En særlig sætning i 350 år gammelt brev vækker opsigt blandt sprogforskere  

I 1672 sejlede et dansk skib over Atlanten for at kolonisere tre ubeboede øer i det caribiske hav. Ombord var en dansk styrke ledet af handelsmanden Jørgen Iversen, som blev den første guvernør på De Dansk Vestindiske Øer.

Ni år efter ankomsten til de caribiske øer skrev Jørgen Iversen et brev til direktionen i Vestindisk-guineinsk Kompagni i København.

I brevet skriver guvernøren blandt andet, at de slavegjorte afrikanere, der blev tvangsanbragt i den danske koloni, forestillede sig at vende tilbage til deres hjemlande i efterlivet.

Han citerer en sætning, som han har overhørt nogle af dem sige på et sprog, der ikke fandtes noget andet sted i verden.

»Mij dodte, mij loppe, in mijn lande,« lyder citatet i Jørgen Iversens brev.

Det betyder: »(Hvis/når) jeg dør, løber jeg hjem til mit eget land.«

Sætningen fra 1681 er den hidtil ældste dokumentation for, at de europæiske kolonister og den slavegjorte befolkning i Dansk Vestindien i løbet af få år udviklede et fælles sprog - et såkaldt kreolsprog.

Citatet er dermed et vindue til den allertidligste fase af et nyt sprogs udvikling.

»Vi viser, at en tidlig form af det dansk-vestindiske kreolsprog ’carriols’ eksisterede allerede indenfor de første 10 år efter, at danskerne koloniserede St. Thomas. Det er spektakulært at finde en så tidlig kilde,« siger Kristoffer Friis Bøegh, der er postdoc på Utrecht Universitet i Holland.

Kristoffer Friis Bøegh og kollegaer fra Aarhus Universitet har opdaget sætningen i en original udgave af guvernørens brev, som findes i en digitaliseret udgave på Rigsarkivet.

»Indenfor lingvistik er det helt centralt at finde ud af, hvordan nye sprog opstår og udvikler sig. Her har vi dokumentation fra den helt tidlige periode i et nyt sprogs udvikling,« siger forskeren, der er førsteforfatter på en analyse af sætningen, som er publiceret i Journal of Pidgin and Creole Languages.

Sætningen får stor international opmærksomhed

Opdagelsen af sætningen »Mij dodte, mij loppe, in mijn lande« i brevet fra 1681, har vakt så stor opsigt i faglige kredse, at de danske forskeres videnskabelige artikel har været den mest læste i det internationale tidsskrifts i de seneste tre måneder.

En begejstret fagfælle er den hollandske lingvist Cefas van Rossem, der forsker i nederlandskbaserede kreolsprog.

»Det er fantastisk at finde en så tidlig nedskreven sætning på carriols. Vi vil gerne så tæt på et sprogs begyndelse som muligt for at forstå, hvordan det opstod. Denne sætning er en vigtig brik i puslespillet,« siger Cefas van Rossem, der er tilknyttet sprogforskningsinstituttet Meertens Instituut i Amsterdam.

Han gør opmærksom på, at Jørgen Iversen muligvis har skrevet sætningen med tydeligere nederlandsk aftryk, end den blev udtalt af den slavegjorte befolkning.

»Der er ingen tvivl om, at sætningen er autentisk. Men skribenten talte vist flydende nederlandsk, og eftersom der ikke fandtes et carriolsk skriftsprog på det tidspunkt, er det muligt, at det smittede af, da han forsøgte at skrive den ned,« siger han.

Sproget carriols, som kun blev talt i Dansk Vestindien, er det bedst dokumenterede nederlandskbaserede kreolsprog. Det skyldes blandt andet, at det blev brugt og nedskrevet af tyske og danske missionærer, der rejste til Dansk Vestindien for at kristne den slavegjorte befolkning. Der findes ligefrem en carriolsk ordbog og en bog over carriolsk grammatik.

