I hvidbogen "Åbne fodboldbaner i dagtimerne - igangsættelse af motionstiltag for inaktive grupper" beskriver forskerne en lystbetonet træningsform, der har bred appel til alle socialgrupper, har høj intensitet og er enkel at organisere.
Hvidbogen, der udkommer i dag, giver også 20 anbefalinger til, hvordan man ude i kommunerne kan gribe konkrete sundhedsfremmende tiltag an.
Handling og ikke kun snak
En netop offentliggjort befolkningsundersøgelse i Region Midtjylland om livsstil og helbred konkluderer, at der indenfor de sidste fem år er blevet flere overvægtige voksne danskere, og at kampagner og rådgivning ikke er tilstrækkeligt til at vende udviklingen.
»Der skal ske noget konkret, der hvor folk er, hvis vi skal gøre os håb om at få gang i de alt for mange inaktive danskere. I hvidbogen giver vi derfor landets kommuner værktøjer til at opstarte succesfulde motionsprojekter med "udsatte" og "ophængte" borgere,« siger lektor Laila Ottesen, den ene af forskerne bag den nye hvidbog.
Hvidbogens i alt 20 anbefalinger retter sig både mod den praktiske afvikling af træningen, dannelse af netværk og social kapital, samt de organisatoriske rammer for motionsprojekter med en intens, lystbetonet og netværksdannende holdsport som fodbold.
Fokus på lystbetonet motion snarere end sundhedsmål
På Institut for Idræt på Københavns Universitet har man gennem en årrække forsket i fodboldspillets gavnlige effekter.
\ Fakta
Det er forskerne Birgitte Rejkjær Krustrup, Stine Frydendal Nielsen og Laila Ottesen der står bag Hvidbogen "Åbne fodboldbaner i dagtimerne - igangsættelse af motionstiltag for inaktive grupper" - Hvidbog om sundhedsfremme i kommunalt regi.
Her har studier vist, at fodbold er en både intens og alsidig motionsform med mange forskellige sundhedsmæssige effekter.
»Ved at måle puls og løbepensum på projektdeltagerne har vi konstateret, at intensiteten er høj under fodboldtræning, også når utrænede voksne spiller på et lille græsareal bag en skole, og det gør ingen forskel om der er mødt 4 eller 10 op til træning. Det giver kommuner og fodboldklubber mange muligheder for organisere effektiv fysisk træning,« siger master i Idræt og Velfærd Birgitte Rejkjær Krustrup.
»Samtidig viser vores forskning, at fodbold har store sociale og netværksdannende kvaliteter. Gennem fodboldspillets leg og samvær har man mulighed for at skabe et fællesskab omkring en lystbetonet motionsaktivitet snarere end et sundhedsmål. Det har betydning for om man bliver ved med at motionere,« siger Birgitte Rejkjær Krustrup.
Fodbold i dagtimerne som pilotforsøg
På baggrund af forskernes viden om fodbold som motionsform gennemførte forskerne i 2009 to motionsprojekter i Vanløse og Skovlunde med henholdsvis frokostfodbold (kl. 12.00-12.30) og eftermiddagsfodbold (kl. 13.30-14.30) på kommunale fodboldbaner, der alligevel lå ubrugte hen i dagtimerne.
»I vores undersøgelser lod vi implementeringsstrategi og design for pilotprojekterne følge to forskellige veje - en forvaltningsvej (top-down) og en lokaludvalgsvej (bottom up). Valget af vej viste afgørende forskelle i forhold til rekruttering, deltagelsesniveau og forankring af projekterne, og det er den viden kommunerne nu kan få i hvidbogen,« siger Laila Ottesen.
\ Fakta
Hvidbogen er støttet af TrygFonden og giver blandt andet 20 konkrete anbefalinger vedrørende praktisk afvikling, sociale aspekter og de organisatoriske rammer til de af landets kommuner, der vil tilbyde en intens, lystbetonet og netværksdannende holdsport til inaktive borgere.
Hvidbogen konkluderer blandt andet, at fodboldspil kan organiseres som intens træning for utrænede og fodboldmæssigt uerfarne borgere selv med få deltagere på hvert hold og på mindre græsarealer.
Den viser også, at målgruppen bør være homogen hvad angår køn, alder, erfaringsniveau og interesse for konkurrence, og der skal afsættes tid til det sociale samvær for at sikre dannelse af netværk og social kapital.
Når det gælder de organisatoriske rammer, så er det afgørende at have en lokalt forankret styregruppe, der udtænker rekrutteringsstrategi, finder nære faciliteter og samarbejder med lokale institutioner og foreninger.
