Forskernes og dermed videnskabens sociale ansvar trænger til at blive set efter.
Eller måske ligefrem at blive defineret.
Det fremgik af to indlæg hos Videnskab.dk i forbindelse med en nylig konference om emnet i København.
I de senere år har der været meget fokus på virksomhedernes sociale ansvar. Såkaldt CSR: ‘Corporate Social Responsibility'.
Virksomheder og organisationer har haft travlt med at formulere værdier, de forpligtiger sig til at leve op til.
Det kan være en vanskelig sag. Tag nu BP, der igennem nogen tid har søgt at brande sig, det vil sige fremstå som en grøn virksomhed.
Dette værdigrundlag er sunket i Den Mexicanske Golf i takt med den sorte olies udslip.
To måder at gribe det an på
\ Fakta
LÆS OGSÅ
Forskere står til ansvar for den verden, de kan udslette
Men videnskabens sociale ansvar er en sag, der tidligere har været ret meget på dagsordenen internationalt og således også i Danmark. Det ser ud til at der eksisterer i hvert fald to tilgange til området:
En gruppe forskere danner et selskab eller en forening med det formål at diskutere det sociale ansvar for virkningerne af deres forskning. Der etableres et vurderingsorgan, hvor forskere af flere slags forholder sig til udvalgte forskningsresultaters virkninger
Oprettelsen af den slags aktiviteter har ofte sammenhæng med udviklinger i samfundene. Det betyder, at der på nogle tidspunkter er stor aktivitet, mens der andre gange er mere stille. De to kategorier kan gives liv og indhold ved at gennemgå nogle kendte eksempler.
Atomvåbnene skabte aktivitet
I august 1945 sprængte de to atombomber i byerne Hiroshima og Nagasaki i Japan.
Samme år tog nogle af de videnskabsmænd, der havde arbejdet med på udviklingen af bomben, initiativ til at oprette tidsskriftet 'Bulletin of the Atomic Scientists'.
Her blev skabt et forum til diskussion af internationale sikkerhedsspørgsmål vedrørende masseødelæggelsesvåben.
Tidsskriftet lever i bedste velgående - nu også online - og har 65 års fødselsdag i år.
Einstein tog initiativ
Ti år senere opstod et andet initiativ på området ved navn Pugwash-konferencerne. Starten var det såkaldte Russel-Einstein manifest fra juli 1955.
De to meget kendte videnskabsmænd skrev blandt andet i indledningen til deres manifest: »at forskerne bør samles til konference for at vurdere de farer, der er opstået som følge af udviklingen af masseødelæggelsesvåben.«
Baggrunden var Den Kolde Krig med meget uforsonlige relationer mellem USA og Sovjetunionen.
Pugwash-konferencerne
En gruppe på 22 forskere fra USA, Sovjetunionen, Japan, England, Canada, Australien, Østrig, Kina, Frankrig og Polen mødtes i Pugwash i Canada.
Siden har der været afholdt knap 300 konferencer, symposier og workshops. Deltagerne repræsenterer kun sig selv og altså ikke hverken regeringer eller organisationer.
Aktuelt er temaerne atomvåben og sikkerhed med fokus på Mellemøsten og Asien. Der afholdes også konferencer om kemiske og biologiske våben. Alt sammen inden for rammerne af videnskab og sikkerhed. Pugwash-konferencen modtog i 1995 Nobels Fredspris.
Trusler mod miljøet
Da miljøet søgte at komme på den politiske dagsorden, var der også stor røre i den videnskabelige verden. Et af de initiativer, der så dagens lys i forhold til de spørgsmål, var 'Union of Conserned Scientists'.
UCS blev oprettet i 1969 af studerende og videnskabeligt personale på Massachusetts Institute of Technology (MIT) som en non-profit science-based organisation. UCS kombinerer uafhængig videnskabelig forskning med borgeraktioner.
I dag er mere end 250.000 borgere og forskere tilknyttet UCS for at udvikle innovative, praktiske løsninger på de følgende projektområder: Global opvarmning Ren transport og energi Atomkraft, atomvåben og global sikkerhed Levnedsmidler og landbrug Invasive arter Videnskabelig integritet
Dansk NGO
I Danmark blev Miljøbevægelsen Noah oprettet samme år.
Starten var egentlig NOA - Naturvidenskabelige Onsdags Aftener. Tilføjelsen af h'et gav så den supplerende betydning, at det drejede sig om at redde miljøet.
Her var der også tale om, at videnskabeligt skolede mennesker tog initiativ sammen. Og Noah, som havde 40 års fødselsdag sidste år, har fortsat en tilgang med det faglige i fokus.
Noah kan nok betegnes som en NGO ('Non Governmental Organization'), men alligevel anderledes end Danmarks Naturfredningsforening og Greenpeace. I dag er Noah den danske partner i den internationale miljøorganisation 'Friends of the Earth'.
Politisk etablerede vurderingsorganer
Forskernes egne initiativer kræver typisk donationer fra private fondsmidler suppleret med egne arbejdskræfter. De befinder sig således med udgangspunkt i det civile samfund.
Anderledes er det med institutionaliserede vurderingsorganer som TeknologiRådet og Etisk Råd.