»Det er en fascinerende historie om et sprog, der blev brugt, dokumenteret og beskrevet igennem 300 år, før det uddøde,« siger Kristoffer Friis Bøegh.

Kreolsproget carriols, der er baseret på nederlandsk, udviklede sig i løbet af den danske kolonitid til at blive det dominerende sprog, der blev talt af både de slavegjorte med afrikansk afstamning og europæerne i Dansk Vestindien.

Sætningens opbygning understøtter sprogteori

Sætningen i guvernørens brev er et typisk eksempel på en tidlig fase i udviklingen af et nyt kreolsprog, konkluderer de danske forskere i deres analyse.

Kreolsprog er blandingssprog, der opstår, når mennesker fra forskellige lande med forskellige modersmål mødes.

Sætningen, der blev citeret af Jørgen Iversen blot ni år efter danskernes ankomst til de hidtil ubeboede øer, understøtter ifølge forskerne en kendt teori om, hvordan kreolsprog opstår.

Teorien siger, at de nye sprog opstår hurtigt og spontant uden hensyntagen til grammatiske regler i situationer, hvor mennesker, der ikke taler samme sprog, har brug for at kommunikere her og nu.

»Kreolsprogs udvikling viser os, at mennesker på tværs af sproglige, kulturelle og geografiske skel har tendens til at vælge lignende sproglige løsninger, når de står over for kommunikative udfordringer. De trækker på nogle af de samme ressourcer,« siger Kristoffer Friis Bøegh.

Nyfunden sætning har typiske kreolske træk

Sætningen ‘Mij dodte, mij loppe, in mijn lande’ har grammatiske træk tilfælles med andre kreolsprog, fortæller Kristoffer Friis Bøegh.

»Vi ser mønstre, som går på tværs af de forskellige kreolske sprog. Man tager ord fra kildesproget, som i dette tilfælde er nederlandsk, og bruger dem som byggeklodser på en ny måde, så grammatikken bliver helt anderledes,« forklarer han.

I citatet i guvernørens brev mangler ordene 'hvis' og 'når'. Oversat til dansk står der kun: »…jeg dør, løber jeg hjem til mit eget land.«

»Det er ikke usædvanligt for nye sprog i den tidlige fase, at ord som 'hvis' og 'når' er udeladt,« siger Kristoffer Friis Bøegh.

Ordet 'loppe' er et andet tegn på, at sætningen er en tidlig variant af et kreolsk sprog. 'Loppen' betyder ’at gå’ på nederlandsk.

»Det er et mønster, at man på kreolske sprog bruger verber, der beskriver en generaliseret betydning af at bevæge sig,« siger Kristoffer Friis Bøegh.

Ordet ’mij’ i sætningen ’Mij dodte, mij loppe, in mijn lande’ er et tredje tegn på, at sætningen blev sagt på et kreolsprog, der var ved at opstå i Dansk Vestindien.

’Mij’ er det personlige pronomen for ’jeg’ på carriols. Men på nederlandsk betyder ’mij’ ’mig’ eller ’mig selv’.

’Jeg’ hedder ’ik’ på nederlandsk.

»Det er også et træk, man ofte ser i kreolsprog, at en form bruges i flere grammatiske funktioner som både nominativ- og akkusativform,« siger Kristoffer Friis Bøegh.

Ingen tvivl om, at sætningen er autentisk

Carriols udviklede sig med tiden til at blive det dominerende sprog i Dansk Vestindien. Det gik fra kun at være et talesprog til også at være et skriftsprog, fortæller den hollandske sprogforsker Cefas van Rossem.

»Nogle af ordene i Iversens sætning er anderledes, end vi ser i kilder fra 1800-tallet, hvor carriols var bredt udbredt på de danske vestindiske øer,« bemærker han.

Carriols var udbredt på de tre øer Sankt Thomas, Sankt Croix og Sankt Jan indtil omkring år 1848, hvor slaveriet blev ophævet. I løbet af 1800-tallet blev sproget erstattet af lokalt engelsk og engelsk-kreolsk. Den sidste taler af carriols gik bort i 1980’erne.