Gemmer Jelling-egnen på ukendte vikingeskatte?

Hundene slap løs! Sådan har råbet måske gjaldet fra en hundefører engang i 900-årene, da en rem brast for ham og et jagthundekobbel slap fri af det fornemme seletøj omkring 10 kilometer sydvest for Jelling.

Ja, netop måske, for ret beset ved vi næsten intet om hændelsesforløbet. Vi ved dog så meget, at et hundeseletøjsbeslag senere blev fundet på stedet.

Stykket er, med de tilhørende ornamenterede U-formede beslag, 13 centimeter langt og støbt i bronze med indlægninger af sølv eller niello. Det centrale stykke består af to fugleformede figurer, som begge har bagvendte, plastisk udformede hoveder.

Dekorationen synes at være i Jellingstil, hvilket placerer den i 900-årenes første halvdel. Ved beskrivelsen i museumsprotokollen var der tre U-formede bøjler, i 1957 var der to tilbage.

Beslaget blev 16. april 1881 indsendt af amtmand Nutzhorn i Vejle til Det kongelige Museum for nordiske Oldsager (siden 1892: Nationalmuseet), hvor det stadig befinder sig.

Fundet gav en dusør på fem kroner

Genstanden var fundet på Anders Christensens »til græs udlagte mark« i Lille Lihme nær Nørup, vest for Vejle. Med den formulering må man tro, at det er fundet ved forårspløjningen eller ved tilsåningen af marken.

Anders Christensen fik tre dage efter via amtet tilsendt en dusør på fem kroner og blev oplyst om, at han ville blive yderligere belønnet, hvis han kunne finde »de flere formentlig til beslaget hørende stykker«. Der blev dog ikke indsendt mere af finderen.

Da beslaget blev fundet, vidste man ikke, hvad det havde været brugt til. Der fandtes ganske enkelt ikke nogen paralleller. Efter museumsprotokollens nøgterne genstandsbeskrivelse foreslås det lidt tøvende, at det muligvis havde indgået i en kæde til et drikkehorn.

Fandt skeletter fra hunde og heste

Først mange år senere gav et helt usædvanligt gravfund et afgørende spor. Danmarks rigeste skibsbegravelse blev i 1934-35 udgravet ved Ladby nær Kerteminde, hvor aftrykket af det højoverdækkede, klinkbyggede skib stadig kan beskues (se Skalk 1995:1).

Her skal det kort nævnes, at der ikke fandtes rester af den begravede mand. Han er ved en senere plyndring blevet fjernet, måske også hans sværd. Til gengæld var der rester af et rigt udstyr med blandt andet skjold og pilespidser, hesteseletøj og stigbøjler, samt flere andre fine ting.

Særligt interessant i denne sammenhæng er rester af skeletter fra mindst 4 hunde og hele 11 heste. Nær hundene fandtes forskellige, delvis forgyldte bronzedele, som må have indgået i et sæt hundeseletøj.

Blandt andet ringe og et såkaldt håndstykke eller drejeled, som samlede remmene fra flere hunde og koblede dem til den strop, som lå om hundeførerens hånd. Dette samlestykke er et ypperligt stykke arbejde.

Der kan stadig gøres gode fund i arkivskufferne

Ved Knud Thorvildsens fremlæggelse i bogform af Ladbyfundet 1957 fangede Lille Lihme-beslaget hans opmærksomhed som en nær parallel til beslaget fra Ladby. Hermed var funktionen af beslaget indkredset, men herved blev det.

Det jyske fund synes ikke siden at have vakt opmærksomhed blandt fagfolk, hverken dets funktion eller fundstedet. En usædvanlig genstand fra vikingetiden i Jellings opland, ikke langt fra Ravningbroen (se Skalk 1998:5), bør tildrage sig opmærksomhed.

I hvert fald i dag, hvor man ikke blot interesserer sig for det enkelte fund, men også ofte for kulturlandskabet omkring det, hvorved man søger at forstå større sammenhænge. Findestedet blev i 1881 ikke oplyst så nøjagtigt, at det kunne kortafsættes på fundtidspunktet.

Derfor er det heller ikke med på vore dages digitaliserede kort med samtlige stedfæstede fund fra oldtiden. Der kan altså stadig gøres gode fund i museernes papirfyldte arkivskuffer; ikke alt er digitaliseret.

Fundets karakter er indtil videre uafklaret

Takket være beredvillig indsats fra Nørup Lokalarkiv kunne det hurtigt afgøres, hvilket matrikelnummer, Anders Christensen havde ejet i Lille Lihme, så nu er fundstedet omtrentligt lokaliseret, og når tiden og vejret er velegnet, vil Vejle Museum gå videre med sagen.

Fundets karakter er nemlig indtil videre uafklaret. Det kan selvfølgelig være et enkeltfund, som antydet i indledningen, altså et i bogstavelig forstand tabt stykke, men man har lov til at håbe på mere. Det kan også stamme fra en rig bebyggelse, eller endda fra et gravfund.

Knud Thorvildsen var opmærksom på, at der fandtes fire lænker, sandsynligvis hundelænker, fra Norge og Sverige. Interessant nok stammer de alle fra gravfund, vel at mærke prægtigt udstyrede skibsbegravelser tilknyttet de allerøverste lag i samfundet: Oseberg, Valsgärde og Vendel (i to grave).

De to sidstnævnte lokaliteter er lidt ældre end vikingetiden, men fælles for alle fem skibsgrave er, at et fornemmere selskab kan man ikke tænke sig.

Det er nærliggende at tænke på herskabsjagter

Ladbybeslagets optræden sammen med flere hundeskeletter viser, at det har indgået i et remarrangement til et hundekobbel.

Det er nærliggende her at tænke på de herskabsjagter, som er velbeskrevne fra middelalderen, men som vi ikke ved meget om fra tidligere tider i Danmark, ud over at falken har spillet en rolle i jagten (se Skalk 1994:1).

Bayeux-tapetet fra 1060'erne er en undtagelse. Her ser man i den mildest talt fabulerende underfrise blandt meget andet en jagtscene, hvoraf størsteparten er gengivet i toppen af artiklen: En hornblæsende mand til fods holder to hunde i en fælles rem; man ser deres halsbånd.

Foran dem springer yderligere to hunde, tilsyneladende uden halsbånd, og foran dem igen er en femte hund (med halsbånd) ganske tæt på byttet, et gedelignende dyr. En sjette hund er fra højre sprunget i struben på dyret.

Til højre herfor (ikke gengivet i denne artikel) ses to halsbåndbærende hunde løbe til, efterfulgt af en sværdsvingende rytter. I alt indgår en hest, to mænd og otte hunde i den levende gengivne jagtscene.

Under alle omstændigheder har Lille Lihme-drejeleddet siddet på remmen til et hundekobbel, og ejeren har bestemt ikke hørt til de ringeste, for nu at udtrykke det på jysk.