Forskningsfriheden er til debat igen
Flere forskere har oplevet, at deres forskning er blevet manipuleret af ministerier og styrelser. Ledelsesstrukturen kritiseres.
forskningsfrihed forskning gylle gate universitet

Flere forskere i Danmark har oplevet politisk pres og indblanding, når de laver forskning for ministerier og styrelser. (Foto: Heine Pedersen/Københavns Universitet)

Danmark ligger lavt i målinger på forskningsfrihed i EU. Det kunne Videnskab.dk fortælle i efteråret.

Nu er debatten om forskningsfrihed på universiteterne igen blusset op.

Fredag kunne Politiken berette om flere forskere, der har oplevet, at de har været udsat for politisk pres.

Politiken har spurgt 5.000 forskere, hvoraf 1.200 har udført forskning for ministerier eller styrelser. Af de 1.200 svarer knap 8 procent, at de »har oplevet, at ministerier eller styrelser ændrer i den endelige rapport, så væsentlige tal, grafer eller konklusioner er blevet udeladt i den endelige, offentliggjorte udgave af rapporten,« skriver Politiken.

Undersøgelsen kommer i kølvandet på flere opsigtsvækkende historier om forskning, der er blevet kritiseret for indblanding og censur fra ministerier og styrelser, blandt andet den såkaldte Gylle-gate fra 2016, hvor det kom frem, at Miljø- og Fødevareministeriet havde fordrejet forskningsresultater før vedtagelsen af Landbrugspakken.

Minister: Lovgivningen er på plads

Danmark har tidligere fået bundplacering i en engelsk undersøgelse af akademisk frihed i EU-landene.

Det var især lovgivningen, der gav Danmark den dårlige placering.

»Det er tydeligt, at retsbeskyttelsen af akademisk frihed fortsat ikke er tilstrækkelig i Danmark,« sagde forskeren bag undersøgelsen, professor Terence Karran fra University of Lincoln, dengang til Videnskab.dk.

»Loven siger, at det er universiteternes ansvar at beskytte den akademiske frihed, formuleret som 'forskningsfrihed', men den siger ikke hvordan. Der ligger selvfølgelig en værdi i at skrive det ned, men hvis det ikke bliver håndhævet, betyder det ingenting,« forklarede Terence Karran.

Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind sagde dengang, at han noterede sig kritikken med interesse, men at Universitetsloven sikrer forskerne forskningsfrihed.

I forbindelse med Politikens undersøgelse siger Søren Pind til Politiken, at »de lovgivningsmæssige rammer for at sikre forskningsfriheden er på plads«, og at det er ledelsen på universiteterne, der har ansvaret.

Ledelsesstruktur er problemet

Professor emeritus Heine Andersen fra Sociologisk Institut, Københavns Universitet, udgav i 2017 en bog om forskningsfrihed i Danmark, hvor han kritiserede forholdene for danske forskere. Du kan læse et uddrag af bogen her.

Ifølge Heine Andersen er problemet de økonomiske og ledelsesmæssige rammer på universiteterne.

»I denne sammenhæng er det den økonomiske klemme, myndighederne har på institutionerne,« siger Heine Andersen til Videnskab.dk, og peger på, at universiteterne er for afhængige af bevillinger fra ministerier og styrelser.

Det andet, han peger på, er ledelsesstrukturen, som ifølge Heine Andersen er for topstyret. Han efterlyser højere grad af demokrati internt på universiteterne, hvor forskerne skal kontrollere ledelsen.

»Ledelsen lever ikke op til sit ansvar om forskningsfrihed,« siger han.

Noget af det, der ifølge Heine Andersen har skabt en problematisk ledelsesstruktur, er også ansættelsestryghed. Han mener, det er for let at fyre folk.

»Hvis man virkelig skulle have uafhængig forskning, så skulle man have tryggere ansættelsesforhold. Man kan sammenligne det med domstolene. Ville man kunne stole på domstolene, hvis man fyrer dommere, hvis de kom med upopulære domme? Det er det samme problem man har med forskning. Der skulle være langt større tryghed i ansættelser,« siger Heine Andersen.

