De fleste af os har nok en mistanke om, at vi har for meget tøj, men vi er ikke sikre på, hvad den 'rigtige mængde' egentlig er.
Nylige studier, hvor forskerne bogstaveligt talt har taget et kig ind i folks klædeskabe, viser, at problemets omfang er langt større, end de fleste af os forestiller os.
For 60 år siden ejede den gennemsnitlige person omkring 40 beklædningsgenstande.
I dag er dette tal mere end firedoblet, og et nyligt studie viser, at udviklingen fortsat går opad. Den gennemsnitlige garderobe indeholder nu cirka 199 større beklædningsgenstande.
Det er endnu mere opsigtsvækkende, at 25–50 procent af disse ting ligger gemt bagerst i skuffer og skabe uden at blive brugt.
Donation til genbrug gør ikke tøj bæredygtigt
Forskning viser, at det ikke blot er et spørgsmål om rod; det er også et klimaproblem. Hvert eneste stykke tøj har et stort miljøaftryk, længe før det ender på en bøjle.
Dette dækker blandt andet over produktion af fibre, spinding, vævning, farvning, tilskæring, syning, emballering og transport rundt i verden.
En jakke, der ender som tekstilaffald, er mere end blot et mærke og en pris. Den repræsenterer summen af alle de ressourcer og udledninger, der har været nødvendige for at fremstille den.
Samtidig er donation af overskydende tøj til velgørenhed sjældent en egentlig løsning.
Så før du vækker din indre Marie Kondo til live og pakker halvdelen af garderoben ned i sække, er det værd at vide, at mange velgørende organisationer er overbelastede, og at kun en lille del af det donerede tøj bliver solgt videre.
Resten ender ofte på lossepladser eller eksporteres til andre lande, hvilket kun flytter problemet i stedet for at løse det.
Det egentlige problem er ikke blot, hvor meget vi køber, men hvor lidt vi bruger det tøj, vi allerede ejer.
Antallet af gange, tøjet bruges, ændrer alt
Et af de tydeligste resultater fra forskning i bæredygtighed er, at tøjets miljøpåvirkning ofte afhænger af, hvor mange gange det bliver brugt. Man kan sige, at hver ekstra gang, et stykke tøj bliver brugt, hjælper med at ’udligne’ dets klimaaftryk.
EU har beregnet det antal gange, forskellige typer tøj mindst bør bruges:
- Skjorter og bluser: 40 gange
- T-shirts: 45 gange
- Bukser, shorts, kjoler, nederdele, heldragter og leggings: 70 gange
- Trøjer, cardigans og hættetrøjer: 85 gange
- Jakker og frakker: 100 gange
For mange af os er disse tal sandsynligvis langt højere end forventet, og de flytter bæredygtighedsdebatten fra at handle om at 'købe bedre' til at handle om at 'bruge mere'.
Prøv garderobe-ligningen
Min egen nylige forskning er gået et skridt videre ved at tilbyde en simpel matematisk model til at beregne, hvor lang tid det tager at nå disse minimumskrav til antal anvendelser.
Formlen er enkel:
brugsfrekvens × garderobens størrelse.
Resultaterne er tankevækkende.
Tag for eksempel kjoler. Deltagerne i studiet ejede i gennemsnit 23 kjoler. Hvis de brugte en kjole én gang om ugen, ville det tage næsten 31 år at bruge hver kjole de 70 gange, som EU's minimumsberegning lød på.
Hvis de derimod bruger kjoler fem gange om ugen, falder tidsrammen til cirka seks et halvt år.
Beregningerne gør problemstillingen tydelig: Der findes ikke ét universelt 'rigtigt' antal tøj. En bæredygtig garderobe afhænger helt af, hvor ofte vi bruger det tøj, vi har.
Her spiller faktorer som årstid, klima, livsstil, vaskevaner og personlig stil ind.
Regnestykket bliver endnu mere komplekst, når man ser på hele garderoben frem for blot én type beklædningsgenstand.
Derfor er en individuel tilgang nødvendig
På grund af denne kompleksitet er det vanskeligt at fastsætte et bestemt antal beklædningsgenstande, der kan betegnes som en bæredygtig garderobe.
Derfor er næste fase af mit projekt udviklingen af en interaktiv garderobeberegner, som er et værktøj, der skal hjælpe os hver især med at forstå vores egne tøjvaner og beregne en personligt tilpasset, bæredygtig garderobestørrelse.
En rapport fra 2022 fra 'Hot or Cool Institute', som er en bæredygtighedstænketank i Berlin, konkluderede, at 85 beklædningsgenstande eller færre ville være et ansvarligt mål, hvis man skal holde sig inden for Paris-aftalens 2030-mål om at begrænse den globale opvarmning til under 1,5 °C.
Men faste grænser tager ikke højde for individuelle brugsmønstre. Vi har brug for en praktisk og skræddersyet tilgang, der afspejler vores liv.
Forskningen viser tydeligt, at bæredygtighed ikke handler om at eje det perfekte antal tøj eller om at rydde halvdelen af garderoben ud.
Det handler om at forstå matematikken bag det, vi ejer, hvor ofte vi bruger det, og hvordan disse valg påvirker vores miljøaftryk.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