»Vi ved, at fodbold har en kraftig appel til alle socialgrupper. Og vi håber, at hvidbogens 20 anbefalinger vil gøre det lettere for kommuner og lokale idrætsforeninger at udnytte fodboldspillets sundhedsfremmende potentiale. Der skal i hvert fald konkret handling til, hvis kommunerne vil knække fedmekurven,« afslutter Laila Ottesen.
Artiklen er lavet i samarbejde med Det Naturvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.
\ Hvidbogens 20 anbefalinger
Praktisk afvikling af motionsfodbold
- Fodbold kan bruges som en effektiv gruppebaseret træningsaktivitet for utrænede voksne mænd og kvinder uanset tidligere idrætserfaringer.
- Træningen organiseres udendørs på græs eller kunstgræs ved spil til 2 små fodboldmål eller keglemål.
- Fodboldspillets intensitet er høj uanset hvor mange der deltager, hvis banens størrelse reguleres efter antallet af spillere (4 m lang og 3 m bred per deltager; f.eks. spilles 4:4 på en 32 m lang og 24 m bred bane).
- Træning i form af småspilskampe kan afvikles på eksisterende fodboldbaner med 50-75 spillere ad gangen, men kan tillige gennemføres på mindre græs- og parkarealer.
- 1½-2 timers fodboldtræning om ugen (2x45 eller 2x60 min) giver markante eff ekter på kardiovaskulær og muskuloskeletal fitness og virker som en bredspektret forebyggelse af livsstilssygdomme.
- Der bør være en træner/holdleder til stede når træningen arrangeres for nybegyndere og deltagere, der ikke er vant til fysisk aktivitet. Det er bl.a. træneren/holdlederen der sammensætter jævnbyrdige hold.
Dannelse af netværk og social kapital
- Vælg holdbaserede motionsaktiviteter der appellerer til sjov, lyst og deltagerkontakt, idet disse elementer skaber gode forudsætninger for udvikling af netværk og social kapital.
- I interventionsprojekter bør tilstræbes mulighed for at afvikle træning i homogene grupper, vedrørende køn, alder, erfaringsniveau og interesse for konkurrence.
- Det anbefales at fodboldtræning for utrænede og uerfarne gennemføres med instruktør, som har pædagogiske kompetencer og forståelse for de dynamiske processer i en gruppe.
- Før, under og/eller efter træning bør der være tid til og rammer for deltagernes historiefortælling om dem selv og deres fælles oplevelser, da dette er udgangspunktet for bonding og bridging.
- Træningernes hyppighed skal svare til gruppens størrelse og kontinuiteten i fremmødet for at give god mulighed for at spillerne genser hinanden og udvikler netværk. I praksis er 2-3 faste ugentlige træningstider bedre end 5.
De organisatoriske rammer
- Der bør indsamles grundig viden om lokalsamfundets borgere, lokaliteter og netværk før motionsprojekter sættes i værk.
- Den geografi ske placering af træningsprojekter skal vælges med omhu, idet nærhed og tilgængelighed har stor betydning for målgrupperekruttering og fremmøde.
- Træningsfaciliteterne skal ligge helt tæt på brugerne - og motion i arbejdstiden kan med fordel ligge på eller i umiddelbar nærhed af de deltagende virksomheder.
- En styregruppe med repræsentation fra alle strukturelle niveauer skal nedsættes fra projektstart, herunder borgere/brugere med lokal forankring, forvaltninger, kommunale medarbejdere med brugerkontakt og lokaludvalg/-råd.
- Styregruppen bør indgå tværgående samarbejdsrelationer f.eks. på tværs af forvaltninger.
- Rollefordeling i styregruppen skal være klar og tage udgangspunkt i og respektere de involverede parters kompetencer. Der skal udarbejdes en handleplan fra start, som derefter skal kunne revurderes undervejs.
- Formelle netværk (f.eks. lokaludvalg/-råd) samt kommunalt ansatte med direkte borgerkontakt (f.eks. jobcenterledere, sagsbehandlere) kan med fordel benyttes i rekrutteringsarbejdet, da lokale institutionelle netværk udvikler netværk på borgerniveau.
- Det er en fordel med personlig kontakt til målgruppen i rekrutteringsfasen.
- Rekrutteringsstrategien bør indtænke de fordele, der er ved homogenitet i målgruppen og tilbyde træning til meget specifikke grupper. F.eks. "kvindelige sofakartofler er uden tidligere fodbolderfaring".