Han er da heller ikke overrasket over Politikens resultater.

»Man skal tage sådan nogle surveys med et gran salt, men det er udtryk for en tendens, som er bekymrende,« siger han og tilføjer:

»Det er ikke overraskende, og det er noget, som jeg og flere andre har peget på længe.«

Rektorkollegiets formand: »Vi kan komme langt med klare aftaler«

Formanden for Rektorkollegiet og rektor på DTU Anders Bjarklev er ikke enig i Heine Andersens kritik.

»Jeg oplever generelt at universiteterne leverer rigtig gode resultater, og der er høj grad af tilfredshed blandt medarbejderne. Vi bruger rigtig mange kræfter at have god tæt dialog, så synspunkter kommer frem. Derfor performer vi godt. Og det betyder, at vi kan uddanne nogle af verdens dygtigste kandidater og  tiltrække forskere fra hele verden«, siger Anders Bjarklev til Videnskab.dk

Han udtrykker dog bekymring over resultaterne af undersøgelsen. 

»Jeg anerkender bestemt, at det er et problem, at der er en række forskere, der har de oplevelser. Det er et problem, vi skal tage fat på,« siger han.

»Der er ingen af os, der kan være tilfredse med, at nogle har denne oplevelse. Det betyder jo, at der stilles spørgsmålstegn ved værdien af den forskning, vi leverer.«

Anders Bjarklev mener, problemet ligger i aftalerne med de pågældende ministerier og styrelser.

»Vi skulle nok have været endnu bedre til at lave krystalklare aftaler. Det har vi ikke været så gode til, som vi skulle have været. Det skal vi blive bedre til,« siger han og fortsætter:

»Jeg tror på, at vi kan komme et langt stykke vej med klare aftaler. Og vi kan komme rigtig langt ved at diskutere disse problemstillinger igennem.«

Sektorforskning blev slået sammen med universiteterne

Claus Emmeche, lektor ved Institut for Naturfagenes Didaktik ved Københavns Universitet, har før kritiseret forholdene for den frie forskning og var en blandt mange forskere, der i 2009 pressede på for at få ændret universitetslovgivningen. Han mener også, at der er et andet problem.

»Et af de problemer, vi tumler med i Danmark i øjeblikket, er efterdønningerne af en fusion af sektorforskning og universiteterne,« siger Claus Emmeche til Videnskab.dk.

Sektorforskning er forskning inden for særligt afgrænsede dele, sektorer, af den offentlige forvaltning. I 2007 blev mange sektorforskningsinstitutioner lagt sammen med universiteterne.

»Jeg var selv skeptisk med hensyn til den sammenlægning,« siger Claus Emmeche og forklarer:

»I sektorforskning er der en kultur, hvor forskningsresultater og formidling af dem går gennem ledelsen. Er den kultur fortsat på de pågældende afdelinger? Eller der gjort op med den kultur?«

»Et argument for sammenlægningen var, at sektorforskning ville få frihed som universiteterne. Spørgsmålet er, om den kultur for alvor er ændret,« siger han.

»En ting er, hvad er står i loven. Noget andet er kulturen,« siger Claus Emmeche.

Heine Andersen er delvist enig, men ifølge ham stopper problemet ikke ved sektorforskningen.

Problematisk at lukke sig inde

Anders Bjarklev mener dog ikke, at fusionen med sektorforskningsinstitionerne har været et problem. Tværtimod har det tilført kræfter til universiteterne.

»Vi har fået flere aktiviteter. Vi har fået styrket de faglige miljøer,« siger Anders Bjarklev.

»Vi laver noget forskning, og det gør vi med de bevillinger vi har. Det giver gode svar på for samfundet vigtige opgaver. De penge, vi får, gør, at vi ansætter flere kræfter. Det er ikke fundamentalt problematisk.«

»Omvendt er det endnu mere problematisk, hvis vi lukker os inde og ikke hjælper med at besvare de spørgsmål, der optager samfundet,« siger Anders Bjarklev.

Ugens Podcast

Lyt til vores ugentlige podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.



Det sker