De er oprettet på grundlag af politiske initiativer, hvorfor de modtager offentlig støtte til drift af sekretariater.
TeknologiRådet voksede ud af den omfattende diskussion om 'ny teknologi' i starten af 1980'erne.
Det amerikanske 'Office of Technolgy Assessment' var en del af inspirationen, men en del europæiske lande oprettede også lignende rådgivende organisationer.
Metoder til involvering af borgere
Ny teknologi var dengang informations- og bioteknologierne. Op til starten løb der en omfattende diskussion om, hvorvidt teknologivurderingen skulle være partsorienteret eller søge at udvikle mere neutrale vurderinger.
Svaret på det spørgsmål blev over tid, at Rådet udviklede flere metoder til involvering af borgere. For eksempel følgende:
Konsensuskonferencer
, hvor et lægmandspanel 'uddannes' til at diskutere med eksperter på et område, er blevet kendte.
Scenarieværksteder
Technological progress is like an axe in the hands of a pathological criminal.
(Teknologisk fremskridt er som en økse i hænderne på en vaneforbryder, red.) -Albert Einstein
er en anden metode, hvor mulige fremtidsbilleder - såkaldte scenarier - præsenteres og diskuteres af et udvalg parter, der åbenlyst har interesser i sagen.
Borgermøder
er en tredje metode, hvor borgergrupper inddrages i diskussioner - sådan som det skete op til Klimatopmødet i København i december 2009. World Wide Views var navnet på projektet, hvor TeknologiRådet fik 4000 borgere i 38 lande til at fremkomme med anbefalinger på klimaområdet. Teknologivurdering er således veletableret i Danmark, med eksport af især konsensuskonference-metoden til mange lande.
Kampen om offentligheden
Atomvåben, miljøproblemer, atomkraft, informations- og bioteknologier har været helt centrale områder at diskutere i mange sammenhænge, og er det fortsat. Mange diskussioner har også fundet vej til offentligheden via indlæg i den skrevne presse samt i radio og tv.
De offentlige diskussioner har ændret sig over tid. Den langstrakte debat om atomkraft i Danmark forløb uafbrudt fra 1974 til 1985, indtil Folketinget besluttede at sige nej til den energiform i Danmark.
Et markant indslag i debatten var de mange forskeres deltagelse som enten fortalere eller modstandere af atomkraft i Danmark. De skrev indlæg i pressen og deltog i debatmøder rundt om i landet.
Forskerne holder sig væk fra klimadebatten
Debatten om klimaforandringerne har nu stået på i lige så mange år, Men den debat er meget forskellig fra atomkraftdebatten. Der er ikke den samme villighed til fra forskere at skrive indlæg og diskutere.
Jo, der er mange indlæg, men forskellen er, at journalisterne spiller en større rolle.
De optræder oftere som dem, der tilrettelægger, hvem der skal konfronteres med hinanden.
Kravene til især universitetsforskerne er blevet langt mere stramme, så de ikke på samme frie måde optræder med debatindlæg og deltager i diskussioner.
Journalisternes rolle som dramaturger viser sig især når de ønsker at konfrontere 'den traditionelle forsker' med 'den alternative', for at skabe den debat, der skal gøre det ud for at se sagen fra flere sider.
Klimaforskere og klimaskeptikere har derfor ofte været bragt sammen. Noget lignende gør sig gældende på andre områder. Den enkelte forsker skal derfor blive bedre til at vurdere, hvilken dramaturgi, journalisten indtænker ham eller hende i. Og lære at sige nej tak nogle gange.
Byg bro mellem naturvidenskabsfolk og humanister
'Scientific Social Responsibility' er således blevet bedrevet i mange år og i mange sammenhænge. På universiteterne her i landet og i andre lande er der vokset studier frem, der søger at beskrive og reflektere over betydningen af de offentlige diskussioner og vurderinger.
'Science, Techology and Society' og 'Science and Society' er nogle af betegnelserne for den slags 'metastudier'. De bedrives oftest af forskere med en samfundsfaglig, filosofisk eller anden humanistisk baggrund.
Der er altså en vis adskillelse mellem naturvidenskabsforskerne og teknologerne på den ene side; dem der oftest står bag de nye videnskabelige områder med tilhørende teknologier, og metateoretikerne på den anden side.
Det ville være en spændende udfordring til en nytænkning af Scientific Social Responsibility at bygge bro over den adskillelse allerede som led i universitetsstudierne.
Start på hjemmebane
Når nu forskere med ansættelse på Handelshøjskolen i København - eller CBS kort og godt - tager initiativ til nye aktiviteter på området 'videnskabens sociale ansvar', ville det nok gøre et betydeligt indtryk på 'de andre' inden for natur- og ingeniørvidenskab, hvis CBS-forskere tog egne områder, som for eksempel ledelses- og organisationsforskning, under behandling i et social responsibility-perspektiv.
På området Corporate Social Responsibility vil der eksempelvis kunne laves mange interessante projekter. Det var der atomfysikerne begyndte - i egne rækker - da fysikken rullede ud af laboratorierne og skabte utryghed i verden.
