’Immunmolekyle stopper kræftspredning’
’Ny metode kan hindre Alzheimers’
’Vaccine hindrer HIV-spredning’
Sådanne overskrifter ser vi med jævnlige mellemrum i aviser og på nettet, og de fleste af os er begyndt at tage dem med et gran salt.
Det viser sig for eksempel, at metoden bag de enkelte undersøgelser kun er testet på ganske få individer, eller at fordelene med den nye type behandling kun er marginal, sammenlignet med standardmetoderne.
Mangen en forsker har nok følt sig kørt over af en ivrig journalist, og at resultaterne er taget ud af en sammenhæng. Som regel er det mediernes krav om sensation og tydelige budskaber, som får skylden for dækningen.
Et nyt studie viser nu, at forskeren muligvis må tage en større del af skylden på sig selv.
Da franske forskere tjekkede 70 videnskabelige studier viste det sig nemlig, at næsten halvdelen af dem overdrev deres resultater allerede i resumeet af artiklen (abstract) – forskerens egen indledning.
4 af 10 resumeer overdrev resultaterne af deres forskning
Forskerne har undersøgt en speciel type studier, nemlig randomiserede kontrollerede forsøg: Patienterne deles tilfældigt op i to grupper. Den ene gruppe får standardbehandlingen, mens den anden gruppe behandles med en ny, eksperimentel metode.
Sådanne studier, som kaldes RCTer på engelsk (randomized controlled trials) er guldstandarden inden for medicinsk forskning.
Isabell Boutron og kolleger samlede op på 70 af den slags RTCer, pressemeddelelserne, der fulgte med disse studier på den store pressemeddelelsesside ’EurekAlert!’ og 41 nyheder, som blev lavet i kølvandet af pressemeddelelserne og studiet.
De tjekkede, hvor meget spin – positiv vinkling af resultaterne – som var at finde i de tre forskellige typer tekst, og også hvordan resultaterne af den alternative behandling, som de blev præsenteret i selve studiet, blev gengivet i henholdsvis pressemeddelelserne og nyhedsartiklerne.
Analysen viste, at 40 procent af studieresumeerne drejede resultaterne i en positiv retning.
47 procent af pressemeddelelserne havde en eller anden form for spin, mens nyhederne oversolgte sagen i 51 procent af tilfældene.
Der var for i øvrigt kun lidt som tydede på en egen journalistisk vurdering af overdrivelserne: Hurra-journalistikken var som regel baseret på nøjagtig de samme overdrivelser, som fandtes i pressemeddelelserne og resumeerne.
Manglende bevis i forskningen bliver tolket som lige så gode metoder
En almindelig type spin foregår, når en RTC får resultater, som ikke er statistisk signifikante. Det betyder egentlig, at der ikke er noget bevis for, at den ene behandling er bedre end den anden.
Alt for ofte vendes dette imidlertid på hovedet: I resumeet, i pressemeddelelsen og i nyhedsteksten ender ikke-signifikante resultater mere op som bevis for, at de to metoder er lige gode – fordi man ikke fandt en forskel.
Da pressemeddelelsesteksten blev sammenlignet med selve studieteksten, fandt forskerne, at 27 procent af meddelelserne overdrev effekten af den alternative behandling.
For nyhedsteksterne var 24 procent overdrevet positive på den alternative behandlings vegne.
Lægger ansvaret på fagfæller og redaktører
Ifølge Isabell Boutron og kolleger er den form for resultatdrejning farlig. De mener, at det kan give patienter overdreven tro på, at nye og eksperimentelle behandlingsmetoder er trygge og effektive.
For en alvorligt syg person, som selvsagt gerne vil teste alle mulige alternativer, kan det i værste fald føre til ekstra ubehag og falske forhåbninger, uden nogen gevinst i levetid eller livskvalitet.
»Resultaterne her viser, at fagfæller og redaktører har en vigtig rolle at udfylde, når forskningsresultater skal spredes,« skriver forskerne i studiet, som er publiceret i tidsskriftet PLoS Medicine.
»De bør være specielt opmærksomme med at se efter, at konklusionerne viser de faktiske fund fra studiet, og ikke overtolker eller fejltolker resultaterne.«
© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson
