, er offentlig, og at man i princippet kan bygge videre på det.

Kunstnergruppen bag The Eyewriter får i denne uge en pris og et legat på festivalen Ars Electronica i Linz, som nu i 27 år har bygget bro mellem kunst og elektronik.

Se Tony Quan bruge The Eyewriter her:

Skaber motivation

For handicappede er der et stort potentiale i The Eyewriter, mener Tony Brooks, lektor ved Esbjerg Institute of Technology, Aalborg Universitet.

Det her føles som den første gang, jeg trækker vejret, efter at være blevet holdt under vandet i fem minutter«

Tony Quan

Han har i mere end 30 år arbejdet med sensorbaserede interaktive systemer for handicappede. Efter at have set videoen med den ALS-ramte Tony Quan forklarer han:

»Tony Quan har sikkert øvet sig længe, for det tager noget tid at vænne sig til at tegne med øjnene, det er nemlig meget svært at styre. Men i det øjeblik han glemmer alt det, han skal lære om at styre med øjnene og faktisk føler han tegner, så bliver han motiveret, og det betyder også, at han træner hjernen og måske sløver sygdommen,« forklarer Tony Brooks.

Tony Brooks er glad for, at projektet er open source.

»Open source er helt klart den rigtige måde at gøre det på. Det gør det muligt at tilpasse og bygge videre på teknologien til forskellige handicappede, der ville bruge The Eyewriter. Det er ofte meget individuelt, hvordan det kommer til at fungere bedst,« siger han.

Open source er en god mulighed for ny udvikling af hjælpemidler for en relativt overset sygdom som ALS, mener forskeren. 100-150 danskere får årligt sygdommen ALS, hvilket betyder, at det betragtes som en sjælden sygdom.

Forskning i sjældne sygdomme

Hjerneforsker Jens Bo Nielsen, professor ved Institut for Idræt, Københavns Universitet, er enig i, at open source-udvikling kan være en mulighed for udvikling af redskaber, der er billige og kan masseproduceres.

»Interessen i forskning for sådan en sjælden sygdom som ALS er begrænset. For eksempel tiltrækker hjerneblødninger mere opmærksomhed fra læger, fra tidsskrifter og i industrien, fordi det angår en langt større gruppe,« forklarer han.

Om projektet

Eyewriter er udviklet af kunstgrupperne F.A.T lab, OpenFrameworks og GraffitiResearchLab.

Projektet er støttet af Notimpossiblefoundation.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk