Forskere retter kritik mod sats-puljesystem

Ridning, gymnastik og kajakroning er nogle af de sportsgrene, anbragte børn fra Nørresø Børnepension er blevet glade for at gå til. Børnene fra døgnpensionen har ellers normalt så store sociale vanskeligheder, at de har svært ved at finde sig tilpas i idrætsklubberne.

»Vores børn fungerer ikke ret godt socialt, så det er svært at fastholde dem i en fritidsinteresse. Det er ærgerligt, for når børnene bliver ved med at gå til noget i en længere periode, får de en oplevelse af succes,« siger stedfortrædende forstander Jonna Pinstrup fra Nørresø Børnepension i Viborg.

Nogle af børnene fra pensionen blev alligevel vilde med at dyrke sport, da de for nogle år siden fik hver deres idrætsven. Det var idrætsaktive voksne, som frivilligt meldte sig til at være mentorer og hjælpe de børn, som gerne ville gå til det samme som dem selv.

Projektet blev startet af Viborg Idrætsråd, som fik tilskud fra en 3-årig pulje til idræt for vanskeligt stillede børn.

»Det betød meget: Børnene fik en oplevelse af, at der var nogen, som regnede med, at de kom – at der var nogle, der ventede på dem henne i klubben. Vi fik lettere ved at fastholde børnene i en aktivitet, da de fik idrætsvenner,« siger Jonna Pinstrup.

Se video om anbragte børn og deres idrætsvenner

(Læs også: Ingen styr på projekter til udsatte børn)

Uden penge, intet projekt

Viborg Idrætsråd kaldte projektet IdrætsZen, og rådet brugte en del af pengene fra Folketinget på løn til en projektleder, der blandt andet stod for at finde egnede idrætsvenner til institutionsbørnene.

»Ambitionen var, at anbragte børn skulle indgå i idrætsforeningerne på lige vilkår med andre børn. Det skulle idrætsvennerne hjælpe dem med, og det virkede. Vi fik tyve børn ud i forskellige foreninger, og kun to faldt fra,« fortæller projektets koordinator Lone Simonsen.

Et andet mål var, at projektet efter tre år skulle kunne fortsætte uden tilskud fra Folketinget.

Men da satspuljepengene slap op, stoppede projekt IdrætsZen også. Og sådan gik det med mange af de sociale idrætsprojekter, der fik tilskud i 2005.

Satspulje-systemet virker ikke

»De fleste er enige om, at pulje-systemet ikke fungerer godt nok. Projekterne er for kortvarige og ofte for små til at have en effekt. Det tager tid at få ting til at fungere,« siger professor Bjarne Ibsen, som er en af de forskere fra Syddansk Universitet (SDU), der har evalueret IdrætsZen og andre projekter, som fik tilskud i 2005.

Alt for få projekter har virket efter hensigten, konkluderer evalueringen, og det overrasker ikke professor Bjarne Ibsen, som har set det før. Gentagne gange har han været vidne til, at puljepenge er delt ud til kortvarige projekter, som man får for lidt ud af.

»Satspuljen er blevet den der store pengekasse, hvor man deler ud til højre og venstre til gode sociale formål, men det bliver sådan en tummerum, der bare kører fra år til år, uden at man lærer særligt meget af det. Vi synes, det er på tide at diskutere, hvad der kommer ud af puljerne,« siger Bjarne Ibsen.

Ét problem er, at der i nogle af puljerne ikke bliver stillet krav til projekterne om, at de skal dokumentere deres erfaringer og resultater. Derfor er det svært at lære noget af dem.

»Et andet problem er, at dem, der vurderer ansøgningerne i nogle tilfælde ikke har den fornødne dybere indsigt på området til at kunne vurdere, om det ene eller det andet projekt er godt nok til at få støtte,« siger Bjarne Ibsen:

Evalueringen er et ritual

Kultur- samt Social- og Integrationsministeriet administrerede puljen til idræt for vanskeligt stillede børn, og det var ministerierne, der hyrede forskerne fra SDU til at evaluere 53 ud af de 87 sociale projekter, som fik tilskud.

Men reelt har forskerne kun kunnet analysere 21 af de støttede projekter, fordi resten er lukket ned uden at have efterladt noget skriftligt om, hvilke resultater, de har nået. Kun 5-10 ud af de 21 projekter har haft overbevisende succes, konkluderer forskerne.

Dertil kommer, at det ikke er klart, hvordan ministerierne bruger forskernes evaluering til at blive klogere på, hvordan man bedst kan få noget ud af puljer til fremtidige sociale projekter, vurderer Bjarne Ibsen:

»Man får undertiden det indtryk, at evalueringen mere er et ritual end et ønske om at blive klogere på, hvad der virker,« siger han.

Problem med projekter er ikke nyt

Kulturministeriet, hvor puljen blev administreret, erkender, at der er problemer.

»Evalueringen viser jo desværre, at det ikke er alle projekter, der er lige veldokumenterede. Det kan vi som offentlige myndigheder givetvis lære af i forhold til fremtidige puljer,« siger Martin Holmlund, der er fuldmægtig i Kulturministeriet.

Og det er ikke nyt. Efter forsøg med flere forskellige puljer til fremme af idræt for særlige målgrupper, erkendte ministeriet i 2009, at der er en række problemer forbundet med de kortvarige puljeordninger:

»En stor del af social- og sundhedsindsatserne i idrætten udføres som kortvarige, puljefinansierede idrætsprojekter. Der er mange ekspempler på velfungerende projekter, men også en risiko for at overfokusere på nye idrætsprojekter uden at forankre de eksisterende i den kommunale økonomi.«

»Der er ydermere eksempler på, at puljefinansierede projekter i værste fald kan have en negativ indvirkning på arbejdet i de omgivende lokale idrætsforeinger,« konkluderer Kulturministeriet i Breddeidrætsudvalgets rapport Idræt for alle fra 2009.

Ny pulje til idræt for udsatte

Selv om både myndigheder og forskere altså konkluderer, at puljerne til sociale idrætsprojekter ikke fungerer hensigtsmæssigt, udbød Social- og Integrationsministeriet i juni 2012 endnu en pulje til idræt for udsatte grupper.

Puljen uddeler 20 millioner kroner til projekter, som fremmer, at idræt for socialt udsatte bliver en del af idrætsforeningernes tilbud. Ambitionen er at få flere til jævnligt at dyrke motion.

»Det er vigtigt, at socialt udsatte mennesker bliver en del af foreningslivet på lige fod med alle andre. Derfor skal vi have tænkt udsatteidrætten ind i den almindelige idræt (...) Udsatteidræt er derfor også noget, jeg støtter varmt op om,« sagde Social- og integrationsminister Karen Hækkerup i en pressemeddelselse fra ministeriet, da puljen blev offentliggjort.

Den seneste pulje blev udbudt i juni 2012, før forskerne fra SDU var færdige med deres evaluering af puljen fra 2005. Derfor er det tvivlsomt, at Social- og Integrationsministeriet brugte forskernes anbefalinger til at sørge for, at den nye pulje får flere dokumenterede effekter end de foregående.

Videnskab.dk har spurgt Social- og Integrationsministeriet, om ministeriet har brugt forskernes anbefalinger, men ministeriet har ikke ønsket at svare.

Det gode projekt tager tid

I Viborg døde projekt IdrætsZen, fordi byens idrætsråd ikke havde fået et effektivt samarbejde med Viborg Kommune op at stå. Derfor kunne man ikke finansiere projektet, da det 3-årige tilskud fra Folketinget slap op.

Det er et gennemgående problem, at de sociale puljer er for kortvarige, og at projekterne ikke kan finde nogle, som kan og vil betale, når der efter få år ikke kommer mere støtte fra staten, siger Bjarne Ibsen:

»Vi anbefaler, at man laver aftaler med eksterne parter, før man søger om penge fra satspuljen. Det hjælper ikke noget, at man regner med, at man får etableret et samarbejde, efter at man har fået bevilliget penge fra ministerierne.«

Et stort hjerte er ikke nok

Social indignation, et stort hjerte og kærlighed til børn er altså ikke altid nok, hvis man vil lave et bæredygtigt projekt, der kan klare sig uden statsstøtte:

»Der er en generel tendens til, at alle synes, at det kan de godt, men det er ikke altid nok, at man gerne vil gøre en god indsats. Børn med adfærdsvanskeligheder, psykiske problemer og handikap kræver, at man har mere end normal hverdagserfaring,« siger Bjarne Ibsen.

Selv om et projekt slår fejl og ikke når sine mål, er det vigtigt at der bliver efterladt noget skriftligt om, hvad der kom ud af det, siger Bjarne Ibsen:

»Nogle mennesker gør et stort stykke arbejde for at få et projekt op at stå, men hvis projektet slår fejl, skjuler de, at det har været en fiasko. Men det gode projekt kan godt være det, som ikke lykkes, fordi man kan lære af det. Vi kan godt tillade os at eksperimentere lidt, hvis vi tør være åbne om de fejl, vi begår,« siger Bjarne Ibsen.

Idrætsvenner er en god idé

IdrætsZen i Viborg er et eksempel på et projekt, der ikke opfyldte kriteriet om at kunne fortsætte efter tre år med statsstøtte, men som alligevel godt kan bruges:
Idéen med at give de anbragte børn idrætsvenner eller mentorer, er så god, at forskerne hiver IdrætsZen frem som et eksempel på, hvordan man på en god måde kan involvere anbragte børn i det almindelige foreningsliv.

»Grundidéen var god. Vores forskning viser, at modeller, hvor man bruger voksenvenner eller mentorer, der engagerer sig i at hjælpe børn, som ikke har den nødvendige støtte fra deres forældre, virker godt,« siger Bjarne Ibsen.

I Viborg har man også fået noget ud af projekt IdrætsZen, selv om det nu er lukket ned. Kommunen fik i 2011 støtte fra Socialstyrelsen til at starte et nyt projekt MOVE IT, som bygger videre på grundidéerne fra IdrætsZen. Projektet henvender sig til udsatte børn, der har brug for vejledning og støtte til at starte med en fritidsaktivitet